Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
31. maj. 2021

Karakterforskelle mellem drenge og piger handler ikke om, at de er drenge og piger

I artiklen ”Skævheden mellem drenge og piger øges i skolen. Lange skoledage uden praktiske fag er en del af forklaringen” (26.4.2021) lægges der en kønsessentialistisk forståelse ned over de karakterforskelle, der er mellem drenge og piger i folkeskolen. Det er yderst problematisk, da en sådan forståelse ikke tager fat om roden på problemerne – men i stedet blot skaber større forskelle mellem drenge og piger

3 min. læsetid

Vi hører til stadighed, at drenge halter bagefter i undervisningen i forhold til piger. Det er der ikke meget nyt i. Folkeskolen formår i stadig mindre grad at inkorporere det praktiske element i fag som billedkunst, musik osv. De fag handler mindre om den faktiske æstetiske og praktiske udtryksform. Fagene bliver i langt større grad praktiseret som kognitivt baseret analytisk og teknisk undervisning. Ja, det er desværre virkeligheden. Ifølge en artikel i Information skal forklaringen på, at drenge halter efter piger findes i de manglende praktiske aspekter i undervisningen.

” Globaliseringsdiskurser såsom økonomisk rationalisme og neokonservatisme er ideologier, som i stadigt stigende grad dominerer vores forståelser af uddannelse. Uddannelse bliver derfor ofte betragtet som et middel til at producere goder og serviceydelser, der kan gavne den økonomiske vækst. ”

Artiklen formår dog ikke fyldestgørende at uddybe denne sammenhæng, hvilket resulterer i et uheldigt, kønsessentialistisk uddannelsesperspektiv.

Uddannelse er blevet en ny markedsplads

Globaliseringsdiskurser såsom økonomisk rationalisme og neokonservatisme er ideologier, som i stadigt stigende grad dominerer vores forståelser af uddannelse. Uddannelse bliver derfor ofte betragtet som et middel til at producere goder og serviceydelser, der kan gavne den økonomiske vækst. Professorer i uddannelse Nelly P. Stromquist og Karen Monkman forklarer i deres bog Globalization and Education, hvordan det neoliberale projekt i stigende grad søger at orientere uddannelse mod en global og markedsrettet kontekst – og hvordan fag i skolen, der ikke betragtes som direkte forbundne med markedet, således nedprioriteres i deres vigtighed. Fag, som eksempelvis musik, billedkunst og sågar historieundervisning, mister således deres vigtighed. Fag – der har rationelle, produktive potentialer, som eksempelvis matematikundervisning – bliver derfor højere prioriteret.

Når artiklen i Information således konstaterer, at uddannelsessystemet er indrettet i et højt markedsrettet og ressourceorienteret perspektiv, hvor eleverne lige såvel kunne være kul eller olie, som skolen producerer til at holde arbejdsmarkedets hjul kørende, så må man desværre erklære sig enig. Artiklen skaber imidlertid et kausalitetsforhold mellem skolens ulige kønnede karakterforskel og skolens arbejdsressource-akkumulerende formål, men uden rigtigt at begrunde det.

Lektor ved Aarhus Universitet, Frans Ørsted Andersen siger i citat meget indsigtsfuldt i artiklen, at den øgede karakterforskel mellem drenge og piger skyldes den måde, hvorpå pigers socialisering i skolen i højere grad målrettes og dermed indfrier skolens forventninger. Artiklen beskriver desværre ikke, hvordan og hvorfor socialiseringen tager sig ud på en sådan måde, at den i højere grad kommer piger (og deres karakterer) til gode. I stedet ender den i en konklusion om, at løsningen ligger i en tilrettelæggelse af undervisningen ud fra et (han)kønnet perspektiv, som kan trække drengene op.

I artiklen viser der sig på den denne måde en holdning (og et paradigmatisk symptom), som på ganske kønnet vis betragter bestemt skoleadfærd og faglige forudsætninger, der på en eller anden måde er essentialistisk indeholdt i henholdsvis piger og drenge. Det er en kønsessentialistisk tankegang, hvor den eneste mulige løsning er at tilrettelægge fagene ud fra de respektive køns forudsætninger.

I stedet burde man først og fremmest kigge på, hvad det er, der holder de læringsmålstyrede strømninger inden for uddannelsessystemet i live – strømninger som fremmer den mere og mere åndløse og fantasiforarmede tilrettelægning af skolen. Dernæst må man i disse styringsmekanismer søge at afdække, hvad det er, der får skolen til at tage sig ud som en konkurrencebaseret arena, hvor nogle kan excellere i et snævert regelbestemt spil, mens andre må stå tilbage på læringsmæssige, sidenhen arbejdsmæssige sidstepladser. Det er løsninger på disse spørgsmål, der vil skabe en ny, mere lige og bedre skole, mens en kønsessentialistisk løsning blot vil forstærke forskellene mellem drenge og piger.

Om skribenten

Frederik Boris Hylstrup Olsen

Frederik Boris Hylstrup Olsen

Cand.pæd i pædagogisk antropologi og uddannet pædagog. Opvokset og bosat på Nørrebro. Medlem af Baggrund- og Debatredaktionen på Solidaritet. Læs mere

Nyeste artikler