Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
12. juli. 2026

Solidaritet går på sommerferie og giver en status

Solidaritets redaktør går nu på sommerferie resten af juli. Her kommer en hilsen fra og en status på den frie venstrefløjs førende netmedie

Foto: Radness.com.au / CC BY-SA 3.0

Tak for et godt første halvår af 2026. Det vil sige, at det har været nogle gode måneder for Solidaritet, mindre for verden. Her i sommermånederne kan man godt savne dengang, der var en agurketid

Når det har været gode måneder for Solidaritet skyldes det især to ting. Dels har vi haft en rigtig vellykket indsamling til at kunne betale for mere journalistisk indhold på den frie venstrefløjs førende netmedie. Vi har brugt de indsamlede midler til at lave aftaler med to journalister, og I vil kunne læse deres artikler i løbet af efteråret. Det glæder jeg mig rigtig meget til.

I den forbindelse vil jeg takke den frivillige, der stod for at lave indsamlingen, for deres store arbejde. Solidaritet er ingenting uden frivillig arbejdskraft, og det er en kæmpe hjælp for redaktionen.

Solidaritets medlemstal er også fortsat med at stige, og kurven har været støt opadgående hele året. Vi håber, at det fortsætter. Dels er medlemmer den vigtigste ressource for en forening som Solidaritet, og dels er kontingenter vores største indtægtspost. Så tak til alle medlemmer! Fortæl jeres mødre, søstre, svogre og hvem I ellers støder på, at de skal melde sig ind i Solidaritet.

Og så skal jeg takke alle de frivillige skribenter, der skriver om hvad der rører sig mellem. Der er et sandt hav af viden og lyst til at dele den og debattere med andre, og uden de frivillige skribenter ville Solidaritet heller ikke være noget.

Læsertallene er nogenlunde, som de var i efteråret 2025. Cirka 55.000 månedlige visninger fordelt på cirka 25.500 individuelle brugere om måneden.

Solidaritet er et sundt sted, men vi kan også blive større og få mere synlighed. Det håber vi, at efterårets journalistiske satsning vil hjælpe med.

Som sagt går jeg nu på sommerferie og er tilbage 3. august. Der udkommer artikler løbende i mellemtiden, og jeg håber, at I vil følge med i dem.

For eksempel har vi lavet en aftale med den italienske samtidshistoriker Steven Forti fra det uafhængige universitet i Barcelona. Han står i spidsen for ARENAS-projektet, der forsker i den ekstreme højrefløj, og de har lavet en form for ordforklaring til de begreber, højrefløjen af i dag kaster om sig. Vi har oversat deres artikler, som først har været udgivet i det italienske magasin MicroMega. Så hvad betyder det egentlig, når højrefløjen går og snakker om remigration, røde piller og så videre? Følg med i Solidaritet i de kommende uger.

Til sidst kommer her en top-10 over det første halvår af 2026’s mest læste artikler.

Hitlisten

1. Hvad sker der, hvis Orbán taber? Viktor Orbán tabte heldigvis valget i Ungarn, men inden da skrev Søren Riishøj denne analyse af det ungarske valg.’

2. Grønland tilhører grønlænderne. Donald Trump truer igen Grønland. Tilbage i januar var der demonstration mod USA’s trusler om at annektere Grønland, og vi bragte denne foromtale af demonstrationen.

3. Tim var aktivist i hjertet. Den på den københavnske venstrefløj Tim Miljkovic døde i slutningen af december 2025. Rune Eltard skrev disse rørende mindeord.

4. Hvad kan du lave til kvindernes internationale kampdag? En oversigt over aktiviteter til 8. marts.

5. Hvad kan du lave til arbejdernes internationale kampdag? En oversigt over aktiviteter til 1. maj.

6. Venstre-politiker i Vejle ønsker at udrydde palæstinenserne i Gaza. En Venstre-kandidat til kommunalvalget i Vejle skrev på Facebook, at hun mente, at 2,2 millioner palæstinensere i Gaza burde udryddes. Det bekræftede hun senere over for mig.

7. Intet menneskeligt var dig fremmed. Mindeord for aktivisten Mads Gram Andersson, der døde alt for tidligt i maj.

8. Det Faglige Hus’ medlemsvækst er halveret. Journalisterne Nina Trige Andersen og Astrid Elkjær Sørensen udgav en af deres artikler i føljetonen om Det Faglige Hus hos os.

9. Åndet oprustning. Sidsel Dorthea Vedel anmelder Berlingskes ”huspoet” Emil Salzer.

10. Rørlæggere vinder faglig konflikt i Kemp & Lauritzen. Rune Eltard rapporterer fra rørlæggernes faglige konflikt i Kemp & Lauritzen. Det ender godt.

Det var topscorerne, men der var hundredvis af andre, gode indlæg på siden. Vi ses til august!

Om skribenten

Jonas Neivelt

Jonas Neivelt

Redaktør på solidaritet.dk Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER