Valg i Ungarn: Hvad sker der, hvis Orbán taber?

Valget i Ungarn søndag 12. april imødeses med stor spænding både i og uden for landet – og med god grund. Meningsmålinger peger på, at landets autoritære leder Viktor Orbán efter 16 år ved magten kan risikere at miste regeringsmagten til den 44-årige Péter Magyar, leder af oppositionspartiet Tisza (“Respekt og Frihed”), selv om Orbán fortsat har støtte fra blandt andre Donald Trump. Ungarske meningsmålinger har dog langt fra altid vist sig pålidelige, og udfaldet er derfor fortsat usikkert.

Ungarn kan i lighed med flere andre europæiske lande beskrives som præget af det, der ofte betegnes som et protestdemokrati, hvor valgets taber ikke nødvendigvis accepterer resultatet og kan kræve valget omgjort. Efter regeringsskifter ser man jævnligt, at tidligere ministre og topembedsmænd retsforfølges for korruption og magtmisbrug, ligesom kandidater og partier i visse tilfælde kan blive nægtet opstilling.

Et eksempel på en konfliktfyldt magtoverdragelse sås i Polen efter valget i 2023, hvor Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) mistede regeringsmagten til en ny regering ledet af Donald Tusk. Hvis Tisza vinder valget i Ungarn, må det forventes, at retssager kan blive rejst mod tidligere ministre og muligvis også mod Viktor Orbán selv, hvilket vil passe ind i dette mønster.

Et opgør med korruption?

Péter Magyar var selv medlem af Orbáns parti Fidesz frem til 2024, hvor han brød med partiet med henvisning til en række korruptionssager. Han rettede i den forbindelse også kritik mod sin tidligere hustru, Judit Varga, der på det tidspunkt var justitsminister i Orbáns regering. Parret blev skilt i 2023 og har tre børn sammen.

Magyar har desuden beskyldt Fidesz-regeringen for at lade EU-midler tilfalde magtfulde forretningsfolk – frem for at bekæmpe fattigdommen i landet. Ved valget til Europa-Parlamentet i 2024 opnåede hans nye parti Tisza omkring 30 procent af stemmerne og seks mandater.

Partiet er medlem af den kristendemokratiske gruppe EPP, hvor Fidesz tidligere var medlem, indtil partiet forlod gruppen. Magyar har lovet at leve op til EU’s krav om retsstatsprincipper og forventer, at EU som følge heraf vil frigive de omkring 18 milliarder euro, der aktuelt tilbageholdes som sanktion mod Ungarn.

Tisza har fremlagt et omfattende valgprogram på omkring 240 sider. Ud over en styrket indsats mod korruption indeholder programmet løfter om skattelettelser kombineret med øgede sociale ydelser til landbefolkningen og pensionister, og Magyar har åbnet for en mulig fremtidig indførelse af euroen.

Det er imidlertid usikkert, i hvilket omfang løfterne kan indfries. LGBT-rettigheder tones bevidst ned i kampagnen for at undgå stemmetab, mens Magyar samtidig understreger, at “Ungarn behøver EU, og Ungarns plads er i Europa”. Magyar afviser dog fortsat en EU-migrationspagt.

Kritikere fremhæver, at Magyar gennem de seneste to årtier selv har haft ledende poster i flere statsejede virksomheder og har fungeret som embedsmand i den periode, hvor han var gift med Judit Varga.

De hævder også, at hans politiske program ikke grundlæggende adskiller sig fra Orbáns linje og har kaldt det “Fidesz light”. Grænseafspærringerne mod syd, der skal forhindre flygtningestrømme fra Balkan, ventes således opretholdt.

Hvad mener Magyar om Ukraine?

Det er også uklart, om Magyar vil ændre Ungarns linje i forhold til Ukraine, herunder i spørgsmål om våbenstøtte og ukrainsk EU-medlemskab. Ukraine har standset importen af olie til Ungarn og Slovakiet via ukrainsk territorium, og som modsvar har Ungarn truet med at nedlægge veto mod yderligere EU-støtte til Ukraine på op mod 90 milliarder euro.

I EU-Parlamentet har Tisza flere gange stemt imod øget støtte til Ukraine og imod skarpe fordømmelser af Rusland, hvilket tyder på, at en klar pro-ukrainsk og anti-russisk kurs ikke nødvendigvis vil følge af et regeringsskifte.

Samlet set er det derfor langt fra givet, at EU’s liberale og socialdemokratiske hovedstrøm slipper af med det såkaldte “Ungarn-problem”, selv hvis Orbán skulle tabe valget. Ungarsk politik er ikke præget af et stærkt venstrefløjsparti; kampen om regeringsmagten står snarere mellem et liberalt orienteret højre i form af Tisza og de nationalkonservative kræfter i Fidesz.

Magyar har selv beskrevet sig som en liberal EU-skeptiker, men meget tyder på, at han i praksis vil søge at bløde Ungarns linje op i forhold til EU, så sanktionerne helt eller delvist kan blive ophævet.