Ungarn efter valget – Hvad kan vi forvente af Peter Magyars regering?

Søndag 12. april var det store spørgsmål i Ungarn ikke, om Peter Magyars parti ville vinde valget – men om det ville opnå to tredjedeles flertal i parlamentet og dermed være i stand til at styre landet uden de helt store forhindringer.

Et sådant flertal er afgørende i ungarsk politik, da det giver mulighed for at ændre de såkaldte kardinal-love, som regulerer centrale områder som medier og retsvæsen. Det ser nu ud til at blive tilfældet.

En stærkere opposition vælter Orbán

Valgresultatet sætter samtidig punktum for Viktor Orbáns mangeårige dominans. Orbán har erkendt nederlaget efter en valgkamp, hvor han i mindre grad formåede at mobilisere vælgerne. Samtidig har en forværret økonomisk og social situation svækket opbakningen til hans regering, ligesom EU’s sanktioner mod Ungarn har lagt yderligere pres på økonomien.

Magyars sejr skal også ses i lyset af en mere samlet opposition end tidligere. Ved valget i 2022 stod Péter Márki-Zay i spidsen for en splittet opposition uden samme gennemslagskraft. Denne gang lykkedes det Magyar at samle stort set alle anti-Orbán-stemmer.

Med en disciplineret valgkamp, hvor han rejste landet rundt og fokuserede på vælgernes hverdag – stigende leveomkostninger, ulighed, et presset sundhedsvæsen og behovet for at bekæmpe korruption – ramte han en befolkning præget af voksende utilfredshed. Samtidig undgik han bevidst kontroversielle emner som krigen i Ukraine, hvilket gjorde det sværere for modstanderne at angribe ham.

Udfordringerne begynder nu

Selvom valgsejren er markant, venter de største udfordringer nu. Det er ofte lettere at vinde et valg end at regere, især i økonomisk vanskelige tider. Forventningen er, at Magyar hurtigt vil forsøge at gennemføre synlige reformer – særligt inden for antikorruption og økonomiske forbedringer – for at fastholde vælgernes opbakning.

En mulig lempelse af EU’s sanktioner kan give regeringen et større økonomisk råderum, men det afhænger af, hvordan forholdet til EU udvikler sig.

I udenrigspolitikken ventes en mere samarbejdsvillig linje over for EU end under Orbán. Dog vil Magyar formentlig forsøge at balancere sin kurs, så Ungarn ikke involveres yderligere i krigen i Ukraine – fx ved våbenleverancer – samtidig med at han vil undgå at blokere for EU’s fælles beslutninger.

Et åbent spørgsmål er, om han vil følge eksemplet fra Polen, hvor Donald Tusk har forsøgt at retsforfølge tidligere magthavere. Erfaringerne herfra viser, at sådanne opgør kan være politisk risikable.

Et nyt parti ved magten

Det er værd at bemærke, at Magyars Tisza-parti er et meget nyt parti. Det blev stiftet i 2020 efter en splittelse i Orbáns Fidesz. Selvom Magyar har fordel af sit indgående kendskab til Fidesz-systemet, kan partiets unge alder og manglende institutionelle forankring vise sig at være en udfordring.

Samlet set repræsenterer valget i Ungarn et markant politisk vendepunkt. Udfaldet er blevet positivt modtaget i EU, men den afgørende test bliver, om den nye regering formår at håndtere landets økonomiske og sociale problemer samt bevare politisk stabilitet.

Magyars succes vil i sidste ende afhænge af hans evne til at omsætte valgsejren til konkrete forbedringer for befolkningen.