Ukraine-krigen april 2026: Frontlinjen er fastlåst, og Ukraine angriber russisk olieeksport

Ruslands forårsoffensiv kommer ikke nogen vegne. Ukraine bliver stærkere og stærkere på dronefronten, både ved fronten og langt inde i Rusland. Iran-krigen betyder, at Rusland kan eksportere olie og gas til højere priser – men Ukraine ødelægger systematisk Ruslands eksporthavne i Østersøen og Sortehavet. Ruslands økonomi bliver dårligere og dårligere, med et rekordhøjt statsunderskud for første kvartal af 2026. Sådan kan situationen opsummeres.

Ukraines svageste punkt er, at støtten fra EU vakler. Men med Orbáns nederlag ved valget i Ungarn er der en chance for, at EU’s støtte til Ukraine vil blive mere stabil.

Situationen ved fronten

ISW – Institute for the Study of War – er en amerikansk tænketank, der følger krigen i Ukraine nøje. De har 9. april udgivet en vurdering af situationen.

ISW vurderer som mange andre, at den russiske hærs hovedformål ved fronten er at indtage de stærkt befæstede områder omkring Slavjansk og Kramatorsk. Det stemmer også med den faktiske russiske aktivitet – men frontlinjen flytter sig næsten ikke.

Blandt andet er det lykkedes ukrainerne næsten at drive russiske styrker ud af Kupjansk, der er strategisk placeret for et kommende angreb – og et par forsøg på at indsætte større mængder pansret materiel i angreb gik helt galt for de russiske styrker.

Dronekrigen

Jeg har tidligere beskrevet, hvordan fronten ændrer sig, ved at dronerne vinder mere og mere frem. Derfor er overraskelsesangreb kun sjældent en mulighed ved tåge – og selv det bliver sværere og sværere.

Der er en mange kilometer bred kill zone, hvor begge parter kan se, hvad der sker med droner og angribe modpartens soldater. Derfor er angreb med store troppekoncentrationer så godt som umuligt, og angreb sker i små grupper af soldater, der forsøger at snige sig igennem, gemme sig og så langsomt samler flere soldater til et angreb.

Men denne angrebsform er meget langsom og giver store tab. Den medfører også, at frontlinjen bliver uklar. Mindre grupper soldater fra begge hære er både foran og bag hinanden. Dette bliver også beskrevet som en gråzone, hvor ingen af hærene har egentlig kontrol, og det er meget farligt at bevæge sig.

Nu har Ukraine fået nye typer droner, som har længere rækkevidde, og gråzonen bliver derfor bredere for de russiske soldater.

ISW skriver i sin rapport, at Ukraine nu har fået en dronefordel ved fronten, og at den sandsynligvis bidrager til at bremse russiske fremrykninger og styrker de seneste ukrainske modangreb.

ISW citerer også den ukrainske øverstkommanderende, general Oleksandr Syrskyi, som 9. april rapporterede, at ukrainske ubemandede systemstyrker udfører over 11.000 kampmissioner om dagen og har angrebet over 150.000 verificerede mål alene i marts 2026 – en stigning på 50 procent fra februar 2026.

Syrskyi oplyste, at ukrainske styrker udførte over 350 mellemdistanceangreb, herunder mod 143 russiske logistikfaciliteter og lagre, 52 kommandoposter og 20 olie- og energiinfrastruktur-faciliteter. Han rapporterede imidlertid også øget russisk aktivitet på dronefronten.

Maikl Naki – som er russisk oppositionsblogger, bosat i Litauen – beskrev 10. april, hvordan Ukraine systematisk arbejder på at ødelægge russiske luftforsvarssystemer. Han har publiceret en statistisk over, hvilke systemer der er blevet ødelagt fra juni 2025 til marts 2026.

Når de russiske luftforsvarsanlæg bliver ødelagt, bliver det lettere for Ukraine at angribe med droner – både i de russisk besatte områder og i selve Rusland. Luftforsvarssystemer er dyre, tager lang tid at producere, og Rusland kan sandsynligvis ikke producere nok til at erstatte tabene.

Maxim Tucker, som er Ukrainekorrespondent for The Times, har besøgt et ukrainsk drone-kommandocenter i Zaporizjzja-regionen. Han beskriver, hvordan de russiske enheder har tabt kontrollen og er under angreb. Medvirkende til dette er formentlig, at russiske styrker har tabt muligheden for at bruge Starlink til kommunikation, og Ukraines kommunikation derved er blevet kvalitativt bedre end den russiske.

Russisk offensiv?

Der har været en forventning om, at Rusland ville starte en offensiv i løbet af foråret, som efter erfaringerne fra de forrige år vil fortsætte helt til næste vinter. Den er også startet, og det er endnu for tidligt at sige, at den ikke vil komme nogen vegne – men foreløbig er det ikke gået ret godt.

13. april publicerede militæranalytikeren Jurij Fjodorov i ”Breakfast show” et meget interessant kort over den ukrainske befæstning af det nordvestlige hjørne af Donetsk, som endnu ikke er besat af Rusland.

Kortet viser, at området er ekstremt befæstet og vil blive meget vanskeligt at tage for den russiske hær. Det er således ikke så underligt, at Putin i forhandlinger med USA hele tiden har lagt vægt på, at Ukraine skulle afgive dette område uden kamp.

Intet tyder på, at den ukrainske regering eller præsident overvejer at bøje sig for dette pres om at trække sig tilbage fra Donetsk, hvilket ville svække Ukraines strategiske forsvar meget.

Den nye ukrainske forsvarsminister har sat som mål for den ukrainske hær, at den skal gøre flere russiske soldater ukampdygtige per måned, end Rusland kan sende nye soldater til fronten. Det ser ud til, at det er lykkedes i et par måneder her i foråret.

Den russiske økonomi får det værre og værre

I januar – marts 2026 har det russiske statsbudget haft et gigantisk underskud på 4,58 trillioner rubler – det er allerede mere end det planlagte samlede budgetunderskud for hele 2026. I denne periode har staten samlet kun haft indtægter på omkring 8 trillioner rubler, men udgifter på omkring 12 trillioner rubler. Man har altså brugt omkring 50 procent mere, end man har fået ind. Det rapporterer Moscow Times 9. april.

Jan Matveev, som ellers mest beskæftiger sig med militære analyser, kommenterer også udviklingen i statsbudgettet. I januar-marts var indtægterne kun på 1.443 milliarder rubler, hvilket næsten er en halvering i forhold til samme periode i 2025 fra 2.642 milliarder rubler.

Nedgangen skyldtes lave oliepriser samt sanktioner, som tvang Rusland til at sælge til meget lave priser. Dette første kvartal har altså ikke medregnet de meget store stigninger i prisen på olie, som Iran-krigen har forårsaget. Men selv hvis Ruslands olie og gasindtægter stiger på grund af krigen i Iran, vil det ikke løse det fundamentale problem – at Rusland på grund af krigen bruger langt flere penge, end man har indtægter.

Vladimir Milov, som er russisk økonom og oppositionspolitiker, citerer det officielle, russiske medie Interfax for, at Ruslands økonomi allerede i januar-februar var i recession.

Kan stigende oliepriser redde Rusland?

Krigen i Iran har fået oliepriserne til at stige. I skrivende stund, 13. april, er prisen på en tønde Brent Crude Oil således 101,97 dollars. Men den svinger meget, alt efter Trumps udmeldinger. På grund af krigen er der endda sket det, at russisk olie nogle gange sælges til højere priser end Brent Crude Oil, hvor den russiske olie ellers ofte blev solgt til store rabatter.

Moscow Times rapporterer således 4. april, at tøndeprisen på Ural Crude Oil steg til mere end 116 dollars i slutningen af marts – det højeste niveau siden 2013.

Det er en voldsom stigning på 230 procent siden december, hvor olie fra Ural blev solgt til under 40 dollars pr. tønde, oplyser Moscow Times.

Olieprisernes stigning har altså gavnet den russiske stats indtægter – og samtidig har USA i et forsøg på at holde olieprisen nede midlertidigt ophævet sanktionerne mod russisk olie.

Ukraine angriber olieeksportens infrastruktur

Allerede før Iran-krigen angreb ukrainske droner regelmæssigt russisk olieinfrastruktur – herunder de store oliehavne i Østersøen og Sortehavet.

Men disse ukrainske angreb er intensiveret meget på det seneste, og der er ingen grund til at tro, de vil høre op. Ukraine har mange gange angrebet både selve havnene, og olieledninger og terminaler der føder havnene, samt skibe der sejler med olie og gas fra Rusland – og der er ingen tvivl om at angrebene har effekt.

Det er dog svært at finde ud af, helt præcist hvor meget det hæmmer Ruslands eksport. Reuters er også i danske medier blevet citeret for at sige, at olietransporten er reduceret med 40 procent – men det tal er allerede gammelt. 10. april rapporterede Reuters så, at eksporten i høj grad er genoptaget. 

Reuters rapporterer således, at havnene Primorsk og Ust-Luga ved Østersøen tilsammen lastede 2 millioner tønder olie pr. dag i den første uge af april – en lille stigning i forhold til et gennemsnit på 1,9 millioner tønder i marts. Ust-Luga var lukket fra 25. marts til 6. april. Oliehavnen i Novorossijsk i Sortehavet var også lukket i fire dage efter et droneangreb, men genoptog lastningen 9. april, rapporterer Reuters.

Der er en reel mulighed for, at Ruslands olieeksport vil blive hæmmet meget af de ukrainske angreb, samtidig med at Ruslands indtægter stiger, da olien kan sælges til højere priser. Men der er ingen tvivl om, at de ukrainske angreb også vil fortsætte. 

Rusland har andre muligheder for eksport end oliehavnene i Østersøen og Sortehavet. Der er en olieledning ind i Kina fra Fjernøsten, men den har allerede i lang tid kørt på maksimum. Der er også olieledningen Druzhba, som via Ukraine går ind i Ungarn. Men den har været ude af drift siden et russisk droneangreb i januar måned.

Reuters rapporterer 10. april, at Ukraines præsident har lovet, at Ukraine vil få repareret ledningen i løbet af foråret. Det er noget, EU-Kommissionen har lagt pres på Ukraine for at gøre, og Kommissionen har endda udtalt sig offentligt om det.

Rusland har også en mindre oliehavn i Fjernøsten, men med begrænset kapacitet der allerede bliver brugt til maksimum. Solidaritet har tidligere skrevet om, hvordan denne havns olieeksport bliver brugt til betaling for våben fra Nordkorea.

Nu er man også begyndt at tale om at bruge Murmansk som udskibningshavn. Men det vil være svært eller umuligt at transportere olien op til Murmansk – og dyrt at transportere den gennem arktiske farvande rundt om Skandinavien.

Der er mange modstridende kræfter i spil her, men alt i alt er det tvivlsomt, om stigende oliepriser vil være nok til at finansiere Ruslands krigsudgifter.

Peter Magyars valgsejr i Ungarn og EU’s lån til Ukraine

Ukraines økonomi er også i en elendig forfatning efter mere end fire års krig – og bliver i høj grad holdt oppe af økonomisk støtte fra EU-lande.

Det kan eksempelvis ske gennem det annoncerede lån fra EU på 90 milliarder euro. Viktor Orbán, Ungarns afgåede premierminister, gjorde alt for at blokere lånet. Det vil den nye premierminister, Peter Magyar, ikke gøre, erklærede han efter sin valgsejr ifølge The Guardian. Men han vil bede om, at Ungarn bliver fritaget for at bidrage til lånet på grund af landets vanskelige finansielle situation.

Derimod vil hans regering ikke støtte Ukraines ekspresoptagelse i EU, men det er måske mindre væsentligt lige nu.

Udsigten for 2026: Afmålt optimisme på Ukraines vegne

Det ser ud til, at Ukraine ganske langsomt får overtaget i udmattelseskrigen. Ukraine slår hårdere og hårdere til bag fronten og i Rusland – og det kan på et tidspunkt lede til kollaps af det russiske regime.

Men det kan ændre sig. Rusland kan vælge at fastfryse frontlinjen ved at stoppe deres angreb på jorden. Ukraine har næppe ressourcer til at indlede en egentlig offensiv, der kræver flere soldater.  Og selv om Rusland eventuelt opgiver en offensiv på landjorden, kan den russiske regering fortsat intensivere deres bombardementer af Ukraine, inklusive soldaterne.

Der er en risiko for, at støtten i Europa til Ukraine kollapser, og at Ukraine derfor kollapser økonomisk. Et nederlag for Ukraine vil skabe et betændt problem i centrum af Europa, som vil vare i årtier: En undertrykt befolkning i Ukraine, et land som ingen genopbygger og en ukrainsk diaspora, som aldrig vil tilgive Rusland.

Det kan gøre Ukraine til en form for Gaza i stor skala – overladt til nåde og unåde fra en stor besættelsesmagt. Men den risiko er blevet mindre, efter at Orbán har lidt sit valgnederlag i Ungarn.