Efter valgene i Ungarn og Bulgarien: Lettelse i Bruxelles, men fortsat splittelse i unionen

Valget i Ungarn gav et såkaldt “superflertal” til Peter Magyars parti Tisza. Partiet fik 54 procent af de afgivne stemmer, men takket være valgsystemet et flertal i parlamentet på over to tredjedele. Tidligere var valgsystemet til fordel for Viktor Orbáns parti Fidesz, men ikke denne gang.

Kort tid efter gav valget i Bulgarien så Rumen Radevs parti Progressivt Bulgarien et absolut flertal i parlamentet. Bulgarien har siden 2020 haft ikke mindre end otte parlamentsvalg og syv forskellige regeringsledere, så en længere periode med politisk stabilitet har været tiltrængt.

Radev og Magyar – flere lighedspunkter

Valget i Ungarn er blevet hilst velkomment i brede kredse og ikke mindst i EU-toppen. Der er bred enighed om, at Peter Magyar ikke som Orbán vil blive en “destructor” (“ødelægger”), men som flere andre regeringsledere i EU sikkert en “troublemaker“, der vil skabe problemer.

Bulgariens nye regeringsleder Rumen Radev ønsker dialog med Rusland for at standse krigen i Ukraine og få skabt en eller anden form for fred. Som flere andre lande – fx Slovakiet og Tjekkiet – vil han ikke sende våben til Ukraine og mener også, at sanktioner mod Rusland skader mere, end de gavner. Han har tidligere sagt, at Vesten må acceptere, at Krim er og bliver en del af Rusland og har også modsat sig tidligere regeringers samarbejdsaftaler med Ukraine. 

Radev vil efter alt at dømme ikke forhindre, at andre lande i EU fører en hårdere linje over for Rusland. På den baggrund er Radev blevet sammenlignet med Ungarns nye regeringsleder, Peter Magyar.

Han vandt valget på løfter om at bekæmpe korruption og mafia-lignede tilstande og på at løse landets store økonomiske og sociale problemer. Som sædvanlig er “Bread and butter“-politik vigtigst for rigtig mange vælgere i økonomiske krisetider.

Fra nytår har Bulgarien været medlem af euro-samarbejdet – til trods for at Bulgarien ligesom Ungarn betegnes som et af Europas mest korrupte lande.

Internationale reaktioner

Valget af Radev er blevet mødt med både bekymring og med lettelse. Kreml ser frem til det, de kalder en “pragmatisk dialog” med Radev.

I EU-systemet var præsidenten for Det Europæiske Råd først ude med at lykønske Radev i ret begejstrede vendinger. Kommissionen var mere forsigtig, men nu har også Ursula von der Leyen lykønsket Radev og noteret sig, at han vil vælge den ”europæiske vej”.

Så forskellige figurer som Serbiens præsident Aleksandar Vucic og NATOs generalsekretær Mark Rutte har også været i telefonkontakt med Radev og ønsket ham tillykke med valget. Radev er med andre ord en ombejlet herre.

Fortsat splittet EU

Med Orbáns farvel i Ungarn er EU’s problemer bestemt ikke overstået. Robert Fico i Slovakiet, Andrej Babis i Tjekkiet og Giorgia Meloni i Italien har alle deres særstandpunkter, og de skjuler dem ikke. Slovenien har stadig ikke fået en ny regering på plads – og det er blot for at nævne nogle eksempler.

Radev vil formentlig ikke modsætte sig, at flertallet af EU-lande vælger at føre en hård kurs over for Rusland og fortsat sende våben til Ukraine. Men i udenrigspolitikken er EU i dag ikke længere en union, men snarere en sammenslutning af forskellige ”coalitions of the willing”.

Imens rumsterer Donald Trump i Det Hvide Hus, og hans opførsel gør det ikke nemmere at finde en fælles europæisk vej.