Valget i Ungarn: Orbáns magt vakler – men udfaldet er stadig åbent

Få dage før parlamentsvalget i Ungarn søndag 12. april tegner der sig et usædvanligt åbent opgør. Efter 16 år ved magten står Viktor Orbán og hans parti Fidesz over for deres mest alvorlige udfordring til dato. Udfordringen kommer fra oppositionslederen Péter Magyar og partiet Tisza.

Næsten alle meningsmålinger peger på, at et regeringsskifte er muligt, men usikkerheden er betydelig. Ungarske meningsmålinger er ofte politisk farvede, og små udsving kan få stor betydning. De fleste giver Tisza et forspring på omkring seks procentpoint, men vælgernes forventninger er først for nyligt begyndt at tippe: Et spinkelt flertal tror nu på sejr til Magyar frem for Orbán.

Samtidig ventes en efter ungarske forhold høj valgdeltagelse – op mod 70 procent. Det kan få afgørende betydning. Ungarske mindretal i nabolande, som traditionelt støtter Orbán, kan styrke Fidesz, mens ungarere bosat i Vesteuropa typisk stemmer imod regeringen.

En mulig kongemager

Et af valgets mest afgørende spørgsmål er, om højrefløjspartiet Mi Hazánk – som er endnu mere yderligtgående end Orbáns Fidesz – formår at passere spærregrænsen på fem procent. Partiet ligger lige nu på vippen, så selv små forskydninger kan blive udslagsgivende.

Kommer partiet ind i parlamentet, kan det blive afgørende for regeringsdannelsen. Ungarske medier har rapporteret om mulige uformelle aftaler mellem Fidesz og Mi Hazánk, hvilket i givet fald kan sikre Orbán endnu en periode – selv i et tæt valg.

Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at det tidligere magtparti MSZP helt har valgt ikke at stille op. Partiets kollaps afspejler en bredere krise for centrum-venstrefløjen i Centraleuropa, hvor traditionelle socialdemokratiske partier har mistet troværdighed og vælgeropbakning.

En ideologisk forskydning

Det ungarske vælgerlandskab udfordrer klassiske højre-venstre-skemaer. Kun omkring 15 procent af vælgerne placerer sig selv til venstre for midten, mens flertallet ser sig som midtsøgende. Alligevel efterspørger mange vælgere klassiske venstreorienterede mærkesager som social tryghed og omfordeling.

Paradokset er, at det især er nationalkonservative partier som Fidesz, der har formået at appellere til økonomisk udsatte vælgere – især uden for de større byer. Tisza forsøger nu at bryde dette mønster ved at tiltrække vælgere på tværs af blokke, på trods af partiets profil som et liberalt og EU-kritisk midterparti.

Generationskløften er tydelig: Omkring 60 procent af vælgere under 30 år forventes at stemme på Tisza, mens en tilsvarende andel af de ældre vælgere fortsat støtter Orbán. Geografisk er skellet ligeledes markant mellem by og land.

Et valg med internationale dimensioner

Valget følges tæt uden for Ungarns grænser. Donald Trump og hans administration har åbent støttet Orbán, og vicepræsident J.D. Vance har endda besøgt Budapest under valgkampen. Også Rusland og Kina foretrækker, at det nuværende styre fortsætter.

Omvendt håber mange i EU’s politiske centrum på et magtskifte. Orbán har i årevis været i konflikt med Bruxelles og sammenligner i dag EU’s pres med Sovjetunionens dominans før 1989.

Magyar repræsenterer ikke et klart pro-europæisk alternativ. Han betegner sig selv som EU-kritisk liberal og har tidligere modsat sig EU-sanktioner mod Ungarn. Dog forventes en eventuel ny regering at søge kompromiser med EU – ikke mindst for at få frigivet økonomiske midler, som det er set i Polen efter Donald Tusks magtovertagelse.

Et symptom på en bredere krise

Valget i Ungarn er ikke enestående, men afspejler en bredere politisk tendens i Centraleuropa. Lande som Tjekkiet, Polen og Slovakiet er præget af det, analytikere beskriver som “protestdemokrati” – en tilstand af dyb politisk polarisering og skiftende magtbalancer.

Også i Vesteuropa ses lignende tegn på fragmentering og politisk uro. EU fremstår i stigende grad som en løs sammenslutning af nationale interesser frem for en tæt integreret politisk union.

Selv hvis Orbán taber magten, er det langt fra sikkert, at Ungarn dermed bevæger sig ind i en stabil ny fase. Et regeringsskifte kan tværtimod åbne for politisk ustabilitet og nye konflikter – både internt og i forholdet til EU.

Valget søndag 12. april kan således markere afslutningen på en æra. Men det kan lige så vel blive begyndelsen på en ny og mere uforudsigelig politisk virkelighed – ikke kun for Ungarn, men for Europa som helhed.