Ugen på venstrefløjen – 10. juli 2026

Handala II på sommertogt

I disse dage sejler skibet Handala II rundt i danske farvande. Efter et besøg i Aarhus er skibet nu i København, hvor der i anledning af besøget af skibet fra Ship to Gaza er arrangeret to begivenheder.

Den første af begivenhederne sker fredag 10. juli kl. 17 i Byens Lys og Månefiskeren på Christiania. Klokken 17 vil det begynde med en særvisning af Omar Shargawis anmelderroste film Palestinian Unwanted. Omar vil selv være til stede og introducere filmen.

Klokken 19 er der folkekøkken i Månefiskeren, hvor den grønlandske filminstruktør Aka Hansen holder tale om Palæstina set fra grønlandsk perspektiv. Bagefter er der støttefest – ligeledes i Månefiskeren – med musikalske indslag fra rapperne Marwan, Chadi og Mund de Carlo, dj’ene NDA og Queen Dancealot samt bandet Cover Them.

Den anden begivenhed sker søndag 12. juli kl. 11-17 på kajen i Havnegade i Indre København. Der vil være taler af blandt andre Maja Andersen fra Amnesty International, Tara Adler fra Jøder for Retfærdig Fred, den grønlandske kunstner Nina Sikkersoq og Djaffar Shalchi fra fonden Human Act.

Bagefter er der en samtale med deltagelse af Mogens Lykketoft, Bilal al-Issa, Jean Christensen og Dalia Kababo. Emnet er aktivisme over for parlamentarisme – kan aktivisterne og parlamentarikerne bruge hinanden, og hvordan er det muligt, når debatten er så skinger?

Der vil være musikalske indslag ved Eurovision-vinderen fra 2013 Emmelie de Forest, Gunni Torp, Kim Jezus m.fl. Ligeledes vil der være salg af mad og drikke og aktiviteter for børn i form af stenmaling, ansigtsmaling og produktion af flaskeposter.

Efter besøget i København fortsætter Handala II sin færd i de danske farvande. Der vil således være begivenheder 15. juli i Svendborg, 16. juli i Marstal og 22. juli i Sønderborg. Derefter fortsætter rejsen sydpå – og måske helt frem til Gaza.

Politiet må (stadig) ikke bare tilbageholde og registrere lovlige demonstranter

Københavns Politi kunne ikke selv afgøre, at hundredvis af borgere ikke var frihedsberøvet, da de blev lukket inde på Dronning Louises Bro i København 1. maj 2019. Det fastslår Østre Landsret, som dermed stadfæster Københavns Byrets tidligere afgørelse. Det fremgår af en Ritzau-artikel, som blandt andet er bragt i AdvokatWatch.

Sagen handler ikke om, hvorvidt selve politiaktionen – hvor 248 demonstranter til en lovlig 1. maj-demonstration blev tilbageholdt – var lovlig. Den handlede om, hvem der skulle afgøre, om der var tale om en administrativ frihedsberøvelse. Her mente politiet, at svaret var politiet selv. Domstolene har nu slået fast, at det spørgsmål skal afgøres af retten.

Under demonstrationen havde politiet observeret enkelte maskerede personer og episoder med fyrværkeri. Planen var ifølge politiets egne forklaringer at isolere en mindre gruppe, som man mistænkte for at tilhøre den såkaldte sorte blok. Men planen mislykkedes, og i stedet blev de 248 demonstranter tilbageholdt på broen mellem politikæder og køretøjer.

Herefter skulle demonstranterne gennem en visitationssluse for at komme videre, hvor nogle af dem blev filmet, mens andre fik registreret deres identitet.

Politiet mente, at der ikke var tale om en frihedsberøvelse, men blot en besigtigelse. Den vurdering afviste både byretten og landsretten. Ifølge vidneforklaringer ønskede politiet ikke kun at håndtere konkrete lovovertrædelser, men også at få viden om, hvem der deltog i demonstrationen, og hvem der kunne være til stede ved lignende arrangementer fremover. Den indsats bekræftede vicepolitiinspektøren med ansvar for aktionen ifølge Information:

”Baggrunden for registreringen ved slusen var politiets ønske om at få kendskab til, hvem politiet havde haft med at gøre, og få viden om, hvem der kunne være til stede ved sådan en demonstration med et så hårdt udtryk.

Landsretten stadfæster dermed Byrettens kendelse i sagen i januar 2025.

Smid de højreradikale ud – stem på skraldespanden

Lederen af det højreekstreme britiske Reform-parti, Nigel Farage har været en presset mand. Sagerne om millionstøtten til ham fra forskellige krypto-moguler har derfor fået ham til at tage drastiske midler i brug.

Farage har nedlagt sit mandat i det britiske parlament, og derfor skal der holdes suppleringsvalg i den sydøstengelske kystby Clacton-on-Sea, hvor Farage er valgt. Farage har dog ikke holdt sig for god til at stille op igen, og den manøvre gad de andre britiske partier ikke være med til. Men det gad en uventet kandidat, alle Reform-modstandere nu kan samles om.

Det drejer sig om den uafhængige kandidat Count Binface, som har en stærk historik med at stille op til valg i britiske valg. Senest stillede han op ved suppleringsvalget i Makerfield, hvor den formentlig kommende premierminister Andy Burnham blev valgt. Der fik Count Binface 95 stemmer – kun 68 færre end kandidaten fra Liberal Democrats, som sad i regering fra 2010 til 2015.

Dengang stillede samtlige partier dog op. Nu står valgkampen mellem Nigel Farage og Binface. Nigel Farage kan derfor se frem til at bruge sin sommer på at debattere mod en mand, der er klædt ud som en skraldespand.

Count Binface hævder, at han er mere end 5.900 år gammel og kommer fra planeten Sigma IX. Hans politiske program går blandt andet ud på at opføre mindst én bolig, der er til at betale, at nationalisere Adele – og at flytte håndtørreren på herretoilettet på pubben The Crown and Treaty i det vestlige London til et lidt mere passende sted end der, hvor den er nu.

Count Binface har selv udtalt, at han aldrig har været i Clacton-on-Sea, men når man tager højde for byens nuværende parlamentsmedlems whereabouts, mener han ikke, at det er et problem. Til gengæld lover han, at han ikke har modtaget 5 millioner pund i valgkampsstøtte fra noget menneske på Jorden.

Eftersom Nigel Farage er i myndighedernes søgelys for en lang række lyssky forhold, er det ikke utænkeligt, at der skal holdes et nyt suppleringsvalg i Clacton-on-Sea, hvis Farage bliver både genvalgt og dømt. Sådan et suppleringsvalg koster ifølge Binface 380.000 pund. Dermed vil han potentielt spare de britiske statsfinanser for 380.000 pund, hvis han bliver valgt.

Farage har forsøgt at skabe en fortælling om suppleringsvalget som et valg mellem folket og eliten. Nu skal parlamentsmedlemmet og partilederen med millioner og atter millioner af pund på bankkontoen altså dyste mod en skraldespand.

Flere andre partiledere har talt varmt om Binfaces kandidatur. Lederen af De Konservative Kemi Badenoch har kaldt Count Binface for ”folkets kandidat”. Andy Burnham fra Labour har skrevet på Facebook, at det altid er godt at vide, hvornår Bin Day (den dag skraldet skal tages ud, red.) er. Den nuværende premierminister Keir Starmer fortalte i forbindelse med NATO-topmødet i Tyrkiet, at det ”vist nok er imod Labours regler at støtte en anden kandidat”.

Suppleringsvalget finder formentlig sted i midten af august. Solidaritet følger sagen.