Rejsekortkunder efterladt på perronen

Der var lange køer ved DSB´s billetsalg på Københavns Hovedbanegård 2. juli 2026. Det var sidste dag, hvor det fysiske Rejsekort kunne bruges øst for Storebælt – vest for var det allerede kørt ud på sidesporet en måned tidligere.

Billetsalget på København H var det eneste sted på Sjælland, hvor Rejsekortets fysiske erstatning kaldet Basiskort kunne købes ved personligt at møde op og betale for at få det nye kort. Derfor stod brugere af det gamle kort i kø i mere end tre timer for at købe det nye kort. Nogle havde endda forsøgt sig et par dage tidligere, men var gået forgæves, fordi billetsalg-systemet var ude af drift.

De mange stod i kø for at erhverve sig et personligt kort, der giver mulighed for at rejse til en lavere pris, hvis man er pensionist eller har et handicap. Derudover er der en anonym udgave, som kan købes og tankes op med kontanter og betalingskort i DSB 7-Eleven-butikker på stationer og i et større udvalg af kiosker. Begge kort har også været mulige at købe online; men nogle borgere magter eller ønske ikke at handle digitalt og har derfor været henvist til at købe det personlige kort i DSB´s seks tilbageværende billetsalgssteder – i København, Aalborg, Odense og Aarhus. Eller eventuelt ved tre informations- og salgssteder hos regionale trafikselskaber vest for Storebælt.

Muligheden for overhovedet at kunne anskaffe et fysisk kort – og ikke være tvunget til at bruge Rejsekort som app på telefonen – så i lang tid ud til ikke at være til stede og var i alt fald nærmest en hemmelighed.  Det skabte frustration hos mange rejsende, der fortsat ønskede at have et fysisk rejsekort og medførte mange klager, stærk kritik fra Ældresagen og en politianmeldelse fra Forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring.

Et godt skjult fysisk kort

Via opslag samt skærme i busser, tog og på stationer, sociale medier og e-mails til brugere af det fysiske rejsekort blev der i løbet af sidste efterår massivt informeret om, at kortet ville blive lukket i maj i år. “Rejs med digitalt. Det fysiske rejsekort lukker” og “Har du sagt farvel til dit rejsekort? Skift til appen”.

Sådan lød opfordringen fra Rejsekortselskabet og trafikselskaberne og efterlod hos mange et indtryk af, at rejser med kollektiv trafik kun fremover kunne foretages lovligt med en app på telefonen. Mindre massivt blev der informeret om, at der ville komme et nyt fysisk kort. Det krævede en del møje at finde frem til den oplysning og skabte en del bekymring og utilfredshed blandt Rejsekort-brugere.

Den ensidige og mangelfulde kampagne for Rejsekortet som app er årsagen til, at forbrugerombudsmanden efter modtagelse af 35 klager politianmeldte selskabet bag rejsekortet, Rejsekort & Rejseplan A/S, for vildledende markedsføring.

Forbrugerombudsmanden har vurderet, at selskabet i sin kommunikation har været for utydelig omkring den meget væsentlige oplysning, at der vil være et fysisk alternativ til appen. Dette alternativ kaldes Basiskort og er af Rejsekortselskabet primært tiltænkt børn og ældre; men også borgere i andre aldersgrupper har ønsket, at der fortsat er et fysisk kort. Basiskortet har kunnet bestilles siden februar. 

Der kan være flere grunde til at foretrække et fysisk kort fremfor eller som supplement til en app-løsning. Det kan være nemmere og hurtigere især med en del bagage at tjekke ind og ud med et fysisk kort i stedet for at swipe ind på mobilen i al slags vejr og i travlhed. For der skal være swipet ind, før indtræden i bus eller tog – ellers kan der vanke en bøde.

Der kan være en risiko for ikke at være strøm nok på telefonen, og ikke alle vil eller kan altid som anbefalet af Rejsekortselskabet slæbe rundt på en oplader eller power bank. Hvis teleudbyderens net er ude af drift, kan man heller ikke tjekke ind og står til en bøde ved kontrol, da passageren selv er ansvarlig for at have gyldig billet.

Nogle mennesker har af fysiske årsager svært ved at bruge en app, hvilket blandt andet kan være mennesker med leddegigt eller svækket syn. Endelig er der en del især ældre, som ikke er it-vante eller ikke har en mobiltelefon med teknisk mulighed for at anvende apps.  

Basiskortet er dyrt – til gengæld er det også svært at bruge

En undersøgelse foretaget af Ældresagen i februar i år viser, at hver tredje i aldersgruppen 75-89 år har brug for hjælp til alt, hvad der foregår digitalt. Og ældre oplever i det hele taget en række udfordringer med at bruge det nye Basiskort viser en række henvendelser fra medlemmer og udsagn på et online-møde i juni for frivillige, som via Ældresagen beskæftiger sig med kollektiv transport blandt andet som medlemmer af trafikselskabers brugerpaneler.

Hvis brugere af det gamle Rejsekort havde forventet at kunne bytte dette kort lige over med et nyt og få det uden omkostninger, måtte de tro om igen. Et Basiskort har siden februar i år via Rejsekortets hjemmeside kunne bestilles og købes for 50 kroner. I første omgang var det dog kun det personlige Basiskort, der kunne købes, mens det trak ud med at åbne for salget af det anonyme Basiskort. Det personlige Basiskort kan nu bestilles online for 50 kroner og det anonyme kort erhverves for 80 kroner.

Efter et længere tilløb er det nu muligt at erhverve sig Basiskortet ved en række salgssteder rundt om i landet og sammesteds får optanket det anonyme kort. Udover DSB´s tre billetkontorer i Danmark er det i en række 7-Eleven-kiosker på jernbanestationer, de regionale trafikselskabers salgssteder og nogle andre steder. I alt 98 steder i landet. Det betyder dog ikke, at der er et salgssted i hver af de 98 kommuner.

Der er områder, hvor der er langt til køb og optankning af kort. På Fyn skal man til enten Odense eller Svendborg og på Djursland til Aarhus eller Randers. Så for brugere af det anonyme kort kan det indebære en længere rejse at blive og være bruger af alternativet til appen.

Men også brugen af Basiskortet kan være udfordrende, da der er opsat væsentligt færre standere til tjek ind og ud med Basiskortet, end der var standere til det tidligere Rejsekort. Især i overgangsperioden mellem de to kort var det svært på jernbanestationerne at finde en stander til Basiskortet.

Selv på store stationer som København H, Valby og Hellerup var der på hver perron kun én aktiveret stander, mens nogle var pakket ind og ikke i brug endnu. Efter Rejsekortes lukning er der mange steder sparsomt med standere til Basiskortet. På Letbanens perron på Aarhus Banegård var der kun en stander i brug, selv om den smalle perron i myldretiden er tæt befolket.

De væsentligt færre standere begrundes med, at de fleste rejsende vil bruge appen, som ifølge Rejsekortselskabet har været stærkt efterspurgt. DSB har tilkendegivet at ville se på, om de nu alle ibrugtagne standere står tilstrækkelig hensigtsmæssigt eller måske skal suppleres med flere standere. Andre trafikselskaber vil se tiden an.

For dårligt gående er det en udfordring, hvis der er for få standere og dermed længere at gå, lød et af udsagnene ved online-mødet for Ældresagens frivillige, der varetager interesser inden for transportområdet. Det blev også påpeget, at på grund af nedskæringer på busdriften i landdistrikterne er der ofte mere end en halv times ventetid ved skift mellem tog og bus, så den videre rejse ikke opfattes som en fortsat rejse, men en ny rejse – hvilket gør den samlede rejse dyrere.

Der lød også kritiske bemærkninger om, at der med Basiskortet skal tjekkes ud ved skift og ikke som ved det gamle Rejsekort først ved rejsens afslutning. Hvis man glemmer at tjekke ud, bliver tjek-ind i det næste offentlige transportmiddel opfattet som tjek ud og dermed kørsel uden gyldig billet.

Analoge alternativer

Disse og flere andre udfordringer med Basiskort vil Ældresagen tage op med myndigheder og selskaberne inden for transportområdet. Organisationen har siden efteråret fulgt sagen og forsøgt at råbe op om, at de ikke så digitale medborgere oplevede, at der ikke var plads til dem i den offentlige transport, ligesom den gennem flere år har påpeget, at digitalisering ikke er for alle og i alle situationer.

Ældresagen ligger på linje med en for nylig offentliggjort analyse fra Mandag Morgen af borgernes syn på digital velfærd. Af analysen fremgår, at under halvdelen af de adspurgte borgere mener, at digitalisering af velfærd er til gavn for borgerne, mens hver femte lige frem mener, at digitaliseringen er til skade.

Ifølge analysen er der et bredt ønske om, at der er analoge alternativer til de digitale løsninger, ligesom der ved præsentationen af analysen fra 17. juni i flere indlæg blev lagt vægt på, at der fortsat er mulighed for at have blandt andet et fysisk sundhedskort og rejsekort.

Tvangsdigitalisering er problematisk, lød det i et indlæg fra Irina Papazu, der er lektor ved IT-Universitetet i København, og i Kristeligt Dagblad 1. juni fyrede en bredside af om forløbet omkring afviklingen af Rejsekortet: “Processen har været en lavine af uheld. Alt fra forældre, der modvilligt pludselig har købt deres børn en telefon, fordi basiskortet ikke blev synliggjort fra starten af, til de ikke-digitale ældre, der er blevet bekymrede over, hvordan de skal rejse med offentlig transport,”

At rejse med den kollektive trafik rummer også flere andre udfordringer – ikke mindst forsinkede og aflyste tog, længere rejsetider på grund af sporarbejder samt nedskæringer af den lokale bustrafik. En del passagerer taber tålmodigheden og vælger privatbilen i stedet for; men den mulighed har en del af rejsekort-brugerne nok ikke.

De er afhængige af at kunne tage toget eller bussen, også selv om de måske ikke er eller vil være så digitale. Så én af mange trafikale udfordringer for den nye transportminister Signe Munk fra SF kan være at sikre, at brugerne af et fysisk rejsekort ikke efterlades på perronen.  

Rettelser 13. juli.

Rejsekortet lukkede rettelig 28. maj i Jylland og på Fyn og 29. juni på Sjælland.

Det personlige basiskort kan købes i alt seks steder i København, Odense, Aalborg og Aarhus – og ikke tre steder, som der tidligere stod.  

Man har kunnet købe basiskortet siden februar.

Man kan købe basiskortet i alt 98 salgssteder.

Basiskortet koster 50 kr. og ikke 300 kr. på rejsekort.dk.

Solidaritet beklager fejlene.