Karsten Hønge: Plat at diskutere MF’eres personlige baggrund
Det handler om social skævhed og manglende folkelighed på Christiansborg – ikke en overfladisk kritik af enkeltstående MF’ere, skriver SF’s politiske ordfører Karsten Hønge i et svar til redaktør Morten Hammeken.
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Har Danmark en demokratisk udfordring, når kortuddannede er stærkt underrepræsenterede på alle politiske niveauer? Har det betydning, at eliten sætter sig igennem med sine egne prioriteringer, sprog og kultur? Ja, det mener jeg!
Og jeg håber, at mange vil deltage i dialogen om, hvordan vi håndterer denne udfordring. Men før det sker, skal man jo erkende, at der overhovedet er et problem. Det lykkedes Morten Hammeken, som ellers har en meget fin og lang akademisk titel, at skrive en artikel, som end ikke antydningsvis forholder sig til emnet. Morten spilder sin egen og andres tid med en overfladisk, banal og personlig kritisk gennemgang af nogle MF’ere, som har baggrund som almindelige lønarbejdere, herunder mig selv. Vor Herre Bevares, for et pinligt lavt niveau!
Det er nemlig slet ikke dét, som denne helt nødvendige samfundsdebat drejer sig om. Den slags plat, som Morten bruger en hel artikel på, beskæftiger jeg mig ikke med i min kronik eller i interviewet i BT. Jeg prøver at adressere langt mere alvorlige temaer, nemlig hvordan vi får rettet op på den markante sociale skævhed og manglende folkelighed i dansk politik.
Har Morten overhovedet læst kronikken? Jeg tror det ikke, men det er jo også et stort arbejde.
Løft blikket og niveauet, Solidaritet.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
