Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
20. august. 2020

Formand for HK Privat: Pensionsudspil er klassepolitik

Socialdemokratiets udspil til pensionsreform er et sjældent eksempel på omfordeling fra de mest privilegerede til de ikke-privilegerede, skriver Simon Tøgern.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.


Tirsdag 18. august vil gå over i historien om nyere dansk politik som en mærkedag. Her præsenterede den socialdemokratiske regering sit længe ventede forslag til en ny model for ”tidlig pension”. Forslaget viste sig at være et sjældent eksempel på omfordeling fra de mest privilegerede til de ikke-privilegerede.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere om Solidaritets principper for debat her, og kontakt os hvis du selv har noget på hjerte.


Af Simon Tøgern

Gennem de seneste 20 år har stort set al politik handlet om skattelettelser til dem, der har mest, stramninger af alverdens regler og procedurer for hvordan syge og arbejdsløse skal behandles, og nedskæringer i de dele af velfærden som retter sig mod de mange.

Meget af den aktuelle polemik handler om, hvorvidt forslaget nu også rammer ”de værdigt trængende” – altså dem, som ”man” mener, er de ”rigtigt” nedslidte. Det er bare ikke det, forslaget tager sigte på!

Forslaget forsøger derimod at sikre nogle af dem med færrest muligheder for at tilrettelægge deres liv og otium nogle af de samme muligheder, som de bedst aflagte tager som helt selvfølgelige. Forslaget sigter på at give dem med udsigten til de korteste gode otium’er en fair mulighed for at tilrettelægge ”livet efter arbejdslivet”. – Altså retfærdighed!

Den filosofi er der bred opbakning til langt ind i de borgerlige vælgeres rækker. Ikke desto mindre er forslaget blevet mødt af en massiv modkampagne fra borgerlige medier og politikere og nogle af arbejdsgiver- og erhvervsorganisationerne. Det foreslås blandt andet, at de mest velaflagte grupper – som har haft de mest skånsomme arbejdsliv og typisk de største pensionsopsparinger og dermed de bedste muligheder for at tilrettelægge ”livet efter arbejdslivet” – skal honoreres med ekstra skatterabatter

Væk med de borgerliges skattelettelser

Omvendt lægger regeringen op til at finansiere ”tidlig pension” ved blandt andet at rulle nogle af de borgerliges mange skattelettelser tilbage.

“… fra min position vil vi også kunne finde andre hår i suppen. Dem går jeg ud fra, at vi får fisket op hen over de næste uger.”

+

Nu bliver forslaget vendt og drejet alle vegne. Fint nok! Blandt andet er der en helt forventelig diskussion om afgrænsningen af hvem, der kan få del i ordningen. Det handler blandt andet om den nedre grænse for, hvor stor en pensionsopsparing man må have, før modregningen sætter ind. I takt med at opsparingen i arbejdsmarkedspensionerne vokser i de nærmeste år, vil flere og flere blive ramt – herunder også nogle af de grupper, som ordningen var tiltænkt. Her fra min position vil vi også kunne finde andre hår i suppen. Dem går jeg ud fra, at vi får fisket op hen over de næste uger.

SF og Enhedslisten vil komme under maksimalt pres fra egne medlemmer og vælgere fra ”AC-segmentet” for at – udvide kredsen af mulige modtagere af tidlig pension, ved at sænke kravet om arbejdsmarkeds-anciennitet fra de foreslåede 44 år til 42 år. Her må vi forvente, at FH-organisationerne sammen forsøger at fastholde solidariteten og afviser at udvande ordningen.

De næste uger bliver ”sandhedens time” for alle de politiske aktører: Hvor placerer man sig? Til højre eller venstre?


Simon Tøgern er uddannet litograf, og har været formand for HK Privat siden 2011. Før det har han gennem 10 år været formand for HK IT, medie & industri Hovedstaden. Han er medlem af HK Danmarks Hovedbestyrelse, og har været medlem af SF siden 1978.


Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER