Leila Stockmarr: Klimaets største fjende er stadig kapitalismen

Det er grundlæggende forvirrende at være optaget af klimaet i en moderne valgkamp. Partierne strækker hals i en intern konkurrence om at ligne netop det parti, der har de største grønne ambitioner. Der bliver bogstaveligt talt lovet grønne skove fra alle sider.

Det store spørgsmål, der står tilbage er: Vil magtpartiernes villighed til klimahandling – til at levere på de mange løfter – igen forsvinde, så snart valget er overstået? 

Valgets oversete emner

· Minoriteter, handicap-politik eller ligeløn: Hvilke politiske emner bliver glemt i valgkampen? Det har vi spurgt de fire partier til venstre for Socialdemokratiet om.

· Du kan læse alle artikler i serien her

+

Det kræver ikke et stort kørekort til dansk politik at regne svaret ud. Den grundlæggende grønne systemforandring vil ikke komme fra midtsøgende partier. De snakker måske om grønne ambitioner, når der er valgkamp, men de deler ikke kritikken af de kapitalistiske samfundsstrukturer som værende drivkraften bag klima- og biodiversitets-krisen. 

Derfor bør valget handle om at styrke kapitalismekritikken. Om at styrke kampen mod de fossile økonomiske interesser i vores samfund. Den kamp skal repræsenteres af et parti, der kan komme over spærregrænsen til Folketinget. Et parti, der gør hvad de siger, som ikke falder fra sig selv i intern splid, og som både har størrelsen og erfaringen der skal til, for at øve politisk indflydelse. Der er i mine øjne kun et parti, som kan udfylde den rolle. Det er Enhedslisten.

Kapitalismen er problemet 

I løbet af valgkampen har jeg debatteret med mange politiske modstandere, som også siger at vi skal ændre vores levevis og samfund helt grundlæggende. Men når det kommer til løsningerne, væver de rundt i lange forklaringer om kapitalistiske markeders grønne lyksaligheder.

Men at tro klimakrisen løses af markedsmekanismer, svarer til at kaste olie på et bål for et slukke det. Klimakrisenblev skabt af de kapitalistiske markeder og en uhæmmet vækstlogik. Derfor er det helt nødvendigt, at vi får taget livtag med den fossile kapitalisme og punkteret myten om, at vi kan grønvækste os ud af krisen. Ellers kommer vi ikke i mål med den grundlæggende omstilling af vores samfund.

Det kræver et opgør med selve den logik, som driver det fossilkapitalistiske økonomiske system. En logik, hvor grænseløs rovdrift på ressourcer og industrialisering af landbruget ikke bare er en selvfølge. Det er en direkte nødvendighed for fortsat at kunne presse profit ud af naturen. 

Et opgør med den logik er en forudsætning for den grønne omstilling. 

Økosocialisme er løsningen

Derfor er den økosocialistiske bevægelse ikke kun fokuseret på andre, stålblå og kulsorte politiske partier. Vores klimapolitik er rettet mod en langt bredere, mere omfattende systemisk forandring af samfundet. Klimakrisen er systemisk, og det skal svarene derfor også være. Det betyder blandt andet, at vi har brug for et opgør med den kapitalistiske logik, der bygger på et fortsat stigende forbrug af fossile ressourcer og råstoffer.

“At tro klimakrisen løses af markedsmekanismer, svarer til at kaste olie på et bål for at slukke ilden.”

Det er et opgør med de uhæmmede vækstambitioner. Det er problematisk, at så mange partier mener vi, kan grøn-vækste os ud af krisen, for så reproducerer vi jo blot logikkerne. Klimakrisen kræver en helt anden tilgang. Vækstkritikken skal i fokus. For ingen vækst kan leve af sig selv; en udvidelse af økonomien betyder (næsten) altid en øget brug af naturressourcer.

Der er et akut behov for, at de tanker om en økologisk, antiimperialistisk og socialistisk økonomi, som florerer i venstreintellektuelle og aktivistiske kredse, i endnu højere grad omsættes til konkret politisk praksis i Folketinget. Det er ikke pengeressourcerne, der er knappe, det er naturressourcerne. Derfor er det en bunden opgave for os som økosocialister at forbinde anti-vækst (de-growth) tankerne med socialismens kamp for økonomisk retfærdighed. Med andre ord, kagen skal ikke gøres større – den skal skæres og fordeles meget mere lige.

Det er derfor, jeg stiller op for Enhedslisten. Vi er dét parti, som kan levere en ægte grøn socialisme, så vores analyse og handlingsanvisninger ikke bliver til krusninger i overfladen, men leder til reel forandring.