Københavner-leder: Stem sosserne hjem

Jeg har tidligere skrevet, at overborgmesterposten i København ikke er alt. Hvis man kan gennemføre en masse god, rød politik, kan man måske overveje at lade Pernille Rosenkrantz-Theil få sin skinnende ting og lade hende indtage hovedstadens tronsal – mod en masse politiske indrømmelser. Det mener min hjerne stadig, men spørger man mit hjerte, er svaret blevet et andet.

For Socialdemokratiet i København har ført den mest usle og ynkelige valgkamp på dansk grund, jeg kan komme i tanke om. På den baggrund fortjener de at blive stemt ud af overborgmesterkontoret.

Vi forventede bedre

Vi er vant til, at BT leverer sølle sensations-clickbait, men vi er ikke vant til, at Socialdemokratiet hopper med BT’s vogn. BT – som af en eller anden grund stadig betegnes som en avis – har med store typer ”afsløret”, at Line Barfod engang har været i Moskva, at Sisse Marie Wellings barn går på en anden folkeskole end den nærmeste, og at der bliver læst Marx på kurser i Enhedslisten. Vi har vænnet os til, at det er BT’s rolle i medielandskabet.

Vi er ikke vant til, at Ida Auken bliver så forarget over en fyrre år gammel ungdomspolitisk festival, og at Socialdemokratiets politiske ordfører Mette Reissmann er så bange for en samfundsteoretiker fra 1800-tallet. Det er bare et par eksempler på, at Socialdemokratiet i denne kommunalvalgkamp har gravet sig helt ned i sølet, helt ned på BT-niveau.

Socialdemokratiske ministre i form af Peter Hummelgaard, Magnus Heunicke og flere er blevet sat i spil i en patetisk skræmmekampagne mod venstrefløjen. Den illustrerer, hvor galt det kan gå, når magtpartiet er ved at blive sat fra magten.

Det er, hvad man kan forvente, når Alexander Ryle lægger AI-billeder af Københavns Rådhus i røde faner op på Facebook. Men jeg forventede faktisk bedre fra Socialdemokraterne. Jeg havde ikke forventet, at den tidligere SF’er Ida Auken ville advare mod at stemme på en kommunist. Fra Enhedslisten.

Så det er der, vi er endt. Socialdemokratiet går BT’s redaktion i bedene i et desperat forsøg på at holde ”kommunisterne” fra magten. Det er ynkeligt at være vidne til.

Det er næsten lige så ynkeligt, som når overborgmesterkandidaten Pernille Rosenkrantz-Theil som en anden Berlusconi eller Lars Larsen sender et brev ud til københavnerne. Ikke for at forklare sin politik for københavnerne – men for at advare dem mod at stemme på de andre.

Åndsfraværende socialdemokrater

Det siger alt om Socialdemokraternes åndsfravær, at de tilsyneladende spurgte Kaare Dybvad, om han ikke skulle være overborgmesterkandidat. Han har skabt hele sin politiske karriere på at bashe København og havde heldigvis selvindsigt nok til at takke nej. I stedet gik æren til Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun gjorde op med mange års nogenlunde fornuftig politik fra Socialdemokratiet i København. Nu gik de ind for mange flere parkeringspladser i en by, hvor kun godt en fjerdedel af indbyggerne ejer en bil. Nu gik de ikke længere ind for fri hash. Det mest fornuftige af deres forslag er det håbløst underfinansierede udspil om gratis daginstitutioner.

Ingen af delene virkede. Og når den politik, Pernille havde hevet med sig ned fra elfenbenstårnet ikke virkede, begyndte Socialdemokraterne så at køre skræmmekampagne mod sine modstandere. Som i virkeligheden er den venstrefløj, der har holdt Socialdemokratiet ved magten efter flere folketingsvalg.

Når skræmmekampagnen heller ikke virker, fremstår Pernille Rosenkrantz-Theil heller ikke for hellig til at købe sig til overborgmesterposten. For den politiker, som vil spare 900 millioner kroner på den kommunale administration for at betale for gratis daginstitutioner – er ifølge TV2 slet ikke afvisende for at oprette flere fagborgmestre – og dermed måske flere forvaltninger. Så kan hun fx købe Venstres støtte mod, at en af deres kandidater kan blive borgmester uden portefølje.

Et topstyret shitshow

Værst må det næsten være for Københavns menige socialdemokrater. Det er tydeligt, at den rest af partidemokrati, som måtte være tilbage, er forsvundet. De må have fået valget om at bakke op om Pernilles politik – og ellers måtte de lade være med at stille op. Hvis jeg var et menigt medlem af Socialdemokratiet Københavns bestyrelse, ville jeg være bitter.

Jeg ville også være bitter, hvis jeg var Lars Weiss, som har været en kompetent – om end lidt anonym – overborgmester-standin, efter Sophie Hæstorp var blevet fyret opad til en ministerpost, og efter Frank Jensen havde slikket på en masse kvinder. Det er takken for mange års tro tjeneste og for at føre skuden videre, indtil Pernille overtog roret og førte det direkte mod isbjerget. Lars Weiss er heller ikke at finde på stemmesedlen.

Socialdemokraternes kampagne har været et ynkeligt og usselt shitshow. Det skal ikke gå ustraffet hen. Stem på demokratiet og anstændigheden. Stem på et levende parti. Stem på venstrefløjen.