Københavns Kommune forbyder kulturaften for Palæstina på Blaagaard Teater

For nylig var vi 25 scenekunstnere, der ville gå sammen om et kulturelt støttearrangement til fordel for det palæstinensiske Freedom Theatre på Vestbredden. Arrangementet skulle løbe af stablen som gæstespil på Blaagaard Teater i marts måned med readings, musik, dans, sang og poesi – og alle medvirkende ville optræde gratis for at få størst muligt overskud til vores kolleger i Palæstina.

The Freedom Theatre er især kendt for sine drama-pædagogiske workshops for børn og unge, der lider af post-traumatisk stress som følge af den israelske besættelse – og det var dette vigtige arbejde, vi gerne ville støtte. Men ak, sådan skulle det ikke komme til at gå.

Ingen udenrigspolitik i kommunalt regi

Københavns Kommune har nemlig besluttet at bremse arrangementet med henvisning til, at kommuner ikke må beskæftige sig med udenrigspolitiske forhold. Den regel har man så valgt at tolke derhen, at institutioner, der får kommunalt tilskud, heller ikke må gøre det. Da Blaagaard Teater har Københavns Kommune som primær sponsor, må teatret altså ikke medvirke til denne begivenhed.

Det betyder i praksis, at teatret hverken må stå for billetsalg, stille teknisk udstyr til rådighed eller på nogen måde omtale arrangementet. Ja, de er endda afskåret fra at låne os teatersalen, skønt den slet ikke er kommunalt ejet.

Dette er ganske enkelt oprørende! Det er trist for os, for Blaagaard Teater, for Freedom Theatre, men så sandelig også for den kunstneriske ytringsfrihed og armslængden i dansk kulturliv. En bekymring der kun forstærkes af, at der kan gives dispensation fra dekretet, hvis et arrangement sker på opfordring fra den danske regering … (som eksempel nævnes Ukraine).

Hvem går det ud over næste gang?

Denne lugt i bageriet er mildt sagt ubehagelig og styrker ikke ligefrem tiltroen til en fair og uvildig behandling. Selv om forbuddet ikke gælder deciderede teaterforestillinger (endnu), men ”blot” kulturelle særarrangementer som vores, er det stærkt bekymrende og smager af snigende censur. 

Heldigvis har sagen været taget op af bl.a. TV2 og Politiken, hvor førende juridiske eksperter har problematiseret kommunens fortolkning af reglerne, men der skal en del mere til. Forhåbentlig vil danske kunstnere, kulturarbejdere og ikke mindst deres faglige organisationer nu overvinde deres berøringsangst og råbe vagt i gevær.

Her er det støtten til palæstinensiske scenekunstnere, det går ud over, men hvem og hvad rammer det næste gang? Det her er en vigtig principiel sag, der kalder på en akut og aktiv respons.