Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
5. maj. 2023

Kom med til Mjølnerparken mod ghettoplanens tvangsflytninger – lørdag 6. maj kl. 14-18

Mere end 10.000 familier bliver smidt ud af deres bolig. Ikke fordi de ikke betaler deres husleje, eller sjofler husordenen – men fordi de er flygtet, kommet til Danmark fra et såkaldt ikke-vestligt land. Eller de er født i Danmark som børn af ikke-vestlige forældre. Eller de er etniske danskere, der bor med en nabo fra et muslimsk land i Asien eller Afrika. Lørdag 6. maj samler Mjølnerparken på Nørrebro københavnere til modstand mod den giftige ghettoplan

Alle veje fører til Mjølnerparken. Foto: Kim Bach

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

De skal ud med ghettostemplet – skift almene beboere på arbejderlønninger ud med rigere folk, der kan betale fordoblet husleje for spekulations-moderniserede lejligheder!

På andet år ligner Mjølnerparkens udgravede kraterhuller, de bulldozede legepladser og fællesgræsplæner, samt ståltrådsindhegnede gangstier nærmest en slags ghettolovens krigszone. Er det udbombede Kharkiv i Ukraine, Damaskus i Syrien eller bare et socialdemokratisk boligprojekt i København?

Med fordomme og fejlagtige påstande om, at vi skyder hinanden, sælger narko og ikke gider arbejde, har et flertal i Folketinget fra Socialdemokratiet og SF til Konservative og Dansk Folkeparti gennemtrumfet den såkaldte ”ghettolov”.

Den lov rammer beboere i almene boligafdelinger. Den lov gør, at gode, billige boliger rives ned i Vollsmose og Gellerupparken eller sælges til privat spekulation i Mjølnerparken.

’Ghettoloven’ tvangsflytter almindelige mennesker fra deres bolig. Folk, der passer deres arbejde, betaler deres husleje, sørger for at deres børn kommer godt i vej.

’Ghettoloven’ diskriminerer mange tusinde familier. Familier uden den store indtægt flyttes fra en billig bolig til noget, de måske har svært ved at betale. Flyttes fra et sted hvor de har boet i mange år, måske er vokset op og har deres sociale liv. Børn rives ud af børnehaver og skoler og fjernes fra deres kammerater.

Den såkaldte ”ghettolov” er efter national og internationale love diskriminerende. Derfor har FN, Amnesty, Institut for Menneskerettigheder og Mellemfolkelig Samvirke fordømt denne lov.

Mere modstand mod ‘ghettoloven’

Under parolen ”Nej til tvangsflytninger” gennemføres der en manifestation lørdag 6. maj kl. 14 – 18 i Mimersparken, midt mellem Mjølnerparken, togsporene og fodboldbanerne, ved Borgmestervangen.

Du kan bl.a. høre taler af

  • Line Barfod, Københavns borgmester for Teknik og Miljø
  • Muhammad Aslam, formand for Mjølnerparkens beboerbestyrelse
  • Janni Milsted, formand for Seniorbofælleskabet Midgården og Aktive Ældre på Nørrebro
  • Iman Badr Ibrahim, beboer i Vollsmose.
  • Elisabeth Frederiksen, beboerrepræsentant fra Gellerupparken.

Og nyde kunstneriske indslag af kendte navne: Anne Marie Helger, Arne Würgler, Filuka, Mogens MUGGE Petersen, og Roland og Laust. Samt synge med på fællessangen ”De kalder os en ghetto”, som Lisbeth Saugmann har skrevet til dagen.

Arrangørerne er Seniorbofælleskabet Midgården, Mjølnerparkens Afdelings-bestyrelse, Almen Modstand, Aktive Ældre på Nørrebro, Boligaktionen København, Mellemfolkeligt Samvirke og Institut for Menneskerettigheder.

”Vi kan kun gennemføre arrangementet, fordi vi har modtaget tilskud fra Nørrebro Lokaludvalg, Mjølnerparkens Afdelingsbestyrelse, Seniorbofællesskabet Midgården, Almen Modstand, Rød Fond og en række københavnske fagforeninger,” siger en af arrangørerne John Christoffersen.

Om skribenten

Ole Bach

Ole Bach

Pensioneret journalist, har arbejdet i fagforeningen FOA/KLS 1999-2017. Er aktiv i Solidaritet, Enhedslisten, Almen Modstand, Dansk-Cubansk Forening og Folkebevægelsen mod EU.   Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER