Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
26. april. 2024

Konceptkunst i Studiestræde

Fernisering af kunstudstilling i Enhedslistens lokaler. Fra på søndag 28. april er der mere knald på farverne i Enhedslistens lokaler, Studiestrædet 24 i København, end der plejer

Mikael Hertoft, barnebarn af den berømte maler og billedhugger Henry Heerup, rykker ind i Enhedslistens lokaler i Studiestræde med omkring 30 malerier i regnbuens farver og atypiske formater.

Spiraler og galakser i fart og mere naturalistiske naturmotiver indtager det politiske mødelokale gennem de mange forskellige malerier.

Mikael Hertoft var tidligere medlem af Hovedbestyrelsen for Enhedslisten og stillede op til Folketinget i 2021. Han er uddannet cand. mag i russisk og østkundskab fra Københavns Universitet og har undervist i dansk som andetsprog på Studieskolen siden 2008.

Anledningen til at Mikael Hertoft nu viser sit mangeårige skjulte talent frem er, at han går på pension. Han håber fremover at bruge meget mere tid på at male.

Indtil videre kalder han maleriet for sin hobby, men det kan godt være, at ambitionerne vokser, når han ikke mere skal tidligt op om morgenen for at undervise elever i dansk som andetsprog.

Mikael Hertoft er opvokset i et kunstnermiljø som søn af den berømte væver Nanna Hertoft. Solidaritet spurgte Mikael om, hvad hans mor mener om hans kunst?

”Ah, hun siger ikke så meget. Jeg er ikke sikker på, at hun er så begejstret”, svarer han.

”Men det kan være, hun siger noget pænt om mig, når jeg udstiller her officielt. Når det bare er derhjemme, så siger hun ikke noget.”

Alle er velkomne til fernisering på søndag 28. april kl. 14 – 18! Kom og lad dig blive opslugt af Mikael Hertofts anden verden af farver og former. Han byder sikkert på en lille en.

Og glæd dig til en uddybende omtale af ferniseringen og malerierne senere på ugen her på Solidaritet, hvis du er forhindret i at deltage.

Udstillingen varer sommeren over.

Foto: David Rønne

Om skribenten

Lillian Simonsen

Lillian Simonsen

Journalist og kulturskribent på Solidaritet. Tidligere blogger om den kurdiske sag. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER