Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
24. oktober. 2021

Kronik: På FN-dagen mangler Danmark stadig at tilslutte sig FN’s traktat om forbud mod atomvåben

Trods stor folkelig modstand mod atomvåben, har spørgsmålet om at få dem afskaffet længe været trængt i baggrunden. De andre skandinaviske lande vil nu deltage i diskussionen af FN’s forbudstraktat – og Danmark bør følge trop, skriver Tue Magnussen.

Atomtrussel. Omkring 13.000 atomvåben er lagret i 9 landes arsenaler. Af disse regnes USA med at besidde lidt under halvdelen. Grafik af Jacqueline Galvin.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

I dag er det FN-dag. Dagen markeres hvert år for at fejre grundlæggelsen af De Forenede Nationer – FN – 24. oktober i 1945. Stiftelsen af FN var tæt forbundet med 2. verdenskrig og de første atombomber, der 12 uger før blev sprængt over Hiroshima og Nagasaki henholdsvist 6. og 9. august.

Men i år er det tillige den første FN-dag efter, at Honduras som land nr. 50 for et år siden ratificerede FN’s traktat om forbud mod atomvåben og dermed sikrede, at traktaten 90 dage senere – 22. januar i år – kunne træde i kraft.

I dag har 9 lande atomvåben, og råder ifølge det svenske fredforskningsinstitut Sipri over 13.000 atomsprængladninger. Det er nok til at ødelægge alle større byer og gøre kloden ubeboelig ved radioaktiv stråling. Trods underminering af internationale konventioner i kølvandet på terrorangrebet 11. september 2001 vedtog 122 lande – to tredjedele af FN’s medlemslande – 7. juli 2017 en ny FN-traktat om forbud mod atomvåben.

Stor modstand – lille opmærksomhed

Da traktaten 22. januar i år trådte i kraft blev den en del af folkeretten. Aftalen forbyder udvikling, test, afprøvning, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben. Atomvåben er det sidste masseødelæggelsesvåben, der nu bliver omfattet af et internationalt absolut forbud. Siden vedtagelsen af traktatteksten i juli 2017 har 56 lande – senest Chile i september – underskrevet og ratificeret traktaten.

“Man må håbe, at Jeppe Kofod vil bruge FN-dagen og den efterfølgende internationale uge for nedrustning… til at melde ud, at Danmark i lighed med de øvrige nordiske lande vil deltage på konferencen om FN’s traktat om forbud mod atomvåben til marts i Wien.”

Siden den kolde krigs ophør og især terrorangrebet 11. september 2001 er atomvåben blevet fortrængt fra den aktuelle politiske dagsorden i Danmark. Selvom antallet af atombomber er faldet, mener sikkerhedseksperter, at faren for atomkrig ved et uheld eller som en bevidst fjendtlig handling i dag er større end under den kolde krig.

Skønt atomvåben ikke får megen opmærksomhed er modstanden mod atomvåben i Danmark fortsat udtalt. En opinionsmåling gennemført af YouGov, der blev offentliggjort i januar, viste, at selvom traktaten knap har fået opmærksomhed, svarede 92 procent af dem, der har taget stilling, ja til, at Danmark skal tilslutte FN’s traktat med forbud mod atomvåben, mens 8 procent sagde nej.

Trods folkestemningen har den danske regering afvist, at Danmark skal tilslutte sig traktaten, fordi den angiveligt vil modarbejde regeringens målsætning om atomafrustning inden for ikkesprednings-aftalen NPT. Forbudstraktaten supplerer og understøtter imidlertid ikkespredningsaftalen.

Desuden begrundes afvisningen af forbudstraktaten med Danmarks medlemskab af NATO. På et åbent samråd i Udenrigsudvalget i juni erklærede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sig enig i, at der ikke er juridiske forhindringer i Atlantpagten for, at NATO-lande kan gå med i den ny traktat, men han mente dog, at det ville forplumre dansk ‘ alliancesolidaritet‘.

Nordisk opbakning til forbud

Men nu synes spørgsmålet om dansk ratifikation af FN’s traktat om forbud mod atomvåben at have fået fornyet aktualitet. FN-forbundet vedtog på sit landsmøde 2. oktober i Odense en udtalelse, hvor man både opfordrede den danske regering til snarest at ratificere FN’s traktat om forbud mod atomvåben og til at deltage som observatør i FN-konferencen i Wien i marts 2022 – når landene bag FN’s forbudstraktat mod atomvåben mødes for at diskutere udrulningen af forbudstraktaten.

Den nye norske mindretalsregering bestående af Arbeiderpartiet og Senterpartiet har i deres regeringsgrundlag slået fast, at Norge – som det første NATO-land – vil deltage som observatør når landene bag FN’s forbudstraktat mod atomvåben mødes i Wien i marts 2022 for at diskutere udrulningen af forbudstraktaten. Sverige og Finland har også meldt ud, at de vil deltage.

Udenrigsminister Jeppe Kofod har meddelt, at regeringen snart vil fremlægge en ny dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik baseret på socialdemokratiske værdier. Den nordiske samhørighed i udenrigspolitik og opbakning til FN er traditionelt blevet understreget af Socialdemokratiet. Danmarks kandidatur til en plads i FN’s sikkerhedsråd taler ligeledes for dansk opbakning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben.

Man må håbe, at Jeppe Kofod vil bruge FN-dagen og den efterfølgende internationale uge for nedrustning, hvor FN opfordrer medlemslandene til at fremme international fred gennem udryddelse af atomvåben og andre masseødelæggelsesvåben, til at melde ud, at Danmark i lighed med de øvrige nordiske lande vil deltage i konferencen om FN’s traktat om forbud mod atomvåben til marts i Wien.


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

Om skribenten

Tue Magnussen

Tue Magnussen

Cand.mag., aktivist og skribent for bl.a. Globalnyt.dk
Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER