Illustration: La Via Campesina
8 min. læsetid

Rettigheder for småbønder, fødevaresuverænitet og international solidaritet var hovedtemaerne i La Via Campesinas 1. Maj-erklæring.

Oversat af Valentina Chavez fra La Via Campesina


Af Via Campesina

Harare, 1. maj 2020: Den chikane, der sker under dække af COVID-19-pandemien, bidrager til den vold mod folket, som altid er blevet udøvet. Fokus på pandemien får os ikke til at glemme den systematiske vold, der udøves mod småbønder og landarbejdere og krænkelser af deres rettigheder. På jagt efter en anstændig indkomst og for at sikre deres produktionsmidler står landbrugere fra forskellige dele af verden konstant over for fjendtligheder, vold, forfølgelse og kriminalisering. Denne situation forværres ved indførelse af ekstraordinære foranstaltninger mod virussen. I dag bekræfter vi mere end nogensinde arbejdernes rettigheder. Disse rettigheder er også bonderettigheder!

Kapitalens krise, der er karakteriseret ved udvindingsvirksomhed, og som omfatter transnational minedrift, landbrug, og drikkevand, chikanerer allerede landdistrikter, vandområder og skovbefolkninger; med pandemien tillader regeringerne, der er berørt af disse store virksomheder, forfølgelsen og udryddelsen. De bekymrer sig dog ikke om at redde liv men forsøger at frelse den kapitalistiske økonomi, der udsuger tusinder af arbejdere over hele verden.

La Via Campesina – ‘Bøndernes Sti’

· Bondeorganisation med 182 medlemsorganisationer fra 81 forskellige lande. Er med over 200.000.000 medlemmer en af verdens største sociale bevægelser

· Kæmper blandt andet for madsuverænitet, klimaretfærdighed og kvinders ret til selvbestemmelse

· Læs mere på bevægelsens hjemmeside her

+

For dem, der lever af småbrug, i fiskerlandsbyer og i skovene, er den daglige kamp under COVID-19 ikke let. Når de i deres forskellige lande prøver at få adgang til markeder for at sælge deres afgrøder eller produkter, står kvinder fra landdistrikterne og andre fødevareproducenter over for økonomiske eller kriminelle sanktioner, hvis de bevæger sig uden for deres lokalområde. Lokale markeder, messer osv. er blevet lukket som en forebyggende foranstaltning, men de store butikker opfordres til at fortsætte driften, udnytte deres arbejdere og undertiden spekulere i priserne på mad og andre produkter, såsom mundbind. Vi hævder, at bønderne er i stand til at overholde strenge sanitetsforanstaltninger for at undgå forurening og at blive smittet.

I markarbejdet er de mennesker, der er ansat til at bruge insekt- og ukrudtsmidler samt andre giftstoffer, nu den gruppe, der er mest udsat for COVID-19 på grund af deres fysiske svaghed og de sygdomme, som disse kemikalier forårsager.

Samfund med afro-efterkommere, oprindelige folk, oprindelige, migranter, kvinder, LGBT+-folk og fattige bybefolkninger rummer nogle af dem, der lider uforholdsmæssigt under denne sundhedsmæssige, sociale og økonomiske krise.

Vold i hjemmet er intensiveret med nedlukningen, og hjemmets fire vægge er blevet farligere for de kvinder, piger, drenge og ældre, der allerede var ofre for vold. Feministiske grupper, der støtter mennesker berørt af vold, har begrænset mulighed for at arbejde under karantænen og udsættes for angreb på deres ytringsfrihed i de digitale medier.

Situationen rammer også migranter internationalt og internt fordrevne, især i overfyldte flygtningelejre. Voksne og børn udsættes for vilkårlig og langvarig tilbageholdelse og voldelig behandling med politimisbrug, nedværdigende forhold og ringe sanitære installationer. Mennesker, der er involveret i fødevarehjælp, er blevet pålagt bøder i nordlige lande og forfulgt i lande med autoritære regimer.

Covid-19: Fængslinger og mere overvågning

Siden udbruddet af COVID-19 har regeringer over hele verden indført mere eller mindre drastiske begrænsninger for bevægelsesfrihed og forsamlingsfrihed. En pandemi bekæmpes med information, forebyggelse, tilgængeligt og gratis sundhedsvæsen, ikke med politi og militær, der angriber mennesker. Nogle regeringer gemmer sig bag denne krise for specifikt at angribe de sociale ledere og forsvarere af territorierne. Mange journalister skribenter er også blevet angrebet for at sprede kritik af regeringer, nogle er forsvundet eller blevet gjort tavse. På samme tid har mainstream-medierne fortsat spillet en vigtig rolle i spredning af diskrimination og hadefuld retorik mod visse sociale grupper.

Der er fortsat tilfælde af vilkårlig fængsling, manglende kommunikation om status på politiske fanger og karantæneforanstaltninger har involveret suspension af retsvæsenet, hvilket har været en undskyldning for at hindre løsladelse af personer, ligesom folk, der klager og ønsker adgang til retsvæsenet, er blevet truet eller angrebet. Krav om bedre sanitære forhold for fængslede er blevet groft undertrykt under Coronavirus i flere lande. Alarmtilstand, øget militarisering og politiets tilstedeværelse er blevet den nye normaltilstand i mange dele af verden, hvilket giver anledning til bekymring for, at de ikke vil afgive magten igen, når krisen er ovre.

“Vold i hjemmet er intensiveret med nedlukningen, og hjemmets fire vægge er blevet farligere for de kvinder, piger, drenge og ældre, der allerede var ofre for vold. Feministiske grupper, der støtter mennesker berørt af vold, har begrænset mulighed for at arbejde under karantænen og udsættes for angreb på deres ytringsfrihed i de digitale medier.”

Også militante mennesker og ledere af folkelige organisationer gør opmærksom på konsekvenserne på både kort og lang sigt af den øgede digitale overvågning, der gennemføres over hele verden, angiveligt for at hæmme spredningen af ​​virussen. Denne overvågning vil ikke kun bringe vores digitale rettigheder og privatliv i fare, den vil også give mulighed for større kontrol med folks arbejde og hvordan vi bevæger os og angreb, både online på ytringsfrihed og offline mod hele folks samlede liv, familier, lokalområder og organisationer. Samtidig er de, der ikke har adgang til de forskellige teknologier og kommunikationsværktøjer, isoleret og ikke er i stand til at kommunikere om deres situation og organisere sig kollektivt.

Udstødelse og ulighed har i løbet af få uger bredt sig under pandemien. Det herskende landbrugs- og fødevaresystem har vist sig at være ude af stand til at bekæmpe sult, usikkerhed og forfærdelige arbejdsforhold. Manglende håndtering af strukturelle årsager til de mange kriser, som menneskeheden oplever, vil øge de sociale mobiliseringer og protester og med dem undertrykkelse og kontrol fra dem, der opretholder det politiske og økonomiske monopol. Pandemien har været anstødssten for en allerede forudset strukturel krise for kapitalisme.

Politibrutalitet har været et gennemgående tema under hele det 6 måneder lange oprør i Chile. Pandemien er ikke noget nyt, men skubber blot på den strukturelle krise i kapitalismen, skriver Via Campesina.

Alliancer mellem folk

La Via Campesina opfordrer i dag til styrkelse af alliancer mellem folkelige organisationer ved at bevare livet for dem, der kæmper for deres territorier, for deres kultur, for en måde at producere på, der ikke ødelægger planeten. Vi skal øge opmærksomheden om og synliggøre trusler mod mennesker og deres organisationer, især dem, der er i øget isolation. Vi må på alle måder fordømme den vold, der er udøvet, og pege på regeringer, virksomheder, jordejere og andre, der er involveret i forfølgelse, kriminalisering, forsvinden og mord på militante og ledere af folkelige bevægelser og organisationer. Vold er og vil altid være et strukturelt fænomen, der ikke er betinget af nødsituationer, og vold skal håndteres som sådan med anvendelse af de nødvendige ressourcer.

Den kollektive opbygning er vigtig for at imødekomme den nuværende og fremtidige situation. Krisen har også fremhævet solidaritet og opbygningen af eksisterende og nye alternativer, der skal være motoren i vores fremtidige kollektive handlinger. Vi vender ikke tilbage til voldens “normalitet” eller til usikkerhed. Kapitalisme har intet at tilbyde folk, kun vold, udnyttelse og død. Det, vi bekræfter i dag, var grundlæggende i går, og vil også være det i morgen. Tiden er inde til at fremme nye værdier, til at tilegne sig viden og erfaringer og genoplive vores forfædres viden, til at producere i vores lokalområder, ernære verden og passe på planeten og menneskeheden.

Det er på tide at styrke solidaritet, udøve modstand, dyrke håb!

Liv før profit!


Oprindeligt bragt på Via Campesina: #1Mayo2020- Construir Solidaridad, Resistencia y Esperanza entre los pueblos! Læs den engelske version her.


Via Campesina er en global sammenslutning af bondebevægelser, der kæmper for rettigheder i det globale syd.