Lad os få veje og pladser opkaldt efter danske muslimer. De har også skrevet Danmarks historie

I København og resten af Danmark bevæger vi os dagligt gennem byrum opkaldt efter store danske personligheder. Vi kører på H.C. Andersens Boulevard, tager metroen til Poul Henningsens Plads, går tur ved Edvard Thomsens Vej og passerer Karen Blixens Plads. Det er både rimeligt og vigtigt, at vi hylder dem, der har sat aftryk på vores kultur, videnskab og fortælling om Danmark.

Men det er også slående, hvem der ikke er til stede.

Danske muslimer er fraværende i byrummets navne. Og det til trods for at de har været en del af Danmark i mere end 60 år, og i dag er en integreret del af befolkningen. Det afspejles ikke i vores fælles kulturarv. Heller ikke i gadeskiltene.

Det er på tide, vi ændrer det.

For vi har danske muslimer, der har bidraget væsentligt til samfundet. Kulturelt, samfundsmæssigt og historisk.

Hvad med en plads opkaldt efter Yahya Hassan? Digteren, der som teenager skrev sig direkte ind i dansk litteraturhistorie. Hans poesi var barsk, kompromisløs og rystede både kultureliten og bredere samfundsdebatter. Han satte ord på smerte, svigt og identitet. Skabte et nyt sprog for en ny generation.

Eller en vej til ære for Knud Holmboe. En dansk journalist og forfatter, der konverterede til islam og dokumenterede den italienske kolonimagts overgreb i Libyen i 1930’erne. Holmboe stod for international solidaritet, samvittighed og civil courage. Værdier, der i høj grad fortjener at blive mindet.

Det handler om repræsentation. Om at spejle det Danmark, vi faktisk er. Om at anerkende, at danske muslimer også er en del af danmarkshistorien. Og om at sende et klart signal til de næste generationer: Din historie betyder noget. Du er ikke bare gæst i det her land. Du er med til at forme det.

Der anlægges veje, pladser og bygninger hele tiden. Det handler ikke om plads. Det handler om vilje.

Når vi næste gang skal navngive en gade, en plads, et torv. Lad os så spørge os selv. Hvem har vi glemt at huske?