Leder: Joe Rogan bliver dyrket som en supermand og underbygger fortællingen om elitens velfortjente rigdom

Joe Rogan har fået corona. Rogan, der er én af verdens største podcastere, og som også bijobber som komiker og UFC-kommentator, havde ugen forinden haft besøg af ernæringseksperten Dr. Rhonda Patrick i sin podcast, The Joe Rogan Experience. Patrick forklarede de mange millioner lyttere, at det nærmest er umuligt at blive ramt af Covid-19. Joe Rogan kiggede intenst på hende og svarede: “Jeg har været i nærkontakt med den virus mange gange – og jeg er ikke blevet syg!”

Det var ellers en del af  mytologien om Joe Rogan, at han ikke havde været syg. Han er fitness-nørd – og har ofte besøg af atleter og ernæringseksperter i studiet, hvor han har bygget en række ritualer op. Han tager de rigtige kosttilskud, træner konstant, spiser elg-kød, går i sauna, tager is-bade – og bliver gennem oprørske forskere forsynet med ’Ivermectin’, en ormekur lavet til heste. Med sådan et finurligt regiment burde man tro, at man kan hæve sig over pøblen og helt undgå ting som Corona. Rigtig mange gange har han gentaget sin kritik af den amerikanske Corona-indsats og stolt proklameret, at Corona ikke er et problem, hvis man bare lever sundt og tager sine vitaminer.

Idéen om en super-elite

I dag dyrker mange mennesker idéen om, at den superrige elite har nogle særlige evner: En enorm drivkraft, arbejdsomhed, vision og hyper-intelligens bliver sat i scene af dem selv og forfatterne til deres biografier. For mange seere er Joe Rogan blevet en sådan helt, hvis superkraft er hårdt arbejde og evnen til at overvinde ”sin indre bitch”. Man skal bare kæmpe sig igennem smerten – så kan man lande en 100 millioner dollars aftale med Spotify.

The Joe Rogan Experience startede hjemme i stuen, hvor ham og en ven røg en masse joints, og det gør historien om hans opstigning besnærende. Rogan skældte dengang sin ven Brian Redban ud for at fucke up i noget teknisk, og ofte gik de skingrende skæve værter i stå midt i samtalen. Det var et langt stykke fra i dag, hvor han får besøg af Bernie Sanders og Elon Musk. En slags udvikling de fleste mennesker nok drømmer om i badet!

“Det skaber en fortælling fuld af pseudo-videnskab og banale leveråd krydret med få reelle observationer”

I starten af Joe Rogan Experience plejede gæsterne at joke med værten, nu har fokus ændret sig til – at det er ham, der skal roses til skyerne, særligt for hans intelligens og hans supermenneskelige evne til at lave stand-up hver dag og til at producere tre podcasts om ugen. Selvom han timemæssigt bruger væsentligt mindre tid på arbejde end den gennemsnitlige amerikanske arbejder medto job, bliver det for hans benovede gæster fremstillet som noget nærmest overmenneskeligt. Kommer du i studiet i dag, er det ikke for at ryge joints og grine, men derimod et karriere-move af de store.

Fjerner fokus fra fællesskab

Men der er et problem. For midt i al beundringen bliver vi overbevist om, at de her store kanoner på en eller anden måde er alle pengene værd og faktisk har fortjent deres gigantiske formuer. Hvis vi andre dødelige bare gentager ritualerne, kan vi også komme dertil. Det er myten, som både Joe Rogan, Elon Musk og Bill Gates sælger. Det skaber en fortælling fuld af pseudo-videnskab og banale leveråd krydret med få reelle observationer. Tilsammen skal det sælge ideen om den stærke, individualistiske Superman: Du er uafhængig af andre, og er du stærk nok, er hverken corona eller fattigdom et problem. På den måde fjernes fokus også fra fællesskabet og styrken i at løfte i flok: Du kan som individ bare tage dig sammen, og droppe de undskyldninger, der står i vejen for dig selv! Det er din skyld, hvis det går godt, og det er såmænd også din skyld, hvis det går dårligt.

Man kan grine lidt af Rogan, der bare en uge før han blev smittet antydede, at hans ormekure og sunde livsstil gjorde ham immun over for corona. Men det er vigtigt at adressere, hvad hans fortælling handler om på et dybere plan. Det er den moderne tendens til at skabe mytologiske figurer som Joe Rogan, der er med til at fastholde elitens fortælling om, at deres succes ikke hovedsageligt kommer af held, forbindelser og udbytning af arbejdere, men af benhårdt, selvopofrende slid. Kradser man i lakken viser det sig hurtigt, at de faktisk bare sad og røg joints med vennerne hjemme i stuen.