Vil man have flere unge i stemmeboksen? Så gør valget mindre støvet!

Det er november lige om lidt. Velkommen til årets mest regnfulde måned. Det er mørkt, koldt og blæsende. Og så er det endda tirsdag. Som om din hverdag ikke var tynget nok af at skulle ud at pukle for kapitalen, skal du nu også bruge din sparsomme fritid på at stå i kø nede foran Borgerservice. Du skal gøre din samfundspligt, har du fået at vide. Men nu har du stået i kø i 20 minutter, og du er blevet sulten af at se på en pizzareklame i busskuret. Skulle man bare cykle hjem og lægge sig under dynen, lave popcorn, og se den der Squid Game-serie, alle snakker om? Gør en stemme fra eller til nogen forskel?

Om det rent faktisk kommer til at regne tirsdag 16. november, hvor der skal afholdes valg i landets 98 kommuner, er endnu for tidligt at sige. Hvad vi til gengæld kan sige med sikkerhed er, at rigtig mange unge mennesker ikke har tænkt sig at tage chancen, og troppe op foran deres lokale valgsted for at sætte deres kryds. Ved sidste kommunalvalg var valgdeltagelsen helt nede på 55 % blandt de 22-29-årige, 15 procentpoint under gennemsnittet. Også for de lidt yngre og ældre er valgdeltagelsen markant lavere end for resten af befolkningen.

Her kunne man skrive en indigneret kommentar om en ‘curlinggeneration’, der ikke tager samfundsansvar, og som ikke forstår vigtigheden af, hvad der sker på landets rådhuse. Men det er et reaktionært perspektiv, der ikke kommer problemets rod nærmere. I stedet kunne man også tage en mere positiv tilgang, der gik ind på de unges præmisser, og spørge: Hvorfor er kommunalvalg egentlig så usexet? Hvordan kan man gøre det lokale valg mere vedkommende for en generation, der som ingen andre i historien lider under klima-angst? Og som føler sig afkoblet fra medejerskab af samfundet?

Ét konkret forslag kunne være at gøre valgprocessen mindre støvet og mere tidssvarende. Når vi skal stemme minder det stadig om dengang de græske mænd mødtes på agoraen og voterede på vegne af resten af samfundet, herunder kvinder og slaver. Er der nogen grund til, at vi gennemgår det sædvanlige, metaltrætte ritual uden at tænke i nye baner? Der er brug for en mere tidssvarende stemmeproces, der kan udvides i både tid og rum.

“Vi tiltror i forvejen staten alle oplysninger om vores sundhed og livsforhold. Hvorfor skal det at stemme og indgå i den demokratiske proces være anderledes?”

Hvad angår stemmerummet, er der masser af muligheder for at tænke valget mere ind i de unges hverdag, ved at bruge mulighederne online. Vi tiltror i forvejen staten alle oplysninger om vores sundhed og livsforhold. Stort set alle personfølsomme beskeder bliver håndteret gennem en e-boks, og alt fra privatøkonomien til fornyelse af recepter bliver klaret via apps på telefonen. Hvorfor skal det at stemme og indgå i den demokratiske proces være anderledes? Med tanke på, hvor mange penge der bliver postet i IT-løsninger fra statsligt hold, burde det være en smal sag at udvikle en app – MinStemme – hvor man kunne afgive sin stemme i en periode. Det kunne også åbne for en mere involverende proces, hvor flere tog ejerskab over demokratiet i andre sammenhænge, end blot at sætte kryds ved nogle politikere hvert andet år. På MinStemme kunne både valg til fagforeningsformand, kasserer i basketball-klubben eller bestyrelsen i det lokale energiselskab også inddrages, ganske som man på e-Boks allerede får beskeder fra både banken, sygehuset og kommunen.

Også når det gælder stemmetiden virker det arkaisk i ordets egentlige forstand, at man død og pine skal afgive sin stemme mellem klokken 8-20 på en regnvåd tirsdag. Muligheden for at brevstemme foreligger ganske vist allerede, men man kunne gøre meget for at udvide muligheden for at stemme inden valgoptællingen. For eksempel kunne man køre kampagner med opfordringer til at stemme før tid, og dermed gøre det nemmere for fx folk med døgnvagter, eller pludseligt opstået sygdom at få stemt. Som corona-pandemien tydeliggør, har mange af de ting, man før troede skulle klares fysisk, ret nemt kunnet klares hjemmefra. Under det amerikanske præsidentvalg i efteråret opnåede man, trods en omfattende nedlukning af landet, den højeste stemmeprocent i 60 år. Én af forklaringerne var, at næsten halvdelen af de amerikanske vælgere (46%) stemte inden valget. Til sammenligning stemte kun omkring 6 % på forhånd ved det danske kommunalvalg i 2017.

Noget af det vigtigste ved modernisering – både her og i andre sammenhænge – er, at man ikke hægter andre folk af i sin iver efter at række ud til en bestemt gruppe som de unge. Synes du, det er hyggeligt at stemme sammen med din kæreste på selve valgdagen? Vil du vente med at sætte kryds til du har set den sidste TV-debat? Så fortsætter du bare som hidtil. En udvidelse af stemmeprocessen er et overvejende positivt tiltag, der ikke ville komme på bekostning af traditioner, men derimod give nye muligheder. Derfor er det på høje tid, at vi trækker hovedet ud af den græske agora, og får gjort den demokratiske proces mere tidssvarende.