Lobbyisters kundevalg bør have konsekvenser

Kan man med god samvittighed mødes med en lobbyist fra et firma, man ved driver lobbyvirksomhed for at sikre Marokkos fortsatte udnyttelse af Vestsahara – et land man har holdt ulovligt besat i 50 år? Nej, det synes jeg ikke man kan, heller ikke selvom mødet eventuelt skulle handle om noget helt andet.

Derfor sendte jeg torsdag 6. marts, sammen med gode kollegaer fra Sverige og Finland, et åbent brev til det danske konsulentbureau Rud Pedersen. Et brev vi i øvrigt også håndleverede til deres kontor i Bruxelles.

I brevet gør vi det klart, at vi finder det umoralsk at arbejde for Marokkos besættelsesinteresser, hvad enten det sker direkte eller indirekte. Vi skriver også, at hvor det naturligvis står et privat firma frit for at vælge deres kunder, så står det også os som politikere frit for at lade det valg få konsekvenser.

Derfor gør vi det også klart, at så længe Rud Pedersen har sådanne kunder, vil vi afstå fra at mødes eller samarbejde med dem.

Det er træk, vi finder er nødvendigt, efter det er kommet frem, hvordan Rud Pedersen er begyndt at lobbye for Marokkos handelsinteresser i forhold til besatte Vestsahara. Interesser der er blevet ekstra aktuelle, efter at EU-domstolen underkendte flere af de kontroversielle aftaler, EU har indgået med Marokko – netop fordi de handler om, at en besættende magt driver fordel af de besattes ressourcer.

Besynderlige reaktioner

At vi tilsyneladende har ramt et ømt punkt, understreges af nogle af de reaktioner vi har haft på indlægget, herunder fra marokkansk side. Her er det bl.a. interessant man vælger at bruge lejligheden til at benægte, at det skulle være marokkanske interesser, der står bag et brandattentat i Danmark (mod Global Aktion), som faktisk slet ikke nævnes i vores indlæg. Det kan man jo tænke lidt over.

Samtidig kan man også overveje, hvorfor lobbyfirmaets reaktion indtil videre har været ren tavshed. De har tilsyneladende hverken villet svare de medier, der har rakt ud til dem, eller reageret direkte til os. Jeg vælger at tolke det som et udslag af deres dårlige samvittighed. At de godt ved, at de har en dårlig sag. Hvis det viser sig at være rigtigt, må man håbe, at de så tager det næste logiske skridt – og dropper den umoralske kontrakt.

Fra vores side i EU-Parlamentet lader vi det naturligvis ikke blive ved et åbent brev, og vi arbejder videre på, hvilke andre redskaber der kan bruges i kampen mod hjælp til besættende magter – hvem end de måtte være.

Selv lobbyister bør have standarder

Samme dag som vi offentliggjorde vores brev, opfordrede vi derfor også i en mail alle vores kollegaer i EU-Parlamentet til at anlægge samme linje: Ikke at ville mødes med Rud Pedersen – eller med andre lobbyfirmaer der repræsenterer lignende kunder – indtil de stopper med at arbejde for en besættende magt.

Endnu har ingen danske EU-parlamentarikere svaret på denne mail. Men jeg håber, at det snart sker, og at som minimum centrum-venstre fløjen kan stå sammen om at sige, at selv lobbyister bør have standarder. For det bør de, og når de ikke har det, bør vi lade det få klare konsekvenser.