Lovløse tilstande i byggebranchen

Farligt arbejdsmiljø, lange arbejdsdage, systematisk lønsnyd, trusler om vold og mangelfuld information er dagligdag for mange udenlandske arbejdere på danske byggepladser. Disse forhold satte tv-programmerne Den Sorte Svane på TV2 og Underdanmark samt På statens regning på DR lys på og skabte bredere opmærksomhed om. En alvorlig arbejdsulykke på Fyn i slutningen af november med to dræbte og flere kvæstede udenlandske arbejdere satte via medierne yderligere fokus på migrantarbejderes farlige arbejdsliv i Danmark, hvilket også var temaet for en høring på Christiansborg dagen efter ulykken.

For fagbevægelsen og ikke mindst Byggefagenes Samvirke er det ikke noget nyt eller overraskende, at migrantarbejdere udsættes for talrige brud på overenskomster og love. De er ”underlagt skruppelløse bagmænd, der bringer dem til Danmark og holder dem i et slavelignende greb”, skrev den afgåede næstformand for Byggegruppen i 3F Palle Bisgaard som afskedssalut i Fagbladet i november 2024. Han pegede på, at migrantarbejderne er afhængige af de arbejdsgivere, der bringer dem hertil, hvad angår både arbejde, bolig og transport.

Det billede tegner sig efter en lang række sager om udenlandsk arbejdskraft – op imod 500 sager de seneste år – ført af de faglige organisationer. Problemet er med tiden blevet stadig større og endnu sværere at løse. Arbejdskriminalitet kan nemlig ikke håndteres alene af overenskomster eller det fagretslige system, men kræver en styrket indsats fra myndighederne. Så klart var budskabet fra Carsten Bansholm fra 3F/Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening (BJMF), ved en konference den 9. november om arbejdskriminalitet arrangeret af Byggefagenes Samvirke i samarbejde med Folkebevægelsen mod EU. Fagbevægelsen har kun set toppen af isbjerget, vurderer både Palle Bisgaard og Carsten Bansholm.

Faglige aktioner mod asbest på arbejdspladsen

Fagforeningerne inden for bygge- og anlægsbranchen har gentagne gange været i aktion imod arbejdspladser, hvor forholdene ikke var i orden. En af de seneste aktioner fandt sted d. 21. november, hvor knap 100 bygningsarbejdere gennemførte en blokade ved et renoveringsprojekt af boliger på Nørrebro i København.

På byggepladsen var litauiske arbejdere uden overenskomst hyret af firmaet MB Jendecks sat til at udføre nedrivningsarbejde, hvor der var mistanke om, at de kunne komme i kontakt med asbest. Og arbejdet var sat i gang, uden der forinden var lavet prøver af, om der kunne forekomme asbest. Udover overenskomstmæssig løn var kravet fra de aktionerende et sikkert arbejdsmiljø.

MB Jendecks var som underleverandør hyret af Bergmann-gruppen til at udføre arbejdet. 3F har tidligere haft sammenstød med Bergmann-gruppen, der er medlem af arbejdsgiverorganisationen DI. Ved et byggeprojekt udført af firmaet i Brønshøj blev det i 2022 opdaget, at både håndværkere og flere hundrede børn på en legeplads i en nærliggende udflytterbørnehave var blevet udsat for potentielt livsfarlige asbestfibre i flere måneder.

Ganske vist havde Bergmann-gruppen taget 35 asbestprøver, der alle tilsyneladende var negative. Flere tømrere på byggepladsen var dog usikre på, om asbestprøverne var korrekte, og hovedentreprenøren blev bedt om at få lavet prøver af et eksternt, uvildigt firma. Fem af de seks gennemførte prøver viste sig at være positive.

Sagen førte til, at Bergmann-gruppen blev sat under skærpet tilsyn af DI, der via organisationens brancheforening på området gav udtryk for, at der var ”begået alvorlige fejl” på arbejdspladsen og ikke var ”levet op til det kvalitetsniveau”, som kræves af organisationens medlemmer.

Det er ikke første gang, at firmaet har haft svært ved at overholde reglerne om asbestarbejde. Ud over et straks-påbud i sagen fra Brønshøj har Bergmann Gruppen i 2021 og 2022 fået ni andre straks-påbud af Arbejdstilsynet for brud på asbestreglerne. Og tilsyneladende kniber det stadig med at følge reglerne – denne gang med udenlandske arbejdere som ofrene.

Livsfarlig asbest

Som tv-programmet Underdanmark viste, sker det ofte, at udenlandske arbejdere udsættes for asbest ved nedrivning, ombygning eller renovering af ejendomme. Asbest er stærkt sundhedsfarligt og kræver en særlig håndtering, hvilket de udenlandske arbejdere ikke instrueres tilstrækkeligt godt i – og i værste fald udfører arbejdet uden de nødvendige værnemidler.

Asbest er ikke kun farligt for de arbejdere, der nedriver asbestholdigt materiale. De ultrasmå asbestpartikler kan ved forkert håndtering efterlades eller hvirvles rundt, så andre arbejdere eller beboere også udsættes for fare. Indånding af blot nogle få af disse små nærmest usynlige fibre, der sætter sig i lungerne, kan være dræbende. Ikke alle, der udsættes for asbest, bliver syge. Men asbest kan være en langsom dræber, der først optræder senere og kan være 20-50 år om at udvikles.

Kræftens Bekæmpelse vurderer, at omkring 140 danskere årligt får konstateret kræft i lunge-, bug- eller hjertehinden som følge af asbest og skønner, at over 300 danskere årligt dør af andre asbestrelaterede kræftsygdomme. Mere end 30 år efter indførelsen af et forbud mod brug af asbest i Danmark topper antallet af danskere, der får konstateret lungehindekræft på grund af asbest. Og selv om med tiden færre danske arbejdere vil blive syge af asbest, flytter risikoen i disse år til udenlandske arbejdere, som ulovligt udsættes for asbestfaren.

Overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne også på mange andre felter end ved arbejde med asbest er derfor et stort problem på mange byggepladser med udenlandske arbejdere; men der er også mange andre udfordringer. Arbejdskriminalitet er et kompleks af grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven, systematisk lønsnyd, trusler om vold, misinformation og i værste fald tvangsarbejde – alt sammen ofte også filtret sammen med organiseret kriminalitet, der blandt andet omfatter dumping af byggeaffald i grøftekanter og i naturen.

Snyd med løn forekommer ofte, hvilket DR-dokumentaren På statens regning dokumenterer. 270 albanske arbejdere var ansat af underentreprenøren Teknofire til at udføre bygge- og anlægsarbejde for den italienske hovedentreprenør Itinera på tre store offentlige byggerier – Odense Universitetshospital, Sjællands Universitetshospital i Køge og Storstrømsbroen. De fik udbetalt den officielt fastsatte løn, men skulle efterfølgende tilbagebetale en del af lønnen til arbejdsgiveren.

Forholdene i byggebranchen afdækket af forskningsprojekt

Ikke blot fagbevægelsen, men også forskere har dokumenteret, at der er noget galt i Danmark på byggepladser med udenlandsk arbejdskraft. Det blev første gang dokumenteret i 2016 i en rapport fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns universitet og igen ved en undersøgelse fra udført af et forskerhold ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. Den omhandler udenlandsk arbejdskrafts arbejdsmiljø og sikkerhed og blev til på initiativ af 3F og af Dansk Industri (DI). DI trak sig dog senere ud af projektet, og BAT-kartellet trådte ind i stedet for.

I undersøgelsen indgår interviews med 84 migrantarbejdere, hvoraf de fleste var fra EU-landene Polen, Rumænien og Litauen med en del års anciennitet på arbejdsmarkedet. Derudover er indhentet information fra fagforeninger, arbejdsgivere og Arbejdstilsynet samt trukket registeroplysninger.

Undersøgelsen viser, at der er store udfordringer med højt arbejdstempo, så mange har meget travlt og føler sig presset. Der er krav eller forventning om at acceptere lange arbejdsdage og arbejde i weekenderne. Mange af de udenlandske arbejdere føler sig isoleret i forhold til deres danske kolleger og må ofte ikke holde pause samtidig med eller bruge de samme skurvogne som danskerne.

Der mangler også ordentlig instruktion om arbejdsmiljø og sikkerhed, hvilket afspejles i, at migrantarbejdere er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken. De står for 37 procent af ulykkerne på byggepladser, selv om de kun udgør 13 procent af de ansatte. Ofte sættes de ind i de farligste underbrancher som blandt andet betonstøbning og nedrivning og tildeles de farligste og tungeste manuelle opgaver, ligesom de ofte har opgaver udendørs, på tage og i kældre.

Ved dødsulykken den 26. november på et biogasanlæg i Flemløse på Fyn var de udenlandske arbejdere netop beskæftiget med betonarbejde og befandt sig på et tag, da det brød sammen, og en halv snes arbejdere styrtede ned og blev begravet i flere tons beton sammenblandet med jern. To arbejdere i 20´erne fra Rumænien og en belgier på 53 år mistede livet. Seks af deres kolleger fra Rumænien, Polen og Belgien i et aldersspænd mellem 19 og 49 år blev kvæstet, mens en enkelt arbejder slap uskadt.

Arbejdstilsynet har til DR oplyst, at der er gennemført flere tilsynsbesøg på byggepladsen uden at have givet anledning til påbud. Byggeriet af siloen blev påbegyndt i marts, selv om der ikke var givet en formel byggetilladelse fra Assens Kommune, som først udstedte tilladelse i oktober ifølge DR, der har fået aktindsigt i byggesagen.

Byggeprojektet er blevet udført at et tysk firma med et belgisk firma som underentreprenør og ansatte hovedsageligt fra Østeuropa. I ejerkredsen bag det ulykkesramte biogasanlæg er direktør og storlandmand Kurt Brusgård Poulsen, der ifølge Ekstra Bladet tidligere har været i under opsyn af Arbejdstilsynet for lovbrud på sine virksomheder. Via et personligt holdingselskab driver han en bred portefølje af landbrugsvirksomheder med mælke-, kalve- og svineproduktion samt produktion af biogas med pæne årlige underskud – i 2022/23 på knap i alt 80 millioner kroner.

Ulykken skete ved 18-tiden, og aften- og weekendarbejde forekommer da også ofte på byggepladser med udenlandsk arbejdskraft, fordi Arbejdstilsynet normalt ikke kommer på besøg på disse tidspunkter. I øvrigt er arbejdsgiveren ofte blevet varskoet i forvejen, når der foretages tilsyn, så arbejderne sendes på pause eller bliver bedt om ikke at møde ind.

Høring på Christiansborg

Undersøgelsen fra Aalborg Universitet var udgangspunkt for en høring den 27. november på Christiansborg arrangeret af Folketingets beskæftigelsesudvalg. Udover at forstå problemerne med udenlandsk arbejdskraft i byggebranchen bedre, skulle høringen være med til at præsentere løsningsforslag på de problemer, der er med anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft i branchen.

Ved høringen, hvor arbejdsgiverparten ikke deltog, blev der udtrykt bred enighed om, at der er strukturelle og kulturelle problemer i byggebranchen og udfordringer med en giftig cocktail af social dumping, manglende løn, trusler om vold, grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven og en ofte uigennemskuelig kæde af underleverandører.

Palle Bisgaard indrømmede i sit indlæg, at der ikke er nogen nemme eller hurtige løsninger, men brug for handling. Fagforeningerne bør have fri adgang til byggepladserne, da det med hans ord ”er os, der opdager, hvad der foregår derude.” Ligeledes er længe ønskede krav fra fagbevægelsen et nationalt ID-kort som adgangsbillet til byggepladserne og indførelse ved lov af et kædeansvar, så der maksimalt må være ét led af underleverandører.

Endelig må der også efter Palle Bisgaards opfattelse etableres et tættere samarbejde mellem forskellige myndigheder i form af en fælles myndighed, som ”har alle kasketter på og tager sig af alt i forhold til social dumping og migrantarbejdere”.

Samme ønske lød fra Carsten Bansholm på konferencen den 9. november, hvor han efterlyste et skærpet tilsyn og et udvidet samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skattemyndigheder. Han slog fast, at ”det er nødvendigt med en permanent enhed, der dedikeret arbejder med arbejdskriminalitet”. Han pegede ligesom flere fagforeningsfolk i den efterfølgende debat på, at Arbejdstilsynet i stedet for besparelser og meget svingende bevillinger, der får medarbejdere til at søge væk, skal sikres de nødvendige rammer.

Samme melding lød fra formanden for 3F København, John Ekebjærg-Jakobsen, ved en demonstration arrangeret af fagbevægelsen foran Finansministeriet den 22. oktober. Han udtrykte kritik af de besparelser på Arbejdstilsynet, som regeringens finanslovsforslag indebærer: ”Regeringen foreslår, at man fra næste år skal spare syv millioner kroner på Arbejdstilsynet, årene efter skal det tal være 18 millioner kroner. Det er penge, som forsvinder fra den indsats, som skal sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø.”

Nødvendigt med skærpede straffe

Udover flere ressourcer og en mere samlet indsats fra myndighedernes side er fagbevægelsens krav også, at strafferammerne hæves, så politi og anklagemyndigheder ikke frasorterer sager – og for at modvirke, at arbejdsgivere blot betaler sig fra at bryde love og regler. Det er vigtigt med bøder og sanktioner, som kan mærkes, lød opfordringen fra Palle Bisgaard ved høringen på Christiansborg.

Straffen for at overtræde reglerne er ret begrænset, og mange sager ender uden nogen straf. Når det gælder asbest, har der i perioden fra 2016 til 2022 været i alt 1.560 sager, heraf 200 grove overtrædelser. I perioden er der udstedt i alt 20 bøder, hvor den mindste var på 2.500 kroner og den højeste på 80.000 kroner ifølge 3F/Fagbladet (nummer 7, november 2024).

På konferencen i november om arbejdskriminalitet deltog også Mads Buur. Han har som jurist i FH i mange år har beskæftiget sig med at føre fagretslige sager. Han bekræftede i sit indlæg på konferencen, at mange fagretslige sager er blevet mere komplicerede og ikke blot handler om løndumping. Det er ofte mere omfattende sager, der vedrører flere virksomheder og ofte involverer virksomheder, der går konkurs, men kort efter genopstår med nye ejere.

Derfor går FH i stigende grad efter personen bag virksomheden frem for kun virksomheden. Der er ofte tale om konkursryttere med i flere tilfælde tilknytning til kriminelle miljøer, ligesom det ses ved en del af arbejdskriminaliteten. Derfor nytter det ikke så meget at lave sortlister over branchens brodne kar, da listerne hurtigt vil være forældede i takt med at firmaer åbnes og lukkes. I stedet bør der efter hans mening opereres med hvidlister over virksomheder, hvor forholdene er i orden.

Det synspunkt deles af Palle Bisgaard, der ved høringen på Christiansborg slog til lyd for, at der bør være en offentlig hvid liste over de virksomheder, som gør tingene rigtigt og mulighed for at smide brodne kar ud af branchen, hvis de efter én advarsel igen udøver social dumping.

FH har konstateret, at antallet af udenlandsk arbejdskraft fra andre EU-lande i 2024 er faldet. Til gengæld er flere migrantarbejdere fra lande uden for EU kommet ind og kan i kraft af det indre arbejdsmarkeds fri bevægelighed også komme til Danmark for at arbejde, hvilket også tv-programmet Underdanmark viste. Men misbruget af disse migrantarbejdere er svært at kontrollere, da der ofte er sproglige udfordringer og en frygt blandt migrantarbejderne for at tale med danske kolleger eller fagforeninger – de er simpelt hen bange for at blive fyret. De er ofte også afhængige af arbejdsgiveren på andre felter som for eksempel bolig, som arbejdsgiveren har sørget for – og hvor mange arbejdere kan være stuvet sammen på lidt plads uden meget privatliv og til tider uhumske forhold.

”Selvom migranterne godt er klar over, at jobbet er for farligt, så oplever de, at de ikke kan sige nej. Hvis de gør, får de at vide, at de bare kan tage hjem igen. Truslen om fyring hænger konstant over dem”, lød forklaringen i Fagbladet (november 2023) fra Laust Høgedahl, der er én af forskerne bag undersøgelsen fra Aalborg Universitet.

Undersøgelsen viste også, at migrantarbejderne har svært ved at forstå den danske arbejdspladskultur, og at de selv har et medansvar for at overholde arbejdsmiljøreglerne; men også at virksomhederne svigter i forhold til at informere og instruere deres udenlandske arbejdere.

Mangelfuld introduktion til det danske arbejdsmarked

Bedre introduktion til det danske arbejdsmarked og instruktion i arbejdsmiljøreglerne er derfor et vigtigt element i at sikre ordentlige arbejdsforhold for migrantarbejdere. Med undersøgelsen fra Aalborg Universitet som baggrundsmateriale og nye vejledninger som afsæt vil partssamarbejdsorganet inden for byggeriet, BFA Bygge & Anlæg, i 2025 påbegynde udarbejdelsen af en ny branchevejledning om modtagelsen af udenlandske arbejdere på branchens arbejdspladser. Den nye vejledning forventes færdig om et par år.

Derfor kan der være brug for nogle af de andre bud, der på høringen på Christiansborg blev peget på fra de faglige organisationer, som for eksempel etablering af hjemmesider på forskellige sprog, der kan informere migrantarbejdere om deres rettigheder på det danske arbejdsmarked. Og at Arbejdstilsynet får lettere adgang til at lukke en arbejdsplads.

Det er dog ikke kun udenlandske arbejdere, som udsættes for asbestfare. Ved en renovering af Herlev Hospital er også danske håndværkere kommet i risikozonen. Selv om Center for Ejendomme under Region Hovedstaden og hovedentreprenøren MT Højgaard såvel som underentreprenøren Kemp & Lauritsen kendte til, at der fandtes spor af asbest på byggepladsen, var der ifølge anonyme udsagn fra fire af håndværkerne til Information (den 29. november 2024) en utilstrækkelig håndtering af risikoen.

Det vakte også stor opmærksomhed i medierne, at firmaet LM Multiservices havde sat børn til at arbejde med asbestholdige tagplader på en landejendom i Sønderjylland og ved et sommerhus i Odsherred. Ligesom et 20-årigt 3F-medlem af firmaet var blevet sat til at dumpe formodentlig asbestholdige tagplader på en rasteplads.

Fagbevægelsens ønsker er det op til Folketinget at tage stilling til og ikke mindst beskæftigelsesministerens ansvar at reagere på. Ane Halsbo-Jørgensen var da også i medierne hurtigt ude med en melding om, at hun ville have en redegørelse for ulykken på det fynske biogasanlæg, som hun kaldte tragisk. Til DR udtrykte hun også kritik af, at ”der er arbejdsgivere, der hellere vil tjene nogle penge, end de vil sørge for, at reglerne bliver overholdt”. Og hun beklagede, at det ”alt for ofte” er udlændinge, der optræder i statistikkerne over arbejdsulykker på danske arbejdspladser.

Ord og ønsker er dog langt fra nok, hvis der for alvor skal gøres noget ved de lovløse tilstande på en del danske arbejdspladser med især mange udenlandske arbejdere. Fagbevægelsen kan ikke løfte opgaven alene. Lovgivere og myndigheder skal også på banen og vise handling.

Se, hør og læs mere:

Høring på Christiansborg om migrantarbejderes forhold i byggebranchen:
https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20241/beu/tv.9498.aspx?as=1

DR dokumentar-serie Underdanmark:https://www.dr.dk/drtv/serie/underdanmark_480683

Rapport fra Aalborg Universitet om migrantarbejderes arbejdsmiljø og sikkerhed i bygge- og anlægsbranchen: https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/618406542/A4_Rapport_Aalborg_Universitet_web.pdf
https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/670200513/Hvad_er_Arbejdslivskriminalitet_FINAL.pdf

Kilder:
3F, Fagbladet, Effektivt Landbrug, Ekstrabladet, Information, DR