Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
4. juni. 2021

Marx og Nemlig.com: Tiden er alt

 Marx og Nemlig.com: Tiden er altJohn Graversgaard, medlem af Kritisk Revys redaktion Virksomheden Nemlig.com har trukket overskrifter i...

 

Marx og Nemlig.com: Tiden er alt

John Graversgaard, medlem af Kritisk Revys redaktion

 

Virksomheden Nemlig.com har trukket overskrifter i de store medier og pludselig er den lille mand som arbejder på lageret og kører ud med varerne til de forbrugshungrende kunder, kommet i fokus - reportager, der kun er kommet frem gennem fagforeningen 3Fs ihærdige indsats. Men hvad er det for et system som tegner sig? Er det noget nyt? Er det en særlig Amazon-kultur, som er kommet til Danmark? Alt tyder på at denne kultursnak afleder opmærksomheden fra at det såmænd ”bare” er brutal kapitalisme i nye klæder.

 

Fagforeningen 3 F har afdækket, at der eksisterer en lang række virksomheder, hvor højt arbejdstempo i kombination med intensiv kontrol af de ansatte er normen. COOP, Jyske og Netto nævnes. Virksomhedernes lagre er vokset frem med udviklingen af store kæder af discountbutikker og supermarkeder og forstærket af en eksplosionsagtig stigning i nethandelen. Dette igen forstærket af Corona-pandemien, hvor folk shopper hjemmefra og får varerne leveret fra dag til dag. I denne forsyningskæde er det lavtlønnede og uorganiserede arbejdere med få rettigheder, der står for at varerne kommer frem.

 

3Fs undersøgelse i 2020 af arbejdsforholdene på lagrene viste at 8 ud af 10 ansatte var bekymrede for deres helbred fordi arbejdet var meget stressende. Samtidig følte halvdelen det belastende at de samtidig er meget kontrollerede og overvågede i arbejdet. Det er en overvågning, der varetages af ​​ både arbejdsledere og digitale systemer og som registrerer de ansattes aktivitet og varestrømmen på lageret(Fagbladet, 13 april 2021).

 

 

Den globale kapitalisme

Arbejderne på lagrene er en del af et globalt, lavtlønnet proletariat, som arbejder i en forsyningskæde, der rækker fra fabrikkerne i Asien til Vesten, hvor kunderne lokkes med stadigt lavere priser og derfor ivrigt byder ind på overfloden af billige produkter, som kan leveres fra dag til dag. En forsyningskæde hvor store, globale og transnationale koncerner kappes om at kontrollere alle led i kæden.

 

En ny form for kapitalisme?

Men er det en ny form for kapitalisme vi ser her? Er det en ​​ særlig Amazon-model som er ved at vinde indpas, opkaldt efter det gigantiske amerikanske nethandelsfirma Amazon, der har bredt sig overalt på kloden.

 

Alt tyder på at det blot er en udvikling, hvor kapitalen bruger teknologien til mere detaljeret at styre og overvåge alle led af produktionsprocessen. En udvikling, som er sket over mange år. Værkføreren erstattes af digitale systemer, der giver arbejderen besked om arbejdsopgaven, og hvor man centralt i virksomheden kan følge næsten alt, hvad der foregår på gulvet og i produktionsprocessen. En udvikling hvor teknologien øger mulighederne for kontrol og overblik og øger profitten gennem øget produktion og øget arbejdstempo. Et system hvor arbejderen har lav eller ingen indflydelse og er let at skifte ud, hvis man ikke underordner sig. Hvis dette er tilfældet, er det blot en videreførelse af kapitalistisk udbytning, hvor arbejderen bare er et tandhjul i maskineriet.

 

Mikrostyring af arbejderen: Algoritmisk ledelse

Nedslidningen er voldsom i disse virksomheder, men det skjules gennem det relativt store gennemtræk, en ung arbejdsstyrke og manglende faglig organisering. Hold kæft eller forsvind! Man bruger den digitale mikroovervågning af arbejdskraften til at sikre at den bruger flere forskellige muskelgrupper i det ellers ensidige arbejde på lagrene. Man kan sige at nedslidningen dermed optimeres og arbejderen kan presses yderligere ud til smertegrænsen. I denne forretningsmodel er profitten og kunden konge, arbejderen er blot et simpelt redskab, og så er vi ikke nået længere end til Fords bilfabrikker, hvor den samme autoritære ledelsesfilosofi herskede.

 

Egnede hjælpemidler som kan begrænse de tunge løft, og som arbejdsgiveren ifølge arbejdsmiljøloven skal indføre, bliver ikke brugt selv om de er stillet til rådighed. 38 kilo tunge kasser skulle løftes på et lager hos Jysk. En arbejder fortæller:

 

”Hvis man bruger suget, kan man umuligt nå sine kollital. Der tager alt for lang tid at sætte det på og tage det af, og det virker dårligt. Det jeg brugte suget, fik jeg da også at vide, at arbejdet gik for langsomt”(Fagbladet, 20 marts 2021).

 

Her tegnes jo billedet på det klassiske lønslaveri med arbejdslederen som slavepiskeren. Den stadigt mere avancerede måling, styring og overvågning af alt betyder at der i stigende grad er tale om at arbejderen har to arbejdsledere: Den fysiske person og den virtuelle. ​​ Ledere der patruljerer rundt og et IT-system styret af ledelsen, der sender informationer op i hierarkiet, så afvigelser løbende kan overvåges. Kort sagt en optimering af kapitalens tyranni. Fagbevægelsen må sætte kravet om demokratisering og arbejderkontrol på dagsordenen. Det nytter ikke at nøjes med de smuler som kan opnås ved forhandlingsbordet.

 

Arbejdsgivernes fagforeningsfjendtlighed

Det nye synes at være en aggressiv virksomhedsmodel som er fagforeningsfjendsk. Fagforeninger bliver enten bekæmpet eller tålt og ikke mere. Amazon er et eksempel på en amerikansk fagforeningsfjendsk virksomhed, der er ​​ autoritært ledet. Fornylig lykkedes det Amazon at knuse et forsøg på faglig organisering i Alabama, USA.

 

Med den eksplosive udbredelse af Covid-19 er det lykkedes for de store kæder at fremstille sig selv som livsnødvendig infrastruktur og prale af deres arbejdere som knokler døgnet rundt for at sikre at varer leveres på dørtrinnet til kunderne. Arbejdere er dog i stigende grad begyndt at strejke og organisere sig, bl.a. i Amazon Workers International. Der er en voksende bevægelse som er antiracistisk og international og kan udfordre koncernmagten (Vgontzas,2021).

 

Men tager vi en dansk virksomhed som COOP, som også har store lagre, så møder man også her en arrogant holdning overfor fagforeningerne, når de kritiserer et arbejdsmiljø præget af overvågning og autoritær ledelse. Forsøg fra 3Fs side på at lave lokalaftaler og få smidt autoritære arbejdsledere på porten møder modstand fra en ledelse, der bruger en masse pæne ord, men vil opretholde den totale kontrol bag facaden. En arbejder på et lager hos Jysk fortæller at ”det var modbydeligt at løfte så meget og så tunge kasser. Jeg var ikke andet end en menneskelig kran på Jysk” (Fagbladet, 20 marts 2021).

 

Hos Nemlig.com har man også ansat tidligere befalingsmænd fra militæret som arbejdsledere. ​​ ”De ansatte fortæller alle om et ekstremt hårdt fysisk arbejdsmiljø. Deres produktivitet bliver konstant overvåget på skærme, der er opsat i lagerbygningen. Dér bliver de inddelt i farvekoder efter, hvor hurtigt de arbejder. Er de i grøn, er der ingen fare, fordi de er “100 procent eller mere” effektive” (Fagbladet. 12 april 2021).

 

Virksomheder med stærke faglige klubber er på retur, og det manglende modspil giver arbejdsgiverne næsten frit spil overfor en arbejdsstyrke, der for flertallets vedkommende er uorganiserede og usikre i ansættelsen. Mange er udlændinge og flygtninge eller unge som er på gennemrejse til noget andet og bedre. Mange som også er bange for at blive udvist, hvis de ikke klynger sig til arbejdsmarkedet med neglene.

 

En fagbevægelse i krise

Samtidig med denne udvikling har fagforeningerne i stigende grad vanskeligt ved at organisere arbejderne i disse virksomheder. Der er godt nok overenskomst, men hvis ”den ikke løftes, så er den en tom skal” som en fagforeningsmand siger det. Organiseringsgraden falder kraftigt og en ny rapport fra FAOS viser at andelen af beskæftigede lønmodtagere og ledige, som er medlemmer af en traditionel, overenskomstbærende fagforening, er faldet fra 69,1 pct. i 2000 til 53,2 pct. i 2018.

 

Fagbevægelsens top synes rådvild overfor denne udfordring, og handlingslammelsen viser sig også i en pinlig konflikt mellem 3F og HK, hvor HK går på strandhugst for at hverve medlemmer. Jan Hoby (14 maj 2021) har ganske godt beskrevet denne negative udvikling, hvor kapitalen jo nærmest kan skalte og valte medens fagbureaukraterne slås med hinanden:

 

”Den udstiller fagbevægelsens manglende evne til at beskytte arbejdskraften mod de tendenser i den kapitalistiske udvikling, der udtrykkes via firmaer som Amazon, Nemlig.com, Wolt og andre onlinefirmaer.


Det er firmaer, der gennemfører gennemgribende standardisering, monopolisering og fleksibilisering af arbejdskraften i en brutaliseret udgave af taylorismens arbejdsoptimering, hvor digitaliseringen medfører en intensivering af udbytningen af de prekære lønarbejdere via mere og mere kontrol, overvågning og repressalier. Digitalisering er bare samlebånd på speed.Sagen om Nemlig.com er blot ét eksempel på den skimmelsvamp, der spreder sig med lynets hast på det globale marked, og som bliver selve symbolet på, at den sociale kontrakt mellem kapital og arbejde er opsagt – ikke kun her til lands, men globalt. Den danske model og fagbevægelsens stigende svaghed og rådvildhed overfor kapitalismens dynamiske udviklingstendenser bliver udstillet med HK Handels usmagelige sociale dumping på bekostning af medarbejderne i Nemlig.com og medlemmerne i 3F”.


Tidstyranniet og Marx’ aktualitet

I virksomheder med svag eller ingen faglig organisering ser vi en intensiveret udbytning af arbejdskraften med øget tidspres og nedslidning. Det som er pauser eller ”porer i arbejdsdagen” forsvinder:

 

”En håndværker, der efterhånden udfører de forskellige delprocesser i produktionen af en vare, må snart skifte plads, snart instrumenter. Overgangen fra en operation til en anden afbryder gangen i hans arbejde og danner på en vis måde porer i hans arbejdsdag. Disse porer formindskes, så snart han hele dagen kontinuerligt udfører samme operation, eller de forsvinder i samme grad, som afbrydelserne af hans arbejde aftager”(Marx, Kapitalen, 1 Bog, Kapitel 12).

 

Vore dages IT-systemer er avancerede maskiner, men er stadigvæk maskiner selv om der spindes myter om at de nærmest skulle kunne frelse verden. Det globale proletariat af lønafhængige vokser, men samtidig vokser rigdommen hos de udbyttende klasser. Kapitalen er umættelig og følger ifølge Marx den lov ”som ikke under den nogen ro, men stadig tilhvisker den: Videre! Videre!”. Lad os citere Marx som skrev disse ord i skriftet: Lønarbejde og kapital, som er læst af millioner af arbejdere verden over:

 

”Nu befinder kapitalisterne sig altså indbyrdes i samme stilling, som de befandt sig i før indførelsen af de nye produktionsmidler, og når de med disse midler kan levere det dobbelte produkt til samme pris, tvinges de nu til at levere det dobbelte produkt under den gamle pris. Udfra disse nye produktionsomkostningers standpunkt begynder det samme spil så igen. Mere arbejdsdeling, flere maskiner, udbytning af arbejdsdeling og maskiner i større målestok. Og konkurrencen bringer igen den samme modvirkning mod dette resultat.

Vi ser altså, hvordan produktionsmåden, produktionsmidlerne stadig undergår omvæltninger, bliver revolutioneret, hvordan arbejdsdeling med nødvendighed drager en større arbejdsdeling efter sig, anvendelsen af maskiner stadig større anvendelse af maskiner, arbejde i stor målestok arbejde i endnu større målestok.

Det er den lov, som atter og atter kaster den borgerlige produktion ud af dens gamle bane og tvinger kapitalen til at anspænde arbejdets produktionskræfter, fordi den har anspændt dem, den lov, som ikke under den nogen ro, men stadig tilhvisker den: Videre! Videre!

Denne lov er den selvsamme lov, som indenfor handelsperiodernes svingninger nødvendigvis udligner en vares pris til dens produktionsomkostninger.

Hvilke mægtige produktionsmidler en kapitalist end fører i marken, vil konkurrencen gøre disse produktionsmidler almindelige, og fra det øjeblik, hvor den har gjort dem almindelige, er den eneste følge af hans kapitals større frugtbarhed kun, at han nu for samme pris må levere ti, tyve eller hundrede gange så meget som før. Men da han måske må afsætte tusinde gange så meget for at opveje den lavere salgspris ved at afsætte produktet i større masser, fordi et forøget salg nu er nødvendigt, ikke blot for at tjene mere, men for at få erstatning for produktionsomkostningerne – selve produktionsapparatet bliver, som vi har set, bestandig dyrere – og fordi dette massesalg er blevet et livsspørgsmål ikke blot for ham, men også for hans medbejlere, så begynder den gamle kamp så meget desto heftigere, jo frugtbarere de allerede opfundne produktionsmidler er. Arbejdsdelingen og anvendelsen af maskiner vil altså gentage sig i ulige større målestok”.(Marx: Lønarbejde og kapital).

 

 

Noter:

Nemlig.com er langt fra alene: Rå forhold på lagre. Fagbladet, 13 april 2021,

https://fagbladet3f.dk/node/54715

Tidslinje: Se de mange afsløringer om Nemlig.com, Fagbladet, 12 apr 2021

https://fagbladet3f.dk/artikel/se-de-mange-afsloeringer-om-nemligcom

Tunge løft fældede Simon: Jeg var ikke andet end en menneskelig kran på Jysk, Fagbladet, 20 marts 2021,

https://fagbladet3f.dk/artikel/jeg-var-ikke-andet-end-en-menneskelig-kran-paa-jysk

Nemlig.com har tidligere militærfolk og indpiskere til at presse ansatte. Fagbladet 12 april 2021,

https://fagbladet3f.dk/artikel/nemligcom-har-tidligere-militaerfolk-og-indpiskere-til-presse-ansatte

Nantina Vgontzas: Amazon after Bessemer,

http://bostonreview.net/class-inequality/nantina-vgontzas-amazon-after-bessemer

Jan Hoby: Skandalesagen om Nemlig.com udstiller krisen i fagbevægelsens top, Ræson, 14 maj 2021.

https://www.raeson.dk/2021/jan-hoby-skandalesagen-om-nemlig-com-udstiller-krisen-i-fagbevaegelsens-top/

FAOS: Lønmodtageres faglige organisering 2000-2018 Jens Arnholtz og Steen E. Navrbjerg, Februar 2021

https://faos.ku.dk/publikationer/forskningsnotater/rapporter-2019/Rapport_184_-_L_nmodtageres_faglige_organisering_2000-2018.pdf_copy

Marx: Kapitalen,

http://www.marxister.dk/vis.php?id=442&forf=1

Karl Marx: Lønarbejde og kapital, 1849. Lønarbejde og kapital blev holdt som foredrag i december 1847 i Den tyske Arbejderforening i Bruxelles, og i april 1849 trykt i Neue Rheinische Zeitung.

https://www.marxists.org/dansk/marx/1849/lonarbej.htm

 

 

 

Om skribenten

John Graversgaard

John Graversgaard

Aktiv i Enhedslisten, og beskæftiger sig med arbejdsmiljø, antiracisme, international solidaritet og boligpolitik. Er cand.psyk, forfatter og skribent, og tidligere tilsynsførende i Arbejdstilsynet gennem 29 år. Læs mere

Nyeste artikler