Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
14. marts. 2021

Masseovervågning i Xinjiang.

1 min. læsetid

1 min. læsetid

Masseovervågning i Xinjiang.

 

Af Peer Møller Christensen, medlem af Kritisk Revys redaktion.

 

Det ser ud som om den kinesiske regering som en afledet virkning af terrorbekæmpelsen i Xinjiang, har udset sig Xinjiang til at være det sted, hvor man vil forsøge at etablere et integreret system til masseovervågning. Man kan måske opfatte det system, som udvikles i provinsen som en slags model for, hvordan et nationalt system skal bygges op.

 

Xinjiangs historie

Xinjiang betyder på kinesisk ”Den Nye Grænse”. Provinsen blev under Qing-dynastiet indlemmet i det kinesiske kejserrige i 1759 som kejserrigets grænsebarriere mod nordvest og Centralasien. Xinjiang har gennem historien haft stor betydning som et område, hvor handelsruten mellem Kina og Europa, Silkevejen, havde en del af sit løb. Også i vore dage har provinsen stor økonomisk betydning for Kina. Den udgør en væsentlig del af Den Nye Silkevej (Belt and Road), som den kinesiske regering planlægger som forbindelsesled mellem Kina og det øvrige eurasiatiske kontinent, og der er fundet store olie- og mineralforekomster i provinsen, som i dag har Kinas største reserver af naturgas.

 

Xinjiangs kultur og befolkning adskiller sig væsentligt fra resten af Kina. Befolkningen på 13 millioner er for størstedelens vedkommende muslimsk, selvom der bl.a. med tilskyndelse fra den kinesiske regering, er sket en omfattende migration til Xinjiang af han-kinesere, så befolkningssammensætningen i dag består af 45% uighurer og 40% han-kinesere.

 

Uighurerne, der som sagt er muslimer, taler et sprog, der har tyrkiske rødder og bruger et arabisk alfabet. Deres udseende adskiller sig væsentligt fra det typisk kinesiske. Uighurerne har længere næser end vanligt i Østasien, så de er altid let genkendelige i det kinesiske samfund.

 

Oprør mod centralmagten

Stort set lige siden Xinjiang blev indlemmet i det kinesiske kejserrige, har der regelmæssigt været oprør mod det kinesiske styre. Modstanden mod den kinesiske centralregering har ikke mindst været voksende i takt med opblomstringen af radikal islamisme først i Afghanistan og siden udtrykt gennem Taliban, Al Qaeda og ISIS. Nationalister fra Xinjiang har i de seneste årtier gennemført en række attentater og angreb på kinesere i Xinjiang og ​​ i andre kinesiske provinser.

 

I 2017 iværksatte den kinesiske regering en kampagne med det formål at slå hårdt ned på tendenser til terrorisme i provinsen. Kampagnen har haft form af en kombination af oprettelse af lejre og intensiv overvågning af befolkningen. Lejrene, som nogle i vesten har kaldt ’interneringslejre’ eller ’koncentrationslejre’, beskriver den kinesiske regering imidlertid selv som ”Centre for Faglig Uddannelse og Træning’. Desuden er faren for islamisk terrorisme - som det var tilfældet i USA efter angrebet på World Trade Center og starten på krigen mod terror - i Kina blevet brugt som begrundelse for indførelse af digital masseovervågning af befolkningen i Xinjiang. Som det fremgår af artiklen ”Masseovervågning i Kina”, som også findes i dette nummer af Kritisk Revy, er indsatsen ikke begrænset til Xinjiang. Tværtimod kan man få det indtryk, at Xinjiang bruges som en slags laboratorium til udvikling af et overvågningssystem, der på sigt kan udvides til hele Kina.

 

Dokumenter om masseovervågningen i Xinjiang

Det er naturligvis vanskeligt udefra at få detaljeret indblik i de kinesiske bestræbelser på at bekæmpe terrorisme, selv om vestlige medier har bragt satellit-billeder, som viser etableringen og eksistensen af store bygningskomplekser, som man har betegnet som mulige internerings- eller deciderede koncentrationslejre.

 

I de seneste par år er der imidlertid blevet offentliggjort dokumenter, som International Consortium of Investigative Journalism (ICIJ) og Human Rights Watch (HRW) har fået overdraget af eksilerede uighurer fra Xinjiang. Begge organisationer har fået dokumenterne oversat fra kinesisk til engelsk og derefter vurderet af eksperter, som har sagt god for deres autenticitet.

 

ICIJ er et samarbejde mellem en lang række vestlige medier, som stod bag bearbejdningen og offentliggørelsen af oplysninger fra de whistleblower-dokumenter om skattely, der kendes som ”Panama Papers”, ”Paradise Papers” og ”Luxembourg Papers”. Organisationen har modtaget tre typer af dokumenter, der vedrører forholdene i Xinjiang: En protokol fra en retssag mod en uighur fra Xinjiang, et uddrag af en manual ​​ fra 2017 i administration af ​​ de tidligere nævnte ”Centre til Faglig Uddannelse og Træning” udfærdiget af Xinjiangs Kommission for Politiske og Juridiske Anliggender og en række ”bulletiner” om den løbende anvendelse af den database, ​​ Integrated Joint Operation Platform (IJOP), som er centrum for den digitale masseovervågning af befolkningen i Xinjiang. Dokumenterne, som alle stammer fra perioden 2017 og fremefter, er blevet overdraget ICIJ af en gruppe eksilerede uighurer fra Xinjiang. Den kinesiske regering har offentligt erklæret, at dokumenterne er ”falske” og ”opdigtede”.

 

Human Rights Watch har fået overdraget en app til mobiltelefoner, som tilsyneladende anvendes af politifolk og andre myndighedspersoner i Xinjiang til at uploade indhentede informationer om borgere til IJOP og i andre tilfælde til at downloade allerede lagrede oplysninger. Den kopi af appen, som HRW har fået overdraget af en eksileret uighur fra Xinjiang er naturligvis beskyttet af brugernavn og password. Derfor satte HRW et tysk cybersikkerhedsfirma, CURE53, til at omgå denne forhindring ved at udføre en såkaldt ’reverse engineering’ af appen.

 

Mobilappen

Reverse engineering er en proces, hvor man kan ’tilbagerulle’ produktionen af et produkt og dermed rekonstruere produktionsprocessen. Man kan eksempelvis nedbryde en maskine i dens enkeltdele og på denne måde nå frem til en forståelse af, hvordan man kan rekonstruere maskinen og eventuelt bygge en kopi af den. En lignende proces kan udføres på computerprogrammer. Programmer skrives sædvanligvis i et programmeringssprog, som programmører umiddelbart kan forstå og bruge til at opbygge de funktioner, som softwaren skal udføre. Det program, som programmøren har skrevet, bliver derefter oversat (kompileret) til instruktioner, som computeren kan læse og udføre, men som ikke er umiddelbart gennemskuelige for programmøren. De maskinnære koder kan imidlertid bringes tilbage til de oprindelige programkoder, ved hjælp af reverse engineering. Denne proces foregår ved hjælp af et redskab, der hedder en disassembler. Når den maskinnære kode er kørt igennem dette redskab, vil en del af softwaren kunne sættes i gang, uden at man behøver brugernavn og password. Denne proces brugte CURE53 til at rekonstruere de skærmbilleder på appen, som myndighedspersoner i Xinjiang bruger, når de indtaster eller søger på informationer fra databasen.

 

Ved hjælp af ICIJs dokumenter og HRWs beskrivelse af mobilappen er det muligt at danne sig et indtryk af, hvordan islamisk radikalisering retsforfølges, hvordan Centrene for Faglig Uddannelse og Træning fungerer, og hvordan den digitale masseovervågning i Xinjiang foregår.

 

Retsprotokollen

Retsprotokollen er referat af en retssag, hvor en muslimsk uighur i 2018 stod anklaget for at have ”opildnet” sine kolleger ved et motorvejsbyggeri i provinsen til ”ekstremistisk religiøsitet og etnisk diskrimination”. Forbrydelsen bestod ifølge retsdokumentet i, at han opfordrede sine kolleger til ”ikke at bande og se porno”, fordi de så ville blive lige som de vantro. Han opfordrede dem desuden til at bede, undlade at spise svinekød og drikke alkohol. Den anklagede, som under retssagen indrømmede, at disse handlinger var forbryderiske, fik en dom på ti års fængsel og blev frataget alle sine politiske rettigheder.

 

Centrene

Fra 2017 er mange uighurer, som er under mistanke for at være eller kunne blive radikaliseret blevet sendt til Centrene for Faglig Uddannelse og Træning. De kinesiske myndigheder opfatter disse centre som et effektivt våben mod terrorisme og understreger, at der efter oprettelsen af disse centre ikke har været et eneste terrorangreb i Kina med udspring i radikal islam.

 

Undervisningen på centrene har ifølge de kinesiske myndigheder primært til formål at gøre det muligt for ”eleverne” at finde beskæftigelse inden for et bredere spektrum af erhvervsmuligheder.

 

Opholdet på centrene er imidlertid tilsyneladende i høj grad udtryk for tvang. Det fremgår af den hemmelige manual i administration af disse uddannelsescentre. I manualen lægges der først og fremmest vægt på, at de ansatte forhindrer ”eleverne” i at flygte, eller ​​ at der opstår ”problemer”. ​​ Et af midlerne til at opnå dette er at installere videoovervågning i alle sovesale og alle undervisningslokaler og værksteder. I undervisningen gives der topprioritet til undervisning i det kinesiske sprog, ideologisk uddannelse og undervisning i gode manerer, hvilket bl.a. handler om jævnlig barbering.

 

Når eleverne har gennemført undervisningen og bestået de nødvendige eksaminer, overføres de til videregående faglig uddannelse i tre til seks måneder.

 

Manualen stiller strenge krav til de ansatte om hemmeligholdelse af deres viden om forholdene på centrene, da reglerne om arbejdsgange og procedurer på centrene, ifølge manualen, er yderst sensitive. De ansatte må derfor overholde en streng politisk disciplin og holde deres viden hemmelig.

 

Efter endt uddannelse overføres ”eleverne” til fabrikker, hvor de efter nogles mening udfører ’tvangsarbejde’.

 

Digital masseovervågning

Den digitale masseovervågning af befolkningen i Xinjiang (primært uighurerne), som skal sørge for at indkredse og isolere potentielle terrorister, foregår i et samspil mellem en central database, IJOP og de apps med forbindelse til databasen, som politifolk og andre myndighedspersoner har installeret på deres mobiltelefoner.

 

Indholdet i databasen

I marts 2016 offentliggjorde det statsejede China Electronic Technology Group Corporation (CETC), at man havde fået tildelt opgaven at udvikle et big data-program, som kunne indsamle data om borgernes dagligdag og adfærd og udpege usædvanlige aktiviteter, så man kunne forudsige terrorisme. Det førte til, at Xinjiang Lianhai Cangzhi Company, et firma som ejes af (CETC), året efter etablerede IJOP, der kunne fungere som det centrale led i den digitale masseovervågning i Xinjiang. ​​ Kernen i denne database er et nationalt id-nummer, som er registreret på det id-kort, som alle borgere i Xinjiang skal være i besiddelse af. De data, som myndighederne lagrer i databasen, bliver koblet til dette id-nummer.

 

Data indsamles ad mange forskellige kanaler

Indsamling af biometriske data til databasen har været obligatorisk for alle borgere mellem 12 og 65 år. Der er tale om DNA, fingeraftryk, iris-skanning, og blodtype.

 

Derudover indhenter man stedsdata om borgerne gennem deres mobiltelefoner, id-kort og køretøjer. Alle køretøjer i Xinjiang skal have sattelit-systemet BeiDou installeret. Id-kort skal registreres på tankstationer ved køb af benzin og her foretages også en automatisk registrering af bilernes nummerplader. ​​ Oplysninger om borgernes el- og benzinforbrug indføres også i databasen. Informationer indhentet gennem postvæsenets pakkeudlevering registreres. Også personrelationer registreres i databasen og kan fremkaldes som grafiske netværk. Desuden registreres det hvem, der er i besiddelse af Kuai Ya, et socialt medie, som i det muslimske miljø har været brugt til at udveksle information om og undervisning i islam. ​​ I henhold til IJOP var antallet i 2017 af personer, som var i besiddelse af denne software, ca. 2 millioner. Derimod har alle i Xinjiang fået påbud fra myndighederne om at downloade to apps til deres mobiltelefoner, Jingwang Weishi og Baixing Anquan.

 

Gennem sine algoritmer udpeger databasen ”uregelmæssigheder” som eksempelvis ​​ et el-forbrug over gennemsnittet, brug af andre personers id-kort, eller at personer forlader deres lokalområde uden tilladelse fra politiet. Algoritmerne kan også udføre en vurdering af de enkelte personers ”troværdighed”.

IJOP-appen

Den app, som giver myndighedspersoner i Xinjiang mulighed for at kommunikere med IJOP-databasen, har mange funktioner. Den kan bruges til indsamling af data, som så videresendes til databasen. Man kan bruge den til indskrivning af rapporter. Politifolk kan gennem appen direkte modtage instrukser om at udføre ”undersøgende missioner”. Derudover indeholder appen en særskilt kommunikationsfunktion, GPS- og kortfunktioner, ansigtsgenkendelse og redskaber til sporing af wifi-signaler.

 

Tilsammen udgør IJOP-databasen og den decentrale IJOP-app et effektivt overvågningssystem. Blandt de eksperter, som har undersøgt forskellige sider af systemet, er der nogen uenighed om, hvor avanceret systemet egentlig er. Det kan være svært uden detaljeret indsigt i systemet at gennemskue, hvordan systemet og dets indbyggede algoritmer fungerer. Nogle mener, at der indgår såvel kunstig intelligens som maskinlæring i opbygningen af algoritmerne. CURE53, som analyserede IJOP-appen mener dog at kunne konstatere, at systemet er meget mindre avanceret end man havde forestillet sig, ​​ og primært fungerer gennem forholdsvis simple, programmatiske kontrolstrukturer som ”hvis – så - ellers” (”if – then - else”), ”hvis ikke – så - ellers” (”if not – then - else”).

 

Terrorbekæmpelse eller masseovervågning?

Der er imidlertid nok ingen tvivl om, at dette system, som ifølge de kinesiske myndigheder primært har til formål at forebygge terrorisme, også kan opfattes som et skridt fremad mod et nationalt masseovervågnings-system – altså en videreudbygning af det allerede eksisterende system, der er blevet resultatet af det sociale kreditvurderingssystem og den digitale opsporing af coronasmitten, som beskrives i artiklen ”Masseovervågning i Kina”, som også findes i dette nummer af Kritisk Revy.

 

Kilder:

Human Rights Watch: China’s Algorithms of Repression, Reverse Engineering a Xinjiang Police Mass Surveillance App

https://www.hrw.org/report/2019/05/01/chinas-algorithms-repression/reverse-engineering-xinjiang-police-mass

 

International Consortium of Investigative Journalism: China Cables.

https://www.icij.org/investigations/china-cables/

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Om skribenten

Peer Møller Christensen

Peer Møller Christensen

Læs mere