Meningsmålinger giver modstandere af amerikanske baser vind i sejlene

Kort før jul i 2023 underskrev regeringen en aftale om at tillade amerikanske baser i Danmark. Uagtet den overdrevne brug af “historisk” er baseaftalen et historisk opgør med dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik siden anden verdenskrig. Men nu kan man også med god grund tillige tale om et historisk skift i folkestemningen.

Hverken før eller efter aftalens indgåelse har regeringen forsøgt at inddrage befolkningen i en debat om aftalen. Tværtimod.

Alene takket være de mange fredsgrupper og -netværk, der for mere end et år siden igangsatte og kvalificerede en folkelig debat, er det nu lykkedes ikke alene at bryde tavsheden om baseaftalen, som udgør et markant skift i dansk sikkerhedspolitik – men også afgørende at vende folkestemningen.

Meningsmålingerne viser et klart nej til amerikanske baser

Berlingske Tidende offentliggjorde 16. marts 2025 en meningsmåling – foretaget af Verian – der viste, at basemodstanderne afgørende har fået vind i sejlene, inden Folketinget om to uger skal behandle et lovforslag, som samtidig vil godkende selve baseaftalen. 42 procent af de adspurgte danskere siger i meningsmålingen ‘nej’, mens 30 procent siger “ja” til, at baseaftalen bør vedtages. De resterende 28 procent har ingen holdning.

Det svarer til, at de, der har taget stilling, fordeler sig med 58 procent “nej” og 42 procent “ja”.

Meningsmålingen i Berlingske er nu blevet fulgt op af en endnu mere markant måling i Jyllands-Posten, som på forsiden fredag 28. marts affødte overskriften “Danskerne vender sig imod regeringens aftale med USA”. Det refererer til, at avisens opinionsmåling om baseaftalen viser, at 25 procent støtter aftalen med USA, mens 51 procent erklærer sig imod. 24 procent siger “ved ikke”.

Det svarer til, at blandt dem der har taget stilling, er en tredjedel for og to tredjedele imod.

Op til førstebehandlingen i Folketinget 11. april har base-modstanderne nu fået et – ganske vist spinkelt – håb om at få udskudt beslutningen. I Jyllands-Postens måling mener 17 procent, at aftalen bør vedtages nu, mens 48 procent mener den bør udskydes. 22 procent mener den bør droppes helt og 14 procent erklærer “ved ikke”.

Bred alliance mod amerikanske baser

Det er vigtigt, at vi – der mener, at baseaftalen helt skal afvises aktivt bakker op og danner en bred alliance med dem, der “kun” vil udskyde en stillingtagen til aftalen. Både modstanderne og de mere afventende har et godt udgangspunkt med de mange høringssvar, som nu bliver offentliggjort.

Regeringen har ikke kunnet undgå, at følgelovgivningen skulle i høring, inden den bilaterale aftale om amerikanske baser på dansk jord skal til førstebehandling i Folketinget fredag 11. april.

Med afsæt i de mange kritiske høringssvar, som miljø-, menneskerets- og fredsorganisationer indsendte inden høringsfristens udløb 20. januar, har flere aviser som Arbejderen, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Politiken allerede dygtigt og konkret afdækket, hvordan aftalen afgiver dansk suverænitet og jurisdiktion – ligesom Danmarks sikkerhed sættes på spil gennem den i ti år uopsigelige baseaftale. Høringssvarene er en – undskyld udtrykket – vigtig ammunition i debatten de næste par uger.

Se de mange høringssvar på høringsportalen.dk

Baserne øger truslen mod Danmark

Et aspekt fortjener dog mere fokus: Med amerikanske baser på dansk jord risikerer vi at blive involveret i USA’s krige – og baserne bliver oplagte bombemål.

Ruslands folkeretsstridige invasion af Ukraine for tre år siden og Israels krigsførelse i Gaza har øget atomtruslen. Aftalen giver ingen sikkerhed for, at amerikanske fly på jyske flyvestationer ikke medbringer atomvåben med henblik på opbevaring på de tre amerikanske baser i Jylland eller deployering andetsteds i verden.

Ganske vist hedder det i aftalen, at “intet i denne aftale ændrer dansk politik i forhold til oplagring og deployering af atomvåben på dansk territorium”, men samtidig står der i aftalen, “at der ikke kan ske ombordstigning eller inspektion af … luftfartøjer, skibe og køretøjer uden USA’s samtykke”. I praksis betyder det, at Danmark ikke kan kontrollere, om amerikanerne medbringer atomvåben.

Aftalen siger ganske vist, at Danmarks internationale forpligtelser skal respekteres, men den danske regering har – trods medlemskabet af FN’s Sikkerhedsråd – foreløbig hverken underskrevet eller ratificeret FN’s traktat om forbud mod atomvåben.

Mange grunde til at droppe aftalen

På samme måde har ingen dansk myndighed mulighed for at kontrollere, om der foregår tortur af “illegale kombattanter”, sådan som der gjorde for en snes år siden på USA-baser i Litauen og Polen.

Men især præsident Trumps udtalelser om at sikre amerikansk kontrol over Grønland, og at han ikke vil udelukke at bruge økonomiske eller militære midler mod Danmark, gør det nødvendigt at revurdere aftalen. I lyset af de amerikanske trusler og ydmygelsen af Danmark som allieret er det ikke tiden at give USA nøglerne til baser på de tre jyske lufthavne.

Folketinget bør derfor – som to tredjedele af befolkningen ønsker – droppe aftalen eller i det mindste følge opfordringen fra bl.a. De Konservatives formand, Mona Juul, om at genoverveje, om Folketinget vil godkende, at regeringen indgår en i ti år uopsigelig baseaftale med Trump-administrationen. 

Mona Juuls erklæring er siden blevet bakket op af lederartikler i Politiken og senest i Jyllands-Posten. Og særlig bemærkelsesværdig er opfordringen fra de to tidligere udenrigsministre Per Stig Møller og Mogens Lykketoft om at genbesøge aftalen og klogeligt vente nogle måneder, før man tager stilling til baseaftalen.

Aftalens uopsigelighed i ti år bør med Trumps uforudsigelige udenrigs- og sikkerhedspolitik få Folketinget til at stoppe op, vende skråen og besinde sig.

Modstand fra højre og venstre

I Jyllands-Posten 28. marts udtaler Dansk Folkepartis forsvarsordfører Alex Ahrendtsen – som ellers støtter baseaftalen – at da langt flere er imod aftalen end for den, bør aftalen sendes til folkeafstemning. En folkeafstemning kræver opbakning fra en tredjedel af Folketinget. Det bliver svært at mønstre, og en forudsætning er, at SF i det mindste støtter, at baseaftalen kommer ud til en folkeafstemning.

På trods af at SF’s landsmøde både var uklart og yderst fodslæbende i sin modstand mod baseaftalen, tror jeg ikke, at SF’s folketingsmedlemmer vil stemme imod et forslag om folkeafstemning.

I betragtning af at baseaftalen reelt indebærer afgivelse af suverænitet, vil en folkeafstemning være i grundlovens ånd.

Fra dansk side kan man altid – afhængigt af afstemningsresultatet – foreslå USA, at de to lande genoptager drøftelser af en ny aftaletekst. Men det bør vel at mærke ske uden trusler om økonomisk eller militær tvang. 

Den tværpolitiske fredsbevægelse har formået at bryde tavsheden og kan nu glæde sig over, at ikke mindst Trumps ageren paradoksalt nok har givet anledning til eftertanke og refleksion samt ikke mindst givet basemodstanderne medvind og skabt en sjælden optimisme.

Med sådanne meningsmålinger er der grund til optimisme og et håb om, at folkestemningen kan forvandles til en reel folkevilje og afvisning af baseaftalen ved en folkeafstemning. Det vil for alvor være en glædelig og – undskyld det slidte ord – en historisk begivenhed.