Mens EU svigter de grønne visioner blomstrer økokommunistiske utopier

EU svigter de grønne visioner.

Sådan lyder kritikken fra en række NGO’er, der frygter, at unionens egne målsætninger på klima- og miljøområdet må opgives af kommercielle hensyn og på grund af politisk modvilje fra højrefløjen.  

En bekymring, der deles af eksperter og iagttagere. 

Imens forsøger danske aktivister, kunstnere og forskere at formulere egne utopier for en progressiv økologisk politik. Senest med udgivelsen af antologien ”En anden økologi – Antikapitalistisk håndbog” og genudgivelsen af teksten ”Om økologi og frigørelse” af den amerikanske anarkist Murray Bookchin.

Fokus på sikkerhed

EU-kommissionen fremlagde onsdag 19. februar 2025 en ”Vision for Landbrug og fødevarer”, som skal forsøge at revitalisere kontinentets kriseramte og gældsplagede landbrugssektor.

Den politiske vision kommer efter omfattende protester og blokader fra landmænd i blandt andet Bruxelles, og en såkaldt ”strategisk dialog” med forskere, miljø- og landbrugs-organisationer. Udspillet skal også ses i lyset af parlamentsvalget sidste sommer, som gav fremgang til den yderste højrefløj og styrkede deres anti-grønne dagsorden.

Ifølge en analyse fra Tænketanken Europa er den nye køreplan for landbruget en ”nedprioritering af den grønne omstilling” til fordel for ”større fokus på konkurrenceevne” og ”en omfattende simplificering af regulering”.

”EU’s tidligere fødevarestrategi, Jord-til-Bord, var primært en bæredygtighedsstrategi, men med Kommissionens nye Vision nedprioriteres de grønne hensyn markant. Dette afspejles i, at Kommissionen primært prioriteter initiativer, hvor den mener, der er et samspil mellem bæredygtighed, konkurrenceevne eller sikkerhed”, lyder konklusionen fra Tænketanken Europas ekspert, Emmanuel Molding Nielsen.

Opretholder status quo

Den dystre analyse deles af NGO’er som WWF Verdensnaturfonden, Birdlife International og European Environmental Bureau (EEB).

BirdLife International slår fast: ”Færre bindende regler gør bæredygtigt landbrug mindre sandsynligt.”

De havde store forhåbninger til den dialogproces mellem parterne, der gik forud for EU-Kommissionens udspil.

”Et vigtigt budskab fra disse diskussioner var, at business-as-usual ikke var en mulighed, og at der er et presserende behov for en systemisk transformation af EU’s fødevare- og landbrugslandskab med en retfærdig overgang, der kommer alle til gode – fra landmænd til forbrugere.

Alligevel opretholder Hansens (landbrugskommissæren, red.) vision stort set status quo. Den undlader at foreslå konkrete politiske tiltag til at tackle de igangværende klima-, biodiversitets- og sociale kriser, trusler der truer både millioner af landmænds levebrød og EU’s langsigtede fødevaresikkerhed”, lyder kritikken fra BirdLife International ifølge mediet Økologisk Nu.

Det vurderes, at 10,9 procent af det samlede landbrugsareal i EU i 2023 blev dyrket økologisk. Landbruget i EU modtog knap 90 milliarder kroner i perioden 2014-2022 til økologisk omlægning og produktion, mens der frem til 2027 er afsat yderligere 15 milliarder euro til formålet.

EU’s Green Deal (Den Europæiske Grønne Pagt) er EU-Kommissionens overordnede strategi for at gøre EU klimaneutralt senest i 2050. Den blev lanceret i december 2019 og udgør hjørnestenen i EU’s klima- og miljøpolitik. Her fremgår det også, at EU har et mål om, at 25 procent af landbrugsarealet skal være økologisk i 2030.

“Anledning til stor bekymring”

Også Økologisk Landsforening er skuffet over, at EU tilsyneladende slækker på ambitionerne om at producere flere fødevarer uden syntetiske pesticider, kunstgødning, GMO’er eller antibiotika. Landsforeningen savner klare målsætninger om støtte til landbrug, der lægger vægt på dyrevelfærd, biodiversitet, jordens frugtbarhed og miljøbeskyttelse.

”Økologisk Landsforening mener, EU’s vision giver anledning til stor bekymring” og forholder sig ”meget kritisk” over, at Kommissionen ignorerer ikke blot den tidligere omtalte dialog med forskere og NGO’er, men også flere rapporter som peger på:

”… anbefalinger til, hvordan EU’s landbrugspolitik skal ændres for at fremtidssikre det europæiske landbrug, sikre grundlag for at effektevaluere politikken, og sikre et landbrug, der respekterer de planetære grænser og medvirker til at sikre et miljø, hvor nuværende generationers behov opfyldes uden at bringe fremtidens generationers muligheder for at møde deres behov i fare.”

Det fremgår af et høringssvar fra Økologisk Landsforening.

Revisionsret: Ikke godt nok

Landsforeningen henviser blandt andet til en beretning fra Den Europæiske Revisionsret, der udkom sidste år. Den peger på, at EU mangler klare kriterier for at måle kvalitet og fremskridt – eller mangel på samme – på området.

”Hensigten med økologistøtten var at kompensere landbrugerne for ekstraudgifter og indkomsttab ved deres omlægning fra konventionelt til økologisk landbrug. Men de var ikke nødt til at producere økologiske landbrugsvarer for at få EU-pengene. Det er én af grundene til, at markedet for økologiske landbrugsvarer stadig er meget lille og kun udgør 4 procent af EU’s samlede fødevaremarked,” lyder vurderingen fra Den Europæiske Revisionsret.

Revisorerne fremhæver også, at der mangler en vision for perioden efter 2030, som kan give sektoren den nødvendige stabilitet og et langsigtet perspektiv.

Unge på barrikaden – mens danske økolandbrug skrumper

Utålmodigheden med EU’s landbrugspolitik kommer samtidig med nyheden om, at antallet af økologiske landbrug i Danmark er dalende. 

For tredje år i træk falder antallet af økologiske landbrug i Danmark, viser nye tal fra Danmarks Statistik. I Danmark udgjorde det økologiske landbrugsareal pr. 31. maj 2023 cirka 303.563 hektar, svarende til 11,4 procent af det samlede landbrugsareal.

Parallelt hermed vokser modstanden mod både det konventionelle landbrug og de samfundsstrukturer, der skader miljø, natur og klima. Blandt unge aktivister, kunstnere og akademikere ulmer vreden imod kapitalismen og de store firmaer, der er symboler på systemet.  

Den Grønne Ungdomsbevægelse skriver i et læserbrev i Dagbladet Information søndag 4. maj, at man nu har startet en kampagne imod rederiet Mærsk:

”Sammen med andre retfærdighedsbevægelser i blandt andet Helsinki, Oslo, Stockholm og Berlin protesterer Den Grønne Ungdomsbevægelse de næste ti dage imod Mærsks ligegyldighed over for klima, natur og menneskeliv,” lød budskabet fra de grønne aktivister.

Information kunne i april 2025 også berette, at der nu er dannet en ny ”økologisk ungdomsbevægelse”, som vil sætte skub i både debat og handling på området. Initiativet opstod på Økologisk Landsforenings generalforsamling i marts, og udspringer af aktive unge fra Kalø Landbrugsskole og en række andre organisationer. 

Fra økologi til anarkisme

I København er netop udkommet to nye bøger, der begge undersøger det oprørske potentiale i det økologiske spørgsmål.

Søndag 11. maj inviterer blandt andre Vesterbro Anarkisterne således til debat-arrangement i den anarkistiske bogcafé på Halmtorvet på Vesterbro i København i anledning af udgivelsen af Murray Bookchins “Økologi og frigørelse”.

Her vil en aktivist fra Autonom Infoservice holde et oplæg om Bookchins ”øko-libertære samfundsalternativer – med fokus på føderale strukturer, basisdemokrati og den revolutionære arv fra syndikalisme og kommunalisme”.

I slutningen af marts udkom ”En anden økologi – Antikapitalistisk håndbog”, der ifølge forlagets foromtale ”er et forsøg på at dokumentere og eksperimentere med en anden økologi hinsides hegemoni. Den afviser ikke blot at overlade fremtiden til kapitalens dødsdrift, men også at synkronisere modstanden og de nye politiske subjekter til én stemme”.

Den 640 sider lange håndbog er redigeret af postdoc’erne Tobias Dias og Kristoffer Balslev Willert – og indeholder bidrag fra kollektiver, billedkunstnere, akademikere, jordbrugere, digtere og aktivister.

En ny måde at leve på

Kristoffer Balslev Willert er postdoc på Syddansk Universitet, Climate Cluster, Mobilizing Post-Anthropocentric Climate Action (PACA), og fortæller til Solidaritet, at ønsket med udgivelsen er at ”udvide vores forestillingsevne og således nære modet til at tænke anderledes, eksperimenterende og ligefrem utopisk”.

”Vi skal finde på noget andet – noget solidarisk, kollektivt, antiracistisk, queer – og det er der mange, der allerede er i gang med. På sin vis er bogen et spraglet bidrag til en økokommunistisk teori og praksis: Et levende arkiv over ting, der sker rundt omkring, og en platform for at udveksle teoretisk og praktisk erfaring”, skriver forskeren i en mail til Solidaritet.

”En anden hovedmotivation for bogen er et ønske om at udvide vores forestillingsevne og således nære modet til at tænke anderledes, eksperimenterende og ligefrem utopisk. “Krisen” er netop også en forestillingskrise, en ideologisk krise, der indebærer en manglende evne til at begribe nogen alternativer til mure, våben, finans og teknologi som de eneste værktøjer til at adressere de problemer, der findes, og dem, som lurer i horisonten”, fortsætter han.

Har økologi et revolutionært potentiale?

”At påpege kapitalismens uforenelighed med afbalancerede økologiske systemer (og planetære grænser i det hele taget) burde ikke længere være radikalt; vi ser alle steder, at kapitalismen ikke betragter jorden, vandet, naturen i det hele taget, som andet end profitmaskiner”, mener Kristoffer Balslev Willert.

Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.