Militant krigsmodstand i Putins Rusland – Ruslan Sidikis fortælling

Ruslan Sidiki: “Jeg tror, at hvis folk indser det umulige i at gå imod magthavernes krigeriske handlinger på fredelig og lovlig vis, så vil det føre til, at flere mennesker vil være villige til at tage radikale handlinger i brug.”

Krig mod krig

20. juli 2023 gennemførte Ruslan Sidiki sin første sabotageaktion mod militærbasen Dyagilevo i Rjazan Oblast i det vestlige Rusland.

“Angrebene på Ukraine faldt sammen med brølet fra langtrækkende bombefly uden for mit vindue. Det var grunden til, at jeg valgte at udføre angrebet mod Dyagilevo-flyvepladsen, ikke mere end ti kilometer fra mit hjem.”

I løbet af natten havde Ruslan Sidiki udstyret fire droner med hjemmelavede eksplosive anordninger. Han tog dem med ud af byen, programmerede dronerne til forestående start og vendte hjem.

Som han senere erfarede fra nyhederne, var der kun én drone, som lettede. Ingen kom til skade i operationen, og ingen af jagerflyene på militærbasen blev beskadiget. I ugevis lyttede Ruslan ængsteligt, når nogen gik forbi hans hoveddør. Da der ikke skete noget, faldt han til ro, men var irriteret over, at operationen ikke var gået efter planen.

11. november 2023

Det er tidlig morgen på en kold dag, da et brag høres i en skov nær den russiske by Rjazan.

Mellem Rybnoje-stationen og et kontrolpunkt er 19 af de 54 vogne på godstoget med nummeret 2018 afsporet. Lasten – et koncentrat af mineralet apatit, der bruges i gødning – var på vej fra det fjerne nord til Saratov-regionen på grænsen til Kasakhstan.

De to personer ombord, lokomotivføreren og hans assistent, fik mindre snitsår, fordi kabineruderne knustes som følge af eksplosionen. Myndighederne anslog senere skaderne til mere end 2,3 millioner kroner for jernbaneselskabet og omkring 66.000 kroner for de andre ofre. De klassificerede straks hændelsen i skoven som et terrorangreb.

Få timer tidligere: På Internazionalnaya-gaden i en ganske almindelig etage-ejendom i udkanten af Rjazan forbereder Ruslan Sidiki sig. Han lægger sprængstoffer i sin rygsæk, pakker sit skiftetøj. Så stiger han på sin cykel og tager afsted – mod det punkt, hvor godstog med militærudstyr passerer på vej mod den ukrainske grænse.

Ruslan Sidiki: “Jernbaneinfrastrukturen er kredsløbssystemet i et krigsførende land. (…) Under min rekognoscering opdagede jeg godstog med militært udstyr på en af de linjer, der fører uden om Rjazan og ender i det sydlige Rusland. Efter nogle observationer bemærkede jeg, hvor ofte togene kørte, og indså, at linjen kun blev brugt til godstrafik.

Jeg konkluderede, at dette var et passende mål, for selv hvis man bare sprænger sporene i luften, ville logistikken blive ødelagt. Inden for et par dage byggede jeg to kraftige bomber og en videosender med en selvdestruktionsmekanisme. Jeg øvede mig mentalt på flugtruten. Jeg bar natkikkerter og peberkornsposer i lommerne for at forvirre hundene.

Ved midnat ankom jeg til stedet på cykel, fastgjorde sprængstofferne under sporene og kameraet til et træ, så det kunne optage eksplosionsøjeblikket, og spredte peberkornene, hvor jeg havde gemt mig. (…) Da det blev lysere, og billedet på kameraet var synligt, ventede jeg på det rigtige øjeblik, sikrede mig, at det ikke var et passagertog, og detonerede den eksplosive ladning. Jeg så resultatet af togeksplosionen i nyhederne.”

“Enhver der taler imod krigen, erklæres for forræder”

Ruslan Sidikis sag er speciel på mange måder. Frem for alt fordi han – i modsætning til de fleste andre militante aktivister – deler sin livshistorie, motivet for sine sabotageaktioner, politiske refleksioner og overvejelser med offentligheden, og dermed bevarer suveræniteten over fortolkningen af sin egen historie.

I de fleste lignende sager er det kun den russiske efterretningstjeneste, FSB’s version, som er kendt. Enten som en fiktiv historie eller lagt i munden på anklagede aktivister under tortur.

Ruslan Sidiki: “Følte jeg mig som partisan? Jeg tror bestemt, man kan kalde mig det. Hvis folk, der modstod Det Tredje Rige på dets territorium under AndenVerdenskrig, blev kaldt partisaner, så kan man regne mig og andre aktive modstandsfolk blandt dem. Jeg mener, at modstand mod totalitære regimer er ethvert menneskes pligt og ret.

Den russiske regering har ødelagt alle muligheder for fredelig indflydelse på situationen: Enhver, der taler imod krigen, erklæres for forræder og udsættes for undertrykkelse. I en sådan situation er det ikke overraskende, at nogle forlader landet, mens andre går under jorden.”

Ruslan Sidiki erkender sabotagehandlingerne og betoner, at han var alene om dem. Han nægter at klassificere sine handlinger som terrorisme. I sin afsluttende tale ved retten undskyldte han sig overfor personalet, der pådrog sig mindre skader ved togafsporingen.

Efter endnu en gang at have forklaret motivationen for sine handlinger citerer Ruslan et vers af den ukrainske anarkist Nestor Makhno, der med sin bevægelse ”Ukraines Revolutionære Opstandshær” (Makhnovshchina“) etablerede selvforvaltede, sociale strukturer i det sydlige Ukraine under den russiske borgerkrig, der startede i 1917.

Epilog

Fredag 23. maj 2025 afsagde retten sin dom. En enkelt dommer reducerer anklagerens krav om 30 års fængsel med et år.

Ruslan Sidiki sidder i øjeblikket i Rjazan-fængslet. Hans advokat, Igor Popovsky, har meddelt, at han ikke har talt med Ruslan Sidiki, siden dommen blev offentliggjort.

Advokaten beskriver dommen som “ekstremt hård – selv efter det russiske regimes nuværende praksis.” Han påpeger, at straffene for modstand mod statsmagten bliver stadig strengere for at intimidere befolkningen.

Ruslan Sidiki: “Jeg forstår anarkisme som at hjælpe, når det er muligt, eller deltage i projekter, der er tæt på bevægelsen. At deltage i aktioner, der sigter mod at beskytte den arbejdende befolknings rettigheder og friheder. At introducere sine egne idéer til folk, når omstændighederne tillader det. At tilegne sig ny viden og færdigheder for at gøre ovennævnte mere effektivt.”

Mere end 310 militante aktioner i Rusland og de besatte ukrainske områder

Ifølge det russiske antiautoritære initiativ ’Solidarity Zone’ blev der begået 310 militante aktioner i Rusland og de besatte ukrainske områder i de første nitten måneder af den omfattende invasion.

De fleste af dem var sabotagehandlinger mod jernbaneinfrastruktur og angreb på indkaldelsescentre og andre statslige faciliteter. Mange flere er sandsynligvis sket siden da.

De fleste af citaterne i denne tekst stammer fra breve, som Ruslan Sidiki skrev i varetægtsfængsling, og som menneskerettigheds-aktivisten Ivan Astashin har stillet til rådighed for progressive medier. Andre oplysninger er taget fra interviews og infos fra uafhængige russiske medier. Artiklen er overtaget fra det venstreradikale internetmagasin Autonom Infoservice.

Se også denne video om militant modstand i Rusland mod krigen i Ukraine.