Mogens Lykketoft: Anders Fogh havde bakket op om Irak-krigen, uanset hvad FN var kommet frem til

Solidaritet: Lagde man mærke til demonstrationerne mod Irak-krigen inde på Christiansborg?

Mogens Lykketoft: Jeg holdt selv en tale på Christiansborg Slotsplads til en af demonstrationerne. Der var desværre ikke det samme folkelige engagement mod Irak-krigen, som der var tilbage i 1970’erne mod Vietnamkrigen, eller i dag i forbindelse med krigen i Gaza.

Havde I tiltro til Anders Foghs forklaringer om, at der var masseødelæggelsesvåben i Irak?

Mogens Lykketoft: Vi kunne jo ikke afgøre, om der var masseødelæggelsesvåben, men vi kunne konstatere, at Hans Blix – som var chef for FN’s våbeninspektører – sagde, at han godt kunne afklare, om der var masseødelæggelsesvåben, uden nogen behøvede at starte en krig.

Hvad skete der med Irak-kommissionen?

Hvorfor tror du ikke, Anders Fogh har lyst til at være med i DR’s dokumentarserie “Velkommen til frontlinjen”?

Mogens Lykketoft: Han kan vel også godt se, at de her missioner mislykkedes, og at serien fremstiller det på den måde. Der har været så store konsekvenser med skabelsen af Islamisk Stat – som er en udløber af det kaos, invasionen af Irak udløste.

Afslutningen på krigen i Afghanistan viste, at man aldrig lykkedes med at få lavet en velfungerende regering. Man kæmpede mod nogle kræfter, man ikke forstod. Var det Taleban, eller var det et meget religiøst og konservativt lokalsamfund, som kæmpede mod fremmede soldater?

Mit ønske – mens jeg endnu var udenrigsminister – var, at Danmark skulle bidrage med tropper til en fredsbevarende mission i Kabul. Det blev helt hældt af bordet ved regeringsskiftet (i 2001, red.), og så tog det til, da regeringen senere så sig presset til at komme ud af Irak. For at please amerikanerne indlod man sig så på den meget blodige mission i Afghanistan.

En officiel kommissionsundersøgelse om Irak-krigen har flere gange været oppe at vende. I både USA og i Storbritannien har der været officielle undersøgelser af baggrunden for Irak-krigen. Hvorfor kan man ikke få lavet en kommissionsundersøgelse i Danmark?

Mogens Lykketoft: Helle Thornings regering fik nedsat en kommission, men den blev lukket igen, da den efterfølgende regering med Venstre i spidsen kom til magten i 2015. Det er vel et udtryk for, at hverken Anders Fogh eller hans parti har en interesse i at få kortlagt beslutningsprocessen i forbindelse med Irak-krigen.

Men uden en reel kommission med vidnepligt får vi aldrig at vide, på hvilket grundlag og hvornår Anders Fogh besluttede sig for, at Danmark skulle være med i krigen.

Hvorfor har man ikke hørt mere til, at Anders Fogh fra Folketingets talerstol sagde, at der var masseødelæggelsesvåben i Irak, og det var ikke noget vi troede, men noget vi vidste? Det var med til at trække Danmark i krig.

Mogens Lykketoft: Ja, det ved jeg heller ikke. Her må jeg vende tilbage til FN’s våbeninspektører og Hans Blix, som sagde, at de hverken skulle bruge måneder eller år på at afklare, om der var masseødelæggelsesvåben i Irak. De skulle bruge nogle uger.

Men sagen er jo nok, at Anders Fogh i sin opfattelse af, at det altid var i Danmarks interesse til enhver tid at støtte den siddende amerikanske præsidents udenrigspolitik, nok havde bakket op om krigen – uanset hvad FN var kommet frem til.

Sådan gør stormagter

Kunne amerikanerne have reageret anderledes efter 11. september? Der måtte jo komme et svar på en eller anden måde.

Mogens Lykketoft: Efter 11. september så det ud til, at amerikanerne skulle foretage en nogenlunde begrænset militær aktion i Afghanistan, hvor de skulle fjerne Taleban fra magten og ramme Al-Qaedas hovedkvarterer i bjergene. Men projektet voksede hele tiden. Både i militært engagement og i forestillingen om, at nu skulle man erobre hele Afghanistan og indføre demokrati.

Jeg gik ind for, at Danmark skulle deltage i en fredsbevarende mission, men vi i Socialdemokratiet stemte jo for det, Anders Fogh foreslog. Vi havde jo lovet at hjælpe amerikanerne, og vi måtte støtte de udsendte danske soldater. Så det følte vi, at vi var nødt til, selv om jeg som sagt var uenig i måden, vi støttede på.

Kan man sige, at Irak-krigen – som fandt sted uden nogen form for mandat fra FN – har dannet en præcedens for andre landes uheldige udenrigspolitiske beslutninger i tiden derefter?

Mogens Lykketoft: Her tænker du på Rusland?

Ja.

Mogens Lykketoft: Sandheden er jo, at stormagter i hele FN’s levetid har igangsat militære engagementer uden opbakning fra FN. Men det var jo lige præcis opbakningen fra FN, som skilte de politiske vande i Danmark, hvor vi ikke mente, at vi kunne være med i en amerikansk-ledet krig uden opbakning fra FN.

Solidaritet har forsøgt at få Anders Fogh Rasmussen til at kommentere. Det har ikke kunnet lade sig gøre.