Mordet på Olof Palme – Jagten på sandheden

Søndag 25. februar 2024 – 38 år efter mordet på Olof Palme – er interessen for Palmemordet stadig levende. Her var omtrent 90 interesserede samlet til en konference om mordet og efterforskningen af mordet. Konferencen fandt sted i det centrale Stockholm, blot et stenkast fra det sted, hvor Olof Palme blev skudt på vej hjem fra en biograftur en råkold fredag aften i februar.

Men hvorfor kan deltagerne ved konferencen ikke acceptere den løsning, de svenske myndigheder præsenterede tilbage i 2020? Det har den svenske journalist Gunnar Wall – som i mange år har beskæftiget sig med mordet på Olof Palme og i 1998 fik de svenske graverjournalisters pris Guldspaden for sin bog Mörkläggning, der handler om efterforskningen af mordet – et bud på:

”Det var forkert, at man nedlagde efterforskningen på den måde, man gjorde. Ingenting tyder på, at Stig Engström var gerningsmanden. Det ville have været lettere at forstå, hvis politiet sagde, at man ikke vidste, hvem der havde gjort det, og nu kunne efterforskningen ikke fortsætte længere. Det ville være rimeligt, at man så lagde efterforskningen på is, men var klar til at genåbne den, hvis der dukkede nye spor op”, fortæller Gunnar Wall til Solidaritet over en Zoom-forbindelse.

”Men”, fortsætter Gunnar Wall, ”vi har en lov i Sverige, som siger, at mordsager ikke bliver forældede. Så bør et statsministermord også blive efterforsket til bunds. Og den tidligere efterforskningsleder Dag Andersson har også udtrykt sin skuffelse over, at en del spor ikke er blevet efterforsket grundigt nok.”

Gunnar Wall synes ikke, det er rimeligt, at politiet efter 34 års forgæves efterforskning vælger at stoppe efterforskningen:

”Efterforskningen har i mange år været låst på enkelte spor og ignoreret andre”, siger han til Solidaritet.

En lang række ensomme gerningsmænd

Stig Engström er langt fra den første, som har fået skylden for mordet. Kort tid efter mordet blev den 33-årige Victor Gunnarsson anholdt, men senere løsladt på grund af manglende beviser.

Mest berømt blev misbrugeren og vaneforbryderen Christer Pettersson i 1989 dømt for mordet, efter Olof Palmes enke Lisbeth havde udpeget ham i en konfrontation. Han blev siden frikendt i landsretten, men Palme-efterforskningen blev i flere år ved med at forsøge at finde nye beviser mod ham. Forgæves.

En anden ensom gerningsmand har også været genstand for efterforskningen og mediernes interesse. Det drejer sig om en anden Christer, Christer A, som ejede en revolver som den, Palme blev skudt med, var fjendtligt indstillet over for Palmes politik, og hans alibi for mordtidspunktet var tvivlsomt. Man nåede dog aldrig at finde konkrete beviser for, at han skulle have haft noget med mordet at gøre, før han tog sit eget liv i 2008.

Det seneste skud på stammen for ensomme gerningsmænd var altså Stig Engström, som gik under kaldenavnet Skandiamannen, fordi han arbejdede på forsikringsselskabet Skandia, hvis kontorer ligger lige ved gerningspladsen i det centrale Stockholm.

Han havde arbejdet over og checkede ud fra sit arbejde to minutter, inden statsministeren gik forbi med sin hustru. Han har siden fortalt historier om sine bedrifter ved gerningsstedet, som ingen andre vidner kan bekræfte.

Man har altså en person, som bevisligt var omkring gerningsstedet på det rigtige tidspunkt, og som ingen andre vidner har set som vidne. Det var bevæggrunden for, at politiet pegede på ham som mistænkt gerningsmand, inden de nedlagde efterforskningen. Det er bare ikke noget bevis i sig selv. Mordvåben og motivbillede var helt fraværende i politiets beskrivelse.

Lå en sammensværgelse bag mordet?

Uden en opklaring og med en ofte meget mangelfuld efterforskning har Palmemordet været grobund for en lang række konspirationsteorier. Og faktisk var det da også en konspiration, som var det første officielle spor.

I 1986 satte det svenske politi nemlig enorme ressourcer i brug for at bevise, at den kurdiske bevægelse PKK skulle stå bag mordet. Den første efterforskningsleder Hans Holmér erklærede i et tv-program, at han var ”95 procent sikker” på, at PKK var gerningsmændene. Til sidst iværksatte politiet en storstilet razzia blandt svenske kurdere. Politiet fandt ingenting, og Holmér måtte gå af.

Selv samme Holmér er ofte blevet citeret for at sige, at det svenske samfund ”ville rystes i sin grundvold”, hvis sandheden om mordet kommer frem. Det har for nogle givet det indtryk, at PKK var et vildspor, som var lagt ud for at dække over den reelle sammensværgelse.

”Holmérs ageren under efterforskningen stiller spørgsmålstegn. Den kan tyde på, at Holmérs opgave var at finde frem til en acceptabel løsning på mordet, og det forsøgte han så at gøre. Men der er ingen beviser for, at hans PKK-spor havde noget som helst på sig”, fortæller Gunnar Wall til Solidaritet.

”Så kan man jo spekulere over, hvorfor de kørte så hårdt på det spor. Måske ville man i virkeligheden bare af med efterforskningen, som potentielt kunne afsløre en række meget følsomme ting”, siger Gunnar Wall.

Ligger løsningen gemt i statens hemmeligheder?

Hvilke känsliga ting kunne sådan en efterforskning have ført til?

I april 1986 – altså to måneder efter mordet – færdiggjorde SÄPO (Sveriges svar på PET, red.) en undersøgelse af, om Olof Palme havde været overvåget i tiden omkring mordet. Der forelå nemlig en hel del observationer af mænd med walkie-talkies omkring ægteparret Palme under deres tur til biografen og i området omkring det, der skulle blive gerningsstedet.

SÄPO kom frem til, at Olof Palme sandsynligvis var overvåget. Politiet anvendte ikke disse oplysninger i efterforskningen af mordet.

Overvågning og walkie-talkies peger i retning af en sammensværgelse. Og mange af oplægsholderne ved konferencen – heriblandt danske Anders Christiansen og Christian Kirk Muff, som driver podcasten Det Hemmeligste af det Hemmelige – peger på et hemmeligt netværk omkring Sveriges politi, militær og efterretningsvæsen. Det såkaldte Stay Behind-netværk.

Stay Behind er fællesbetegnelsen for netværk, som eksisterede i Vesteuropa under den kolde krig. I tilfælde af en sovjetisk besættelse skulle netværkene fungere som en form for modstandsbevægelse. Stay Behind-netværkene var yderst hemmelige, indtil deres eksistens begyndte at blive offentlig kendt i 1990’erne. I Sverige, som indtil for ganske nylig var alliancefrit, blev Stay Behind-netværket dog ved med at være en statshemmelighed.

Inden Palme-efterforskningen endte med at pege på Stig Engström som mistænkt, forsøgte de også at efterforske Stay Behind-netværkets eventuelle rolle i mordet.

”Den sidste efterforskningsleder for Palme-efterforskningen Krister Petersson (ej at forveksle med tidligere dømte og frikendte Christer Pettersson, red.) antydede, at man eftersøgte nogle hemmelige grupperinger inden for det svenske statsapparat. Men de, der var med omkring disse Stay Behind-grupper, havde ikke lyst til at sige specielt meget, når efterforskningen spurgte dem. Til sidst besluttede efterforskningen sig så for at præsentere Stig Engström som mistænkt. Men det betyder ikke, at efterforskningen af Stay Behind var bragt til ende”, fortæller Gunnar Wall.

Det er blandt andet kommet frem, at der muligvis var en øvelse, som skulle forsvare mod et statskup, i gang i Stockholm på den februaraften i 1986. Det har Gunnar Wall også skrevet om på sin blog.

”Der er ting, som tyder på, at der var en kupforsvarsøvelse i gang på mordnatten. Det skulle kunne forklare en del af, hvordan den tidlige efterforskning gik til. Den var meget mangelfuld, og det kan skyldes, at man ikke ville ud med hemmeligheder om, hvordan øvelsen forløb. Der er ingen beviser, som siger, at kupforsvarsøvelsen havde med mordet at gøre, men vi ved, at der fandtes masser af den slags kupøvelser”, siger Gunnar Wall til Solidaritet.

Jagten på sandheden

Da Palme-efterforskningen blev nedlagt, blev alle akterne i princippet også offentlige. Det er ikke få dokumenter. Palme-efterforskningen er formentlig verdens største politi-efterforskning med omkring 250 hyldemeter dokumenter.

En gruppe civilpersoner med interesse i mordet på Olof Palme – i Sverige kaldes de privatspanare – er gået sammen for at få disse dokumenter udleveret og offentliggjort. De dokumenter ligger nu på et online-arkiv, og der drives en wikipedia-agtig side om sagen, som skal sætte de udleverede dokumenter i sammenhæng. Indtil videre har de fået udleveret omkring 30.000 ark. De udleverede dokumenter er dog ofte udsat for heftige overstregninger fra myndighedernes side.

Mattias Kressmark er en af bagmændene til arkivet om Palmemordet, ligesom han er en af arrangørerne af konferencen i Stockholm. Han har tidligere udtalt sin kritik af beslutningen om at nedlægge efterforskningen til den svenske avis Expressen:

”Det er synd, at privatspanare og privatpersoner skal drive dette arbejde. Det burde politiet gøre.»

Ligesom størstedelen af deltagerne til konferencen mener Mattias Kressmark derfor, at myndighederne bør genoptage efterforskningen af mordet på Olof Palme. Det er han ikke ene om. Tidligere har 19 forskellige journalister – herunder Gunnar Wall, politifolk og andre – underskrevet et debatindlæg for at overtale den svenske anklagemyndighed til at genåbne efterforskningen.

Men kan sådan en efterforskning finde frem til noget, som 34 års politiefterforskning ikke har kunnet? Gunnar Wall mener, at det afhænger af, om nogen står frem.

”Kommer man nogensinde frem til, hvad der egentlig skete? Det kommer an på, om nogen, der har kendskab til mordet, står frem. Og deres oplysninger bliver støttet af andre”, siger Gunnar Wall til Solidaritet.