Når venstrefløjen marcherer i takt: Enhedslisten, oprustningen og freden

Hvor skal de mennesker gå hen, som faktisk tror på fred som en aktiv metode? Hvor skal vi hen, som tror på, at forsoning, mægling og nedrustning ikke bare er fine ord, men nødvendige redskaber i en verden præget af global optrapning?

Når selv venstrefløjen svigter freden, står vi tilbage med spørgsmålet: Hvem taler for os, der ikke vil væbnes til tænderne?

Worst case scenario fremlægges som virkelighed

I stedet for at insistere på en anden vej slutter Enhedslisten nu op om “territorialforsvar” og den såkaldte “omrustning” – et stykke nysprog, der dækker over en markant optrapning af dansk militær aktivitet og integration i NATO-strukturer. Det er et skridt væk fra venstrefløjens tradition for at pege på de underliggende årsager til krige – økonomiske interesser, stormagts-rivalisering og social ulighed – og et skridt hen imod den nationale sikkerhedslogik, der normalt tilhører højrefløjen.

Et centralt argument for oprustningen er Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) scenarie fra februar 2025: At Rusland kan være i stand til at føre en storskalakrig mod Europa – og potentielt Danmark – om fem år, forudsat at USA ikke griber ind. Dette scenarie bliver nu brugt af både regeringen og Enhedslisten som begrundelse for at hæve forsvarsbudgettet og måske helt op mod 5 procent af BNP.

Men det er vigtigt at slå fast: FE’s “vurdering” er ikke baseret på konkrete efterretninger om russiske planer mod Danmark. Der er ingen beviser, ingen opfangede ordrer, ingen satellitfotos, der viser forberedelser i den retning. Det er et hypotetisk worst-case-scenarie, bygget på en række politiske antagelser:

At Rusland genopbygger sit militær hurtigt, at Ukraine-krigen afsluttes på gunstige vilkår for Kreml, og at NATO svigter. Scenariet handler om, hvad Rusland kan blive i stand til, ikke hvad der er planlagt. Selv forsvarsministeren har indrømmet, at det er usandsynligt, at USA vil stå uden for en konflikt i Europa.

Alligevel behandles det som et faktum i den politiske debat – og Enhedslisten følger trop. Når frygten får lov at dominere, og når man kalder worst-case for virkelighed, er det ikke længere analyse – det er politik forklædt som sikkerhed.

Konfliktløsning tilbage i politikken

Samtidig ignoreres fredelige alternativer og forebyggende metoder. Danmark bruger i dag mindre end 0,033 promille af sine midler på forskning i freds- og konfliktløsning.

Når vi nu skal bruge 5 procent af BNP på militæret, vil den promille blive endnu mindre. Hvor mange konflikter kunne vi forebygge, hvor mange krige kunne undgås, hvis vi i stedet investerede i diplomati, mægling og gensidig forståelse?

Det er ikke naivt – det er historisk veldokumenteret, at sådanne metoder virker, når de får reel politisk opbakning.

Hvis Enhedslisten ikke længere tør stå fast på antimilitarisme og kompromisløs solidaritet, så må andre gøre det. For freden, for retfærdigheden – og for os, der stadig nægter at tro, at krig er løsningen.