Nationalt gadeteater mod Baltic Pipe

I sidste uge opførte jeg sammen med andre medlemmer af aktionsgruppen ’Baltic Pipe – Nej Tak’ et gadeteater mod Baltic Pipe. Gruppen konstruerede en efterligning af Baltic Pipe anlægsarbejdere igennem gågader i Hillerød, Odense og Århus, mens der blev oplyst om sagen og uddelt flyers. Hensigten med aktionen var at skubbe byggeriet, der lige nu foregår i hele Danmark – tæt på folk der bor inde i byerne.

Af Oskar Kluge

Den nuværende og forrige regering har været så umanerligt gode til at skjule projektet, at nærmest ingen danskere kender til det. De eneste, der ved noget, er dem der bliver direkte berørt af det, og det med god grund – de kan se byggeriet i deres baghave.

Synliggørelse af det skjulte projekt

Den følelse prøvede vi at bringe ud i resten af landet, fordi vi synes, at et projekt i den størrelsesorden og med så gravalvorlige konsekvenser ikke må ske, uden at offentligheden ved noget om den. Aktionen var meget synlig i gadebilledet og tiltrak opmærksomhed, og ganske som vi troede, var folk særdeles overraskede over, at vi i Danmark som et såkaldt “grønt foregangsland” stadigvæk udvider den fossile infrastruktur. Mange spurgte med optimisme og håb, om der nu ikke var en klog bagtanke ved det hele, men desværre måtte vi skuffe dem.

Alle aspekter af Baltic Pipe er fuldstændig absurde og håbløse

For Klimaet: Ved at bygge mere fossil infrastruktur, binder vi Polen til at brænde fossilgas af i mange år frem. Så lang tid har vi overhovedet ikke. Alle nye investeringer i energiforsyning skal være i vedvarende energi. Baltic Pipe er det modsatte.

For økonomien. Den økonomiske case for Baltic Pipe er ligeledes kritisabel. Danmark bruger 6-8 mia. kroner på at etablere halvdelen af fossilgas-ledningen. De penge bliver kun tjent ind igen, hvis Baltic Pipe bliver brugt helt til 2063. Hvis Baltic Pipe bliver brugt til 2063, overskrider vi til gengæld Paris-aftalen. Det vil sige, at vi står i en situation, hvor vi enten ender med en kæmpe regning til skatteyderne – eller ikke kommer til at overholde Paris-aftalen.

For demokratiet. Sidst men ikke mindst er der et kæmpe demokratisk underskud i projektet. Det er aldrig blevet behandlet i Folketinget, og de eksproprieringer der sker i hele landet begrundes med, at det er i “almenvellets interesse” at bygge Baltic Pipe. Det kan jeg simpelthen ikke se logikken i. Jeg har selv endnu til gode at møde nogen, der kan se en god interesse i det. Hvad synes du?

Ikke for sent – endnu!

Selvom det kan virke håbløst og som endnu et eksempel på, at regeringen snakker grønt, men handler sort, er der stadigvæk muligheder for handling. Modstanden vokser, og byggeriet er (naturligvis) allerede bagud på en meget stram tidsplan. Hvis den folkelige modstand vokser, kan det føre til, at projektet bliver så upopulært, at det droppes. Vi har set det i mange andre lande, at fossilgasledninger bliver stoppet, selvom byggeprocessen nærmest var færdig. Det samme kan siges om ’Skifergas – Nej Tak’. Vi må huske, at vi er mange, der vil den grønne omstilling, og at det alt sammen er en del af den samme kamp. Sammen er vi stærke.

Tilslut dig modstanden nu på www.balticpipe.net og på www.facebook.com/balticpipenejtak/

Fotografer: Silke Riedel, Sarah Dimovski, Mathias Sejerkilde og Jacob Pedersen