Nederlag for Nederlandenes venstrefløj

Parlamentsvalget i Nederlandene blev et stort nederlag for landets venstrefløj. Indtil gårsdagens exitpolls var håbet, at det grønne-socialdemokratiske samlingsprojekt GroenLinks-PvdA ville kunne levere en premierminister. Med en tilbagegang på fem mandater er håbet brast, og partileder Frans Timmermans har erklæret sin afgang.

Socialistpartiet SP, som i sin storhedstid omkring 2006 var landets tredjestørste parti, ender dette valg med tre mandater. Næsten en halvering. Dyrepartiet og indvandrerpartiet DENK fastholder deres tre mandater hver, og det pro-europæiske Volt går fra to til et mandat.

”De traditionelle venstrefløjspartier har aldrig været så små”, udtaler politolog Tom van der Meer til den nederlandske nyhedstjeneste NOS.  

Uundgåeligt regeringsskifte

Valgets store vinder er den nederlandske pendant til det Radikale Venstre D66, der tredobler deres stemmer. Fremgangen skal ses som en vælgermæssig reaktion på den katastrofale, højreradikale regering, hvis kollaps i foråret udløste valget. 

Kollapset skyldtes Geert Wilders Frihedsparti, der efter et resultatløst år som ledende parti i regeringen, valgte at sprænge den. Det skete, da de andre regeringspartier ikke ville imødekomme partiets ultimative krav om øjeblikkelig lukning af grænserne, indsættelse af hæren og udvisning af alle syrere. Krav der ikke lovligt kunne gøres til politik.  

Frihedspartiet oplever som resultat stor tilbagegang, men ender stadig som landets største parti – en rolle det nu deler med ærkefjenderne i D66. Mange af Frihedspartiets vælgere er gledet over til partiet JA21, der på samme måde som Danmarksdemokraterne forsøger at gøre højrenationalisme stuerent.

Også det højrenationalistiske Forum for Demokrati fordobler sin opbakning.

Mens de højrenationale altså stadig står historisk stærkt, er det sikkert, at ingen andre partier vil gentage den forgangne periodes shitshow. Skal der formes en regering, bliver det uden Frihedspartiet.

Midterregering på vej

Det nederlandske valgsystem har ingen spærregrænse, derfor bliver femten partier repræsenteret i parlamentet efter dette valg. Med Frihedspartiet ude af ligningen – og hvis man ser bort fra små partier til højre og venstre for midten – er der få muligheder for at danne en flertalsregering.

Er en flertalsregering målet (mindretalsregeringer er den klare undtagelse i Nederlandene), vil den skulle sammensættes af en række af de klassiske midterpartier og måske JA21. Den mest oplagte mulighed findes i en koalition mellem D66, det kristendemokratiske CDA, det liberale VVD og GroenLink-PvdA. Det er klart den første mulighed, D66-leder Rob Jetten vil forsøge sig med.

Scenariet forudsætter dog, at der skal sluges nogle store kameler. VVD-leder Dilan Yesilgöz har mange gange i løbet af valgkampagnen udelukket at gå i regering med GroenLink-PvdA. Det kan være, at det ændrer sig efter socialdemokraten Timmermans afgang.

En højrefløjsregering med D66, CDA, VVD og JA21 mangler lige akkurat et mandat for at kunne opnå flertal. Skal en sådan regering se dagens lys, forudsætter det altså støtte fra et af de mindre partier på højrefløjen.

Også her kan det blive svært, for der er meget få overensstemmelser mellem JA21, der ønsker at fortsætte den dansk-inspirerede, chikanebaserede udlændingepolitik og det kosmopolitiske D66.

Boligkrisen

Uagtet hvordan den kommer til at se ud, vil en kommende regering – når den en gang er dannet – skulle håndtere en af landets største kriser: Den enorme mangel på boliger. Det vurderes, at der skal bygges 400.000 boliger i de kommende år for at dække behovet.

Samtidig har byggeriet længe stået stille pga. af en afgørelse fra den juridiske vurderingsenhed hos statsrådet i 2019. Afgørelsen har siden da pålagt skiftende regeringer at følge deres egne love, når det gjaldt begrænsningen af drivhusgas udledninger.

Den helt oplagte løsning på denne krise er en radikal begrænsning af landbruget, som med afstand er den største udleder af drivhusgasser. Forslag i denne retning er dog netop, hvad der bragte Bonde Borgerbevægelsen og Frihedspartiet til magten ved sidste valg.

Spørgsmålet er, om en samlingsregering hen over midten vil kunne nå til enighed om, hvordan man skal håndtere denne krise.