Ninna Hedeager Olsen stopper som borgmester efter KV21: “Jeg glæder mig til at tage mine erfaringer fra Rådhuset med ud på gaden”

Enhedslisten skal finde en ny borgmesterkandidat i København. Efter fire år på teknik- og miljøborgmesterposten i hovedstaden, har Ninna Hedeager Olsen (Ø) nemlig valgt ikke at genopstille i forbindelse med det kommende kommunalvalg i 2021. Beslutningen kan måske komme som en overraskelse for nogle, idet Ninna Hedeager kun har siddet på posten siden 2017, og derfor næppe kan beskyldes for ‘taburetklæberi’. Den diskussion, der også er relevant for Enhedslistens diskussion om rotationsprincippet, er ellers for nylig igen kommet i mediernes fokus, efter en række af partiets folketingspolitikere har slået et slag for at ændre reglerne, så den nuværende politiske ordfører, Pernille Skipper kunne tage en tørn mere på Christiansborg.

Chefkasketten

Men for teknik- og miljøborgmesteren har det aldrig ligget i kortene at skulle gro fast på de bonede gulve. “Jeg har egentlig altid tænkt, at det var naturligt for mig at stoppe efter én valgperiode”, forklarer Hedeager Olsen til Solidaritet. “Det er ikke, fordi jeg har fortrudt at lave byrådspolitik, eller fordi noget har ændret sig, men snarere en holdning, jeg har haft hele vejen igennem”, forklarer hun, og henviser jokende til, at hun efter kommunalvalget i 2017 af mange blev omtalt som ‘aktivisten, der blev borgmester ved et tilfælde‘.

“Helt tilfældigt var det selvfølgelig ikke, men det er da rigtigt, at jeg nok ikke passer ind i mange menneskers forestilling om en klassisk borgmester. Jeg har aldrig haft nogle karrieremæssige ambitioner om at blive leder. Jeg trives allerbedst som tillidsrepræsentant, og jeg gik ind i politik for at være aktivist”, forklarer hun.

Rollen som chef for tusinder af kommunens ansatte har været en omstilling for Ninna Hedeager, der tidligere har været næstformand for HF’erne og VUC’ernes organisation, Landssammenslutningen af Kursusstuderende (LAK). Hun har også arbejdet som cykelbud, studeret på RUC, og været lektor på en professionshøjskole i de snart 20 år, hun har boet i København. “Jeg har skullet vænne mig til at have chefkasketten på, og det har været en stor udfordring at skulle forvalte rollen som leder på en demokratisk måde, der også passer ind i mine værdier. Det er noget, jeg har lært utrolig meget af, men jeg glæder mig også til igen at være folks kollega – og forhåbentlig tillidsrepræsentant – igen.”

En rød kamp for et grønnere København

I sin tid på borgmesterposten har Hedeager Olsen haft fokus på at gøre København til en bedre by for den brede befolkning. Og Enhedslisten-politikeren har da heller ikke været bange for at gøre sig upopulær blandt byens mere velbjærgede borgerskab, når det fx gælder opgøret med privatbilismens rolle i København. Tværtimod ser hun det som en politisk nødvendighed. “Vi bliver nødt til at vænne os til, at vi ikke kan have et helt så mageligt liv, som vi er vant til. Der bor rigtig mange mennesker i København, og byen bliver kun større. Det er simpelthen ikke fysisk muligt, at vi alle sammen skal køre rundt i hver vores bil inde i byen, hvis vi samtidig vil give plads til, at folk kan leve deres liv. Vi skal indrette bylivet efter menneskers behov, ikke efter biler og boligspekulanter”.

Den målsætning om at gøre København til en by, der skal tjene menneskers behov, er kommet til udtryk i en række politiske kampe. Som teknik- og miljøansvarlig har hun blandt andet været med til at gøre det dyrere for private at have en beboerlicens til parkering, hvilket i medierne blev fremstillet som såvel chokpriser på parkering og op til 100 gange dyrere at parkere i kommunen. Selv tager hun kritik af den aftale helt roligt. “Det handler ikke om at straffe almindelige mennesker for, at vi står i en klimakrise. Vi arbejder i stedet på at udvikle nogle helt andre, miljøvenlige rammer for byens borgere, som kan gøre ambitionen om at blive en klimaneutral by i 2025 realistisk”, forklarer hun til Solidaritet, og henviser til blandt andet Bruxelles som inspirationskilde.

Den belgiske hovedstad har tidligere været kendt for sine mange biler, men er nu kommet med på vognen om at ændre byens rum – fra bilrum til menneskerum. På linje med godt 200 andre europæiske byer, har Bruxelles vedtaget en såkaldt ‘Low Emission Zone’, hvilket betyder, at de mest forurenende biler gradvist får forbud mod at køre i byen. Stort set alle diesel-biler vil være forbudt ved udgangen af 2024.

For teknik- og miljøborgmesteren har det været et styrende princip for hendes arbejde, at hun ser kampen for en grønnere by som forbundet med en ansvarlig, rød socialpolitik. “Når man sidder i min stilling, kan man tydeligt se, hvordan ‘ghettoloven’ har store konsekvenser for mennesker, der bor i almene boliger i København. En af grundene til det er så vigtigt for mig, at vi prioriterede at stå i spidsen for teknik- og miljøforvaltningen, er at en lang række sociale kampe starter her”, siger hun.

Beslutningen om at prioritere teknik- og miljøposten over f.eks. beskæftigelsesborgmester blev i dele af baglandet mødt med kritik, hvilket Ninna Hedeager Olsen udtrykker forståelse for. “Jeg sad selv i beskæftigelsesudvalget i min første valgperiode, og ved hvor vigtigt dét arbejde er. Derfor har jeg nok også haft mere fokus på det sociale område end tidligere teknik- og miljøborgmestre, der har fokuseret mere på det grønne”, forklarer hun til Solidaritet.

Gældselefanten i lokalet

Også kampen for at begrænse byggeri på Stejlepladsen i Sydhavnen, og spillet om det store fredede naturreservat ved Amager Fælled, ser Ninna Hedeager som udtryk for, hvordan den sociale indsats mange gange starter på det grønne område. “For mange københavnere har det stor betydning, at vi bevarer de grønne åndehuller. I en storby som vores er det store dele af arbejderklassens eneste mulighed for rekreation og et afbræk i hverdagen.”, forklarer hun.

Og netop den politiske kamp om Amager Fælleds fremtid er et udtryk for et dybereliggende problem for Københavns Kommune. I kulissen spøger nemlig en stor, hvid elefant i form af den uoverskuelige gældssituation, kommunen er blevet bragt i. Gennem byudviklingsselskabet By & Havn har staten nemlig overdraget de fleste af byens offentlige grunde til Københavns Kommune, som fik overdraget hovedejerskabet i 2014, og nu ejer 95 % af selskabet.

Derfor hæfter kommunen også for de milliardstore gældsposter, der er resultatet af blandt andet det store metrobyggeri, som er blevet delvist finansieret af at udstykke Ørestaden. Den samlede gældspukkel for metrobyggeriet beløber sig ifølge By & Havns årsrapport for 2019 til 18,7 milliarder kroner, og vil ifølge et høringssvar fra den tidligere transportminister vil vokse til 25 milliarder i 2025.

I dét lys giver strategien med at sælge ud af byens jord god mening. Ved at pantsætte byens grunde til en høj pris kan den københavnske byudvikling fortsætte, og man kan holde gang i vækst-maskineriet, også selvom det koster grønne områder, sjældne dyre- og plantearter og biodiversitet, som eksempelvis på Amager Fælled. Den kamp har været central at tage for Ninna Hedeager Olsen: ”Jeg ville hellere beholde de kommunale grunde på kommunale hænder og styre planlægningen af byen.”

Genopstilling et politisk spørgsmål

Ikke kun de politiske spørgsmål har fyldt i Ninna Hedeager Olsens embedsperiode. En voldtægt i hendes egen lejlighed har trukket tænder ud på det personlige plan. Borgmesteren sygemeldte sig i april 2019 i fire måneder, efter at have været udsat for seksuelt overgreb, og at have overværet en voldtægt i sin egen lejlighed. Overgrebsmanden blev dømt i Københavns Byret, men blev senere frikendt i Østre Landsret.

Det retlige efterspil fik stor opmærksomhed i de danske medier, men borgmesteren understreger, at hendes beslutning om at lade være med at genopstille ikke har noget med den sag at gøre. “Det er noget af det hårdeste, jeg har oplevet i mit liv. Det vil jeg gerne være helt ærlig om”, siger hun og uddyber: “Til trods for de personlige omkostninger og pressens opførsel, har min beslutning ikke noget at gøre med den sag. Det har som sagt hele tiden været planen at stoppe ved udgangen af 2021”, forklarer Hedeager Olsen, der ikke ønsker at gå ind i, hvorvidt den kommende samtykkelov kunne have haft betydning for hendes sag. “Lige nu vil jeg fokusere på at arbejde benhårdt for at gøre bylivet bedre for byens befolkning i resten af min embedsperiode. Men også på det punkt glæder jeg mig til at være mere fri til at fortælle min side af sagen, når jeg er færdig som borgmester.”

Med knap 1½ år tilbage af sin embedsperiode, er udmeldingen om ikke at genopstille ude i god tid. Hvem der skal afløse Ninna Hedeager Olsen som Enhedslistens spidskandidat, når hun stopper 1. januar 2022, er endnu ikke afklaret. Det tager partiet stilling til senest et halvt år før borgerrepræsentationsvalget i novmeber. Indtil da er hovedpersonen selv klar til fortsat at trække i arbejdstøjet. “Jeg føler mig enormt privilegeret over at sidde på den her post. Jeg brænder virkelig for at trække København i en grønnere og rødere retning, og det har jeg en unik mulighed for at gøre i det her job”, siger hun og understreger, at hendes fokus er intakt. “Mine og Enhedslistens ambitioner har ikke ændret sig, og jeg har selvfølgelig tænkt mig at kæmpe videre for vores rød-grønne dagsorden indtil valgperioden er slut. Jeg kaster ikke noget håndklæde i ringen – tværtimod.”

Aktivismen på standby

At den 39-årige politiker trækker sig fra arbejdet i Københavns Borgerrepræsentation om 1½ år betyder dog ikke, at hun er færdig med at sætte sit præg på den politiske dagsorden. De politiske slagsmål med Frank Jensen, Cecilia Lonning og resten af den københavnske borgerrepræsentation har ikke mindsket hendes lyst til at være politisk aktiv. Tværtimod håber hun, at det kan give hende mulighed for at genoptage nogle af de aktiviteter, der er blevet underprioriteret i tiden som borgmester, og at hun kan tage sine erfaringer fra kommunalpolitik med tilbage på gaden.

“Der er mange af de ting, jeg brænder for, som er blevet sat lidt på standby, mens jeg er borgmester. Sådan er vilkårene når man sidder i et tillidshverv”, siger hun, og nævner den årlige klimaaktion Ende Gelände som et eksempel på politisk aktivisme, der er svær at deltage i, mens man sidder som teknik- og miljøborgmester i landets hovedstad.

“Jeg glæder mig til igen at få tid til at stå sammen med de andre fra Paulis Rødder på Valby Idrætspark”

+

Men også andre udenomsparlamentariske aktiviteter, som Almen Modstands kamp for at bevare de almene boliger, har trukket i Hedeager Olsen. “Jeg har nogle gange savnet at kunne stille mig mere tydeligt på Almen Modstands side, og det er ét af de steder, hvor jeg virkelig har kunnet mærke, at min indre aktivist har brændt efter at kunne gå på gaden!”, siger Enhedslisten-politikeren og uddyber: “Jeg tror man automatisk lægger nogle bånd på sig selv, når man sidder i den rolle, jeg har lige nu. Både fordi man har et ansvar som tillidsvalgt, men også fordi tiden bare er knap som borgmester, forklarer hun, og viser sig endnu en gang som en atypisk parlamentariker: “Det er virkelig hårdt at sidde inde på rådhuset og forsøge at administrere en så diskriminerende og menneskefjendsk lov, og at prøve at mildne konsekvenserne for de mennesker, den går ud over. Jeg savner at stå på barrikaderne sammen med beboerne”.

At Ninna Hedeagers hjerte banker for andet end kommunalpolitik, står hurtigt klart, når samtaleemnet falder på Palæstina. “Jeg savner virkelig også mit andet ‘hjemland’, Palæstina, og muligheden for at deltage i den palæstinensiske befolknings kamp mod den israelske besættelse af Palæstina. Men jeg kan jo dårligt tage til Vestbredden og risikere at blive arresteret, når jeg samtidig skal være til budgetforhandlinger tirsdag formiddag.”, forklarer hun.

“I bund og grund handler det jo om, hvordan man skal prioritere sin tid som politisk aktiv. Jeg synes både parlamentarisk arbejde og bevægelsesarbejde er vigtigt, og mit hjerte brænder for at være med begge steder. Jeg håber derfor igen at kunne lave mere aktivisme igen, når min periode på rådhuset er slut.” Også på det knap så politiske plan har Ninna Hedeager Olsen sat nogle ting i baggrunden. For eksempel har der ikke været lige så meget tid til at følge yndlingsklubben BK Frem. “Jeg glæder mig til igen at få tid til at stå sammen med de andre fra ‘Paulis Rødder’ på Valby Idrætspark”, siger hun smilende og afslutter: “Indtil da er der meget, jeg stadig gerne vil nå i Københavns Borgerrepræsentation.”