Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
8. december. 2020

Nu skal unge have fat i sygesikringskortet – ikke kreditkortet – hvis de har psykisk sygdom

Hvis du er under 25 år, skal det fra næste år være gratis at få hjælp, hvis du har ondt i psyken. Det skyldes ikke mindst tidligere SFU-formand Carl Valentins store arbejde med at få det sat på finansloven

Et vedvarende pres fra bl.a. SF Ungdom har båret frugt: Unge under 25 år kan nu få gratis psykologhjælp. Foto fra SFU Ungdom / Instagram.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Hvis du er under 25 år, skal det fra næste år være gratis at få hjælp, hvis du har ondt i psyken. Det skyldes ikke mindst tidligere SFU-formand Carl Valentins store arbejde med at få det sat på finansloven. Solidaritet har snakket med ham ovenpå dét, han kalder “en principiel sejr”.


Af Anders Holbæk

I weekenden blev der til manges store glæde annonceret gratis psykologhjælp til unge under 25 år. Det skete i forbindelse med, at den nye finanslov blev forhandlet på plads. Særligt hos SF Ungdom, der har kæmpet for det i mere end 8 år, er glæden stor. Solidaritet har talt med tidligere formand for SF Ungdom, Carl Valentin, som er en af folkene bag partiets kampagne for gratis psykologhjælp. Valentin forklarer, at kampagnen startede lokalt i SF Ungdom i Syddanmark, og derfra bredte sig til resten af landet.

”Vi syntes grundlæggende det var uretfærdigt, at hvis man brækker benet, så får man hjælp, men hvis man knækker psyken, så skal man selv betale. Vi ville derfor gerne have afskaffet al brugerbetaling på psykologhjælp. Vi fandt også ud af, at selvom at vi gerne ville lave et forslag, som var uden for konsensus, så skulle det også være inden for rækkevidde, og derfor beslutte vi os for at sige, at det skulle være for unge under 25 år, fordi vi ved, at 75% af alle psykiske lidelser opstår i 15-25-årsalderen. Så det ville gøre en kæmpestor forskel i forhold til forebyggelse og konkret hjælpe en masse unge, som måske ikke havde råd til den hjælp, de havde brug for,” forklarer Valentin.

Da han blev landsformand for SF Ungdom, lavede de deres første nationale kampagne, der fik indført gratis psykologhjælp i den ene eller anden form i 27 kommuner i Danmark.

En sejr for Danmarks ungdom

Valentin forklarer, at det er en stort skridt for unge mennesker i Danmark, at de nu kan vide, at det er en rettighed at kunne få hjælp, hvis man rammes af angst eller depression, ligesom hvis man blev ramt af en fysisk sygdom.  

”Det handler om noget meget principielt: er det dankortet eller er det sygesikringskortet, man skal have frem, når man bliver syg i det her land? Det er mit principielle synspunkt, at det altid bør være sygesikringsbeviset. Derfor mener jeg også, at selvom det her er en stor sejr, så er det også kun et lille skridt i den rigtige vej. Det store mål er, at brugerbetaling i sundhedssystemet udfases. hvis man er syg, så er det ikke den enkelte, der skal punge ud, så er det noget, vi løfter i fællesskab.”

“Lige nu er det kun folk med angst og depression, og det er også væsentligt, men det kunne sagtens bredes ud. Det er ikke med vores gode vilje, at der er en aldersgrænse på det.”

Han ser også vedtægten af gratis psykologhjælp som et tegn på, at vi som nation er begyndt at tage psykiske sygdomme mere alvorligt, end vi tidligere har gjort.

”Før vi lavede kampagne for gratis psykologhjælp, der lavede vi en kampagne, der hed ’Generation utryk’ i SF Ungdom. Det gjorde vi fordi, at vi desværre har en ungdomsgeneration, der er meget hårdt ramt af psykiske problemer, og der er et meget stort tabu omkring det. Jeg synes, at vi er ved at bryde det tabu.”

Vedholdende pres

Det næste skridt, fortæller Valentin, er at udvide ordningen, så den gælder flere: ”Lige nu er det kun folk med angst og depression, og det er også væsentligt, men det kunne sagtens bredes ud. Det er ikke med vores gode vilje, at der er en aldersgrænse på det. Jeg synes det giver mening at sætte ind hos de unge, men for mig at se, så bør man have ret til hjælp, uanset hvilken alder man har. Det er det næste store skridt.”

”Det er tydeligt, at når man som ungdomsorganisation bliver ved med at presse på, så kan man godt tage magten og flytte noget. Både i forhold til at få noget konkret politik igennem, men også på at ændre folk syn på noget centralt. Det nytter at være vedholdende. En god regel er, at når man er ved at kaste op over at man har sagt noget mange gange, så begynder folk først at have hørt det,” fortæller Valentin og griner.


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

Om skribenten

Anders Holbæk

Anders Holbæk

Digital koordinator hos Solidaritet. Litterat fra Aarhus Universitet. Har arbejdet på forskellige kulturpublikationer.   Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER