Om prepping

I disse politisk meget omvæltende tider har de danske myndigheder nu ment det nødvendigt at opfordre alle danskere til at forberede sig på undtagelsestilstande i Danmark. Vi skal alle anskaffe et forråd af diverse mad- og dagligvarer samt andre genstande, der anses for uundværlige, hvis fjenden pludselig er over os og forstyrrer vores normalt trygge hverdag på en eller anden ondsindet vis.

Mantraet er, at vi skal have et forråd, så vi kan klare os gennem mindst tre dages undtagelsestilstand, hvor vores daglige fornødenheder ikke er tilgængelige på normal vis. Hele denne øvelse med at forberede os på en eller anden krigslignende situation har fået det engelsk-smarte navn: prepping.

Ved denne opfordring til at preppe har politikere og myndigheder haft held til at hensætte mange borgere i en alarmeret tilstand, hvor de frygter et eller andet krigslignende scenarie udspille sig i Danmark inden for en nær fremtid. Russerne kan banke på døren hvert øjeblik, venner!

Hvad myndigheder og magthavere mangler at fortælle os borgere er imidlertid, hvilke scenarier det er, de mener, vi således skal forberede os på ved prepping. Hvilke scenarier er det, man mener, er så realistiske og aktuelle, at vi alle skal hamstre dåsevarer, wc-papir og andet godt og lagre derhjemme som forberedelse hertil?

Hvad skal man preppe til?

Er det en egentlig krig med Rusland, de mener står for døren – og mener de, at det i et sådant tilfælde vil være af betydning, om vi har et tre dages nødlager gemt under sengen?

Forestiller vores politikere sig, at der kan udspille sig en længerevarende krig i Danmark i lighed med, hvad der foregår i Ukraine? Danmark (Grønland fraregnet i denne sammenhæng) er et arealmæssigt lilleputland, der ville kunne løbes over ende på et øjeblik af fjendtlige soldater. Og hvad skal vi så bruge dåsemaden til?

Eller er det en længerevarende krig uden invasion, men ført med ballistiske missiler, droner og bombninger fra fly, vores myndigheder vil have, vi skal forberede os på? At vi skal sidde i vores hjem i tre dage og spise dåsemad, mens landet bliver smadret til ruiner og uigenkendelighed af bomber og granater – og at vi så efter tre dage kommer ud af vores skjul og siger: Hvor var det dog godt, at vi havde dåsemakrel og mineralvand nok til de tre dage?

Eller er det en eller anden form for hybridkrig, vi skal preppe til? Når den ondsindede og snedige fjende ved brug af cyberangreb uden varsel sætter danske vandværker midlertidigt ud af brug? Eller fjenden på lignende vis sætter vores betalingsterminaler kortvarigt ud af drift, eller midlertidigt får stoppet elforsyningen?

Er det her ikke totalt urealistisk at tro, at vi borgere ikke kan klare sådanne forbigående hændelser uden et prepping-lager i hjemmet? Jeg vil i hvert tilfælde personligt imødese sådanne hybridkrigs-scenarier med sindsro, selv om jeg ikke har et særligt lager af dåsemad og andre prepping-varer i mit hjem.

Hysteri for at sikre opbakning til oprustning

Mon ikke de ansvarlige politikere inderst inde har samme afslappede holdning til prepping som jeg? At de udmærket godt ved, at hele denne øvelse med prepping egentlig ikke har nogen som helst praktisk betydning, men at de bakker om den, fordi de ved, at jo mere der piskes en stemning op om en nært forestående krig i Danmark, desto nemmere vil de få ved at få befolkningens opbakning til den voldsomme oprustning, de gennemfører.

Der foretages i øjeblikket våbenindkøb for vanvittige beløb – indkøb der nu og i de kommende år vil dræne statskassen for helt ufattelige summer, som dermed vil mangle i statsbudgettet, når der skal bevilges penge til sundhedsvæsenet, undervisningssektoren, socialt udsatte osv.

I stedet for velfærd får vi krudt og kanoner – og politikerne, der gennemfører oprustningen, ved udmærket, at når befolkningen først opdager det og mærker følgerne, vil der blive kraftig modstand mod oprustningens kolossale omfang.

For at få oprustningen til at “glide ned” uden modstand, og for at modvirke fremtidig kritik af denne, forsøges befolkningen i øjeblikket skræmt med alvorstunge opfordringer til en i øvrigt nærmest formålsløs prepping.

Lad os nu få stoppet det politiske krigshysteri, og i stedet få en seriøs politisk debat om, hvad vi som nation kan gøre for at fremme nedrustning og fredelig sameksistens.