På vej mod et folketingsvalg: Hvad er venstrefløjens udfordringer?

Der er mindre end et år til næste folketingsvalg, og for første gang i lange tider er der udsigt til blåt flertal. Det er radikalt nyt i dansk politik. 

Mette Frederiksen sidder ikke længere så sikkert på sin taburet. For et års tid siden syntes hun urørlig over for et blåt kludetæppe, der ikke engang kunne stille med en statsministerkandidat. 

Ved Europa-Parlamentsvalget i 2024 fik Socialdemokratiet sit dårligste valg overhovedet og blev overgået af SF. 

Socialdemokratiets nylige og største kommunale valgnederlag nogensinde, og tabet af overborgmesterposten i København til SF, er blevet forstærket af yderligere tilbagegang i meningsmålingerne efter valget. 

Faktisk har Socialdemokratiet ikke scoret lavere i Mette Frederiksens over 10-årige formandstid. 

Flygtige vælgere

Vi er på vej mod en situation med mange mellemstore partier, men ingen store brede folkepartier. Vælgerhavet er nærmest i permanent oprør. Der shoppes rundt, og troløsheden er høj. Flere og flere vælgere er usikre på, hvor de skal sætte deres kryds helt frem til valgdagen.

Ideologisk forankring og stabilitet er ikke i høj kurs blandt vælgerne. Til gengæld har valgkampe aldrig været vigtigere end nu. Der kan virkelig flyttes meget.

Troels Lund Poulsen sidestepper og taler om, at der jo skal være et regeringsdueligt borgerligt flertal, hvis han skal sætte sig i spidsen for en blå regering. Mon han indtænker Trump-epigonen Messerschmidt i det flertal? Efter valget kan vi nok forudse vanskelige regeringsforhandlinger? 

Den historisk upopulære SVM-regering er stendød. Selv i Løkkes hoved. Vi undgår ikke en kongerunde.

Socialdemokratiet er groggy

SF havde et godt kommunalvalg, mens Enhedslisten nærmest stagnerede. Hvis Socialdemokratiets tab udelukkende var gået til venstrefløjen, så havde det været til at bære. Men S bløder også til højre.

Det skyldes efter min vurdering ikke indvandrerpolitikken – socialdemokratiske borgmestre på Vestegnen kritiserede partitoppen for den hårde tone mod indvandrere – men at DF for længe siden fangede op, at folk er trængt på pengepungen, når de handler ind. 

I den kommunale valgkamp kom Mette Frederiksen til at sige, at hun prioriterede aldersgrænse på TikTok over lavere fødevarepriser! Det har hun dog siden bitterligt fortrudt.

Men selvafslørende var bemærkningen jo. Statsministeren virker afkoblet fra almindelige menneskers hverdagsproblemer. Det hele er nu toppet med, at Arne har meddelt, at han overvejer at stemme på SF ved næste folketingsvalg.

Der er ikke så underligt, at socialdemokraterne virker rådvilde og groggy. Faldet for egne gerninger i en selvvalgt regeringsdeltagelse hen over midten, som ingen i hverken Socialdemokratiets eller Venstres baglande ønskede. 

Der var et såkaldt ”rødt flertal” med de radikale.

Socialdemokratiets højredrejning

Mette Frederiksen fremstår hård i retorikken både i Gaza- og Ukraine-konflikterne. Hun har medvirket til topskattelettelser for de velhavende og nedskæringer i kontanthjælpen – med hjemløshed blandt fattige til følge. 

Dertil kommer afskaffelse af store bededag i en accelerationstid med stress som folkesygdom. Der var i øvrigt ikke brug for afskaffelsen, idet det efterfølgende viste sig, at der var 58 milliarder i råderummet! 

Folk følte sig både trådt på og gjort til grin. 

Mette Frederiksen løber linen ud

Alle regeringspartier gik tilbage ved kommunalvalget. Moderaterne balancerer nu på spærregrænsen. Det giver ikke just lyst til på ny at møde vælgerne. Regeringens topfolk foretrækker stabilitet og ro i en flertalsregering frem for et hurtigt valg. De føler, de er bedst til at passe på Danmark i en urolig tid, hvor Trumps interesse for Grønland nok ikke er væk, og freden i Ukraine ikke er lige om hjørnet. 

Tiden arbejder for Venstre, og socialdemokraterne behøver tid til at lægge en plan for fornyet fremgang. 

Sandsynligheden taler for, at statsministeren i sin åbningstale den første tirsdag i oktober 2026 udskriver valg. Hun går næppe til valg på en regering hen over midten. Hun vil nok satse på en socialdemokratisk mindretalsregering – evt. med SF og Moderaterne ombord. 

En tanke Pia Olsen Dyhr også har luftet. 

Hvad gør SF nu?

Statsministeren har øjensynligt erkendt, at skingre angreb på SF ikke virker. Tværtimod. Det har i stedet ført til, at SF har medvirket til at vælte socialdemokratiske borgmestre. Hun har derfor sendt forsonende ord til SF. 

Foreløbig er det kun læbe-bekendelser. Hun er bundet på hænder og fødder i højreregeringen og kan vanskeligt imødekomme SF i konkret handling før valget. 

Vil det passivisere SF frem mod valget for ikke at ødelægge den gode stemning? SF har ikke ført megen oppositionspolitik i denne valgperiode – snarere ageret som ret loyalt støtteparti. 

Vil SF lade sig trække yderligere til højre i en SMF-regering eller benytte lejligheden til at trække Socialdemokratiet til venstre – hvis det overhovedet er muligt? 

Uligheden stiger i disse år. Vil SF ikke kræve noget effektivt gjort ved det? Det har Enhedslisten tidligere fremsat krav om, hvis den skal agere støtteparti for Socialdemokraterne. Det skal Enhedslisten selvfølgelig holdes fast på. 

Venstrefløjen bør trykteste Socialdemokratiet

Hvad med at teste Socialdemokratiets villighed til at trække til venstre ved at fremsætte krav?

Fx om genindførelse af store bededag og tilbagetrækning af nedskæringerne på kontanthjælpen? 

Det kan simpelthen være en del af SF’s valgprogram. Det vil der være bred, folkelig forståelse for. Det vil samtidig være en lakmusprøve på, om Socialdemokratiet overhovedet kan flyttes til venstre med SF enten i regeringsposition eller som støtteparti. 

Det vil samtidigt skabe kant til et højredrejet Socialdemokrati. Det er der hårdt brug for – men tør SF agere tyrenakke i stedet for bøjet nakke?

Hvis SF falder for letkøbt for statsministerens honningsøde tale og lader sig indlejre i et regeringssamarbejde med S og evt. M, så er kimen lagt for endnu et hårdt slag til SF. 

Partiets sidste regeringsdeltagelse havde nær slået partiet ihjel. Sporene skræmmer. De kommende måneder vil vise, om SF’s nuværende partiledelse er enig. 

2026 bliver et uhyre spændende år i dansk politik. Skæbnesvangert for såvel Socialdemokratiet som venstrefløjen. Meget er på spil.