På vers: Kl. 22.30

kl 22.30
går jeg rundt med dig
på barselshotellet
hvisker
om mit familieklenodie
du ånder
her hvor min mormor
sled sit åndedrag op
hvor hun var alene med to børn
hvor hun gik på arbejde
fra hun var 14
til knæene måtte skiftes ud
så kørte hun hjem
faldt på sin cykel
og brækkede et ben
faldt over sine fødder
brækkede en arm
så kørte hun
sin bil ind i andre biler
til hun fik en rollator
og faldt ved birketræerne
og ved apoteket
og ved netto
slog hovedet
så fik hun en ældrebolig
på æblehavevej
og faldt på toilettet
i køkkenet
så fik hun hjælp
og kartofler og frikadeller i plasticbakker
så besøgte jeg hende
som hun gjorde det
med mig
da jeg var barn
stod i døren
med en bakke håndplukkede jordbær
og våde armhulerlugtede af aloe vera
når hun krammede
og kørte fingrene igennem
mit hår en hel sommerferie
så jeg glemte køkkenbordet
opgangen og trappen
derhjemme
du ånder her
hvor et jakkesættårn
gror op
af den jyske hede
på forsiden af hendes sidste avis
på hospitalet i nykøbing
hun siger se hvor tårnet
griner til skarnbassen
og sommerfuglen
og kaster en skygge
på buskene
til de udtørster
og ned på den fjord
hvor vi strøede hendes aske
ned på det tørre græs
hvor hun løb
som 6-årig
og byggede huler i krattet
du ånder her
hvor kommunen
fandt et nedlagt landbrug
til min lillebror
da plejeforældrene ikke længere
kunne påtage sig opgaven
kaldte det et bosted
hvor tidligere fængselsbetjente
med astrologi
som metode
blev kontaktpersoner
hvor hans nabo gav
ham hvidt pulver
fra mørket i tarmen
eller hvor hans nabo
tog for meget medicin
eller hvor hans nabo
lå på madrassen
uden åndedrag
eller hvor han aldrig
så sit ansigt igen
du ånder det sted
hvor jeg så
min ven simon
gå igennem sin fars smadrede
rygsøjle
og pikkede kraniedruk
og ud på arbejdsmarkedet
og vagt efter vagt
og ind i psykiatriens overarme
og værelser
hvor der kun var plads
til cigaretrøgen
i loftet
så blev han
stukket i venstre balle
med beroligende medicin
til han holdt kæft med sin anarkisme
sit had til bagmænd
formænd
sine konspirationsteorier
og senere stod han på jobcentret
og fik førtidspension
og gik ud af drømmen om
nogensinde at
mærke noget blødt
sparke
bag et maveskind
i frygt for
det kunne ske igen
du ånder her
hvor jørn fra nr. 58 gemte sig
for sin stedfar i bøgebuskene
han sov i opgangene
jeg gik i tusmørket langs lygterne
senere gik han med i en bande
jeg gik i stykker
jeg har ikke været med til julefesterne
de seneste år
men de stak ham i leveren
med knive
før det fjernede kommunen
hans børn
jeg tror
han frygtede det sidste mest
efter han selv blev hentet
på legepladsen
en onsdag hvor vi sad
og brændte actionmænd
som 7-årige
den sidste gang
jeg mødte ham
sagde han
man er altid på vagt overfor alt det
som har med staten at gøre
når man selv
eller ens søskende er blevet taget
hvad er det
jeg prøver at sige
mit barn
jo
jeg husker
når min mor gjorde sig klar
til et møde med sagsbehandlerne
lidt rødt til munden
lidt sort til øjnene i spejlet
for at dække trætheden
arene sårene
mit barn
du skal vide
jeg omfavner et isbjerg
sænker et hangarskib
sprænger hele lortet i luften
jeg kommer i en storm af ild
jeg gør alt for at du ikke skal have
systemet som en klump i halsen