På vers: Maya Abu Alhayyat

Ligheder

Giv mig bare én forskel
uanset om du taler om retfærdighed
om smerte
eller historie
ligner den hadefulde den hadefulde
morderen ligner morderen
den bombede bygning ligner den der er sprængt i stykker
det gennemhullede barn ligner det sønderrevne
moren der har mistet ligner moren der venter
giv mig en reel forskel
og udelad retfærdigheden fra dit svar
retfærdigheden er en ret for alle der lever det forkerte sted her i verden
en ret for den svage, den undertrykte og hjælpeløse
retfærdigheden er hverken morderens påskud
den ondes krykke
eller den uretfærdiges sværd
giv mig én eneste forskel
så giver jeg dig mine børn
og ligner alle andre

Indsigt

Jeg venter på at en martyrs datter
vil rejse sig og skrige
tag jeres land
og giv mig min far tilbage

Blomsterne på træet ved at deres liv er kort
men de bryder gennem deres knopper og blomstrer
og først når de falder ned på skolevejen
kommer glæden

Ikke et eneste minuts stilhed
kan vække en stemme til live igen
Jeg har levet et liv fyldt med fantastiske mennesker
og dumme svin
nu kan jeg ikke længere skelne mellem dem

Jeg har set børn
der gav deres fædre til fædrelandet
men aldrig et fædreland
der har givet en forældreløs en far

Jeg vil at alle lever, at ingen falder
ikke engang mine dæmoner
ikke engang dine dæmoner
hvis ingen af os falder
vil vi måske rejse os
fra dette helvede

Jeg tror ikke på fælles sorg

Og kærlighed i det offentlige rum
jeg tror ikke på lange samtaler om retfærdighed
eller om overbevisninger
hvis du ikke er bare lidt ond
ved jeg at du er meget ond
visse ting
er ikke til at tro

Elegi for mødres lyst

jeg husker mens jeg redder min seng
og mine to børns senge
mens jeg tørrer den enes bræk op fra gulvet
åbner vinduet ud til gadens støv
fjerner torne fra en rose der aldrig får knopper
læser en opskrift for at kunne lave autentisk mansaf
reparerer en hvid underkjole små fingre har gennemhullet
lægger vinterens budget
inspicerer dynen der lugter af ammoniak
går igennem de seks børnekanaler for at finde Tom og Jerry på bestilling
leder min taske – supermarkedet – igennem for at finde et glemt lommetørklæde

jeg vil huske
når jeg vasker en krop på størrelse med en håndflade
fjerner grønt fra bløde næser
reder sammenfiltret hår invadereret af chokolade, slikkepinde og abrikosmarmelade
når jeg læser historier om de flittige myrer, dovne løver og sæler på træk
tager tyggegummiet af min sko og mit hjerte
leder efter den bedste måde at komme af med oliepletter
bider tyve negle efter en lang søgen efter saksen

jeg vil huske
når et barn ved en fejltagelse rører mig steder der ikke længere virker
når vandhanen sprøjter mig til
når de tyrkiske sæbeoperaer udnævner mig til trofast seer
når jeg knuses ved synet af to der holder hånd under bordet på en restaurant
når jeg leder efter levende lyster i mine venners historier

vil jeg mindes dem alle
mødrene med gule øjne
det hele flyder sammen for mig nu
deres hvide lår der blotter sig for husets gård
forbigående vrede på en bestemt tid af måneden
overdrevne bekymring over telefonregningen
mavesmerter fra ustandselige oppustninger
deres tolkninger af drillende djævledrømme  
kaffekopper klar til at blive spået i
sangen om den lårkorte nederdel
dryppende sønderbidte læber
store bh’er der gemmer småpenge
glemte forklæder på store maver
ustandselige historier om tøjlesløse nabopiger
mødre med afklippede fletninger
henna løbende ned i øjenbrynene  
og døde lyster