På vers: Prøvetid i Danmark

Danmark hør nu, igen og igen
stemmer som flygtige skyer
de gir sig i rummets stemning hen
det stemmer, men kan forstyrre
på repeat er den lyse nat
der’ solsortesang i hvert øre
har på repetitionen fat
men fatningen la’ sig forføre.

I morgen er der vel atter en dag
med eksaminer, der prøves
i morgen venter endnu et fag
for lærdommen der behøves
leger den igen borte-tit
i rummet helt mættet af sommer
det krumme rum sku’ give lidt
kredit så al lærdommen kommer.

Men lærdommen bliver ved sin læst
mens nætterne bare synger
det er også der den har det bedst
og ikke her hvor den tynger
afgangs-, indfødsretstest står på,
man drømmer om hverdagens verber
de bøjes til tiden bliver grå
uanset hvor meget man terper.

Skal også op i geografi
i to og to der er fire
i nat gør grænser det dog forbi
og to og to kan forvirre
man ligger bare ene her
og man føler sig helt fornummet
for ensomhedens grænser er
li’ så grænseløse som rummet.

Ligger et sted der er helt lokalt
men er alligevel rummet
for ensomheden virker globalt
bevidstheden den er krummet
sammen på drømmens mælkevej
hvor de prøveramte nu vandrer
mod i morgen, ja eller nej
mod alt det der sku’ ku’ forandre.

Så er det morgenens paskontrol
det er nu, hør væk’uret tikker
skal der betales virk’lighedstold
er det nu hukommelsen klikker
skal man først høres i sig selv
og er man en udenadslære
man kan bestå helt uden held
er vågen som den man skal være.

Sådan fortsætter drømmen tit
lig’ her ved virk’lighedsskellet
men vågner end’lig føler sig lidt
rystet og ryster forgældet
hov’det, der sidder som det skal
som på de vist helt danske kroppe
så benet ud, følg dit kald
er i hvert fald med Danmark oppe.

Jeg vågner med dobbelt indfødsret
sådan er det for os herhjemme
virk’lig – tilstede man tar det let
eksam’ner forekommer nemme
rummet af dansk, af virk’lighed
så tænker man på de forliste
der for stedse har mistet sted
og som må leve som forviste.

Er det som vågner man ikke op
er i sig selv knap nok hjemme
man har jo kun sin flygtige krop
som man nu helst vil glemme
Danmark blunder, den lyse nat
men al stedsansen nu skal findes
når i morgen virk’lig tar fat
og du da med verden forbindes.

Mens alle prøverne nu står på
bør Danmark eksamineres
hvor skal de åbne grænser dog stå
og skal de mon opgraderes
bliver de grænser mod smålighed
som altid vil gøre os mindre
vokser over hoved’ og et sted
og det kan kun stedsans forhindre.

Fra digtsamlingen: ”Når grøftekanterne og sangene breder sig”, upubl.