Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
12. januar. 2025

På vers: Put det i en ramme

Poesi er ikke nødvendigvis politisk, men politik kan godt være poetisk. Derfor vil Solidaritet fra tid til anden bringe et digt, der på den ene eller anden måde sætter politiske, kulturelle eller sociale forhold på vers

Illustration: Mikael Hertoft

Jeg malede Rorschach-lignende billeder
på lagenet med mit blod

Du ved;
ligesom de billeder man ser psykologer
vise på film til de “sindssyge”
de billeder
som ikk rigtig ligner noget,
men mest bare er splatter

Men jo sygere du er;
er det åbenbart sejere at se på
for der er både mor der forlader far
på dem
Og den hund der angreb dig
da du var 5 år gammel
der er alt i din hukommelse
på splatter malerierne
man skulle tro det var Hornsleth
Så kunne jeg da sælge lagenet pissedyrt
fremfor at det bare blev smidt ud
i hans nabos skraldespand

I virkeligheden er der ingen billeder
du skal forklare til din psykolog
(som i øvrigt også altid er hamrende   
lækker på film)
men i virkeligheden skal du sige
hvad der skete til
din grimme psykolog

Og du skal sige det langsomt
du skal fortælle
hvornår du mødte ham,
hvordan
og hvad der skete
og hvorfor du blev mobbet i folkeskolen
og hvornår dine forældre stoppede
med at elske hinanden
For det har jo klart en relation til
hvorfor du ikke kunne sige nej

Du skal forklare
hvordan du skamfuldt sås med ham igen
og han gjorde det igen
og igen
og igen
Men det jo nok fordi dine forældre
ikke elskede hinanden
så du ved ikke, hvordan kærlighed er

Jeg malede billeder på hans lagen
med mit blod
og min psykolog siger jeg skal forklare hvordan det så ud
og hvordan hans værelse så ud
og hvordan hans hus så ud
For så kommer du til at have
en klokkeklar erindring
om hvordan hans hus så ud

         Så du aldrig kan glemme det

Og du kan være bange for undulater
og hvidt stakit hegn om store villaer for evigt
og være bange for kælderværelser for evigt
og pudler som familiehunde for evigt

Du skal blive mindet om det
så du aldrig kan glemme det

Og du betaler for det

ikke bare din psyke
men du bruger fandme også alle dine penge på psykolog og psykiater
der gør dig mere skør

Nu du fattig
men du har en fin lille diagnose
så du aldrig kan glemme det

Du kan hænge den op i en ramme
over din seng
Så fremtidige fyre du knepper
kan se det og spørge ind til det
så du kan forklare hvorfor
hver dag er en kamp
og hvorfor du græder efter sex

Og du kan hænge det op i en ramme
og putte fine guldstjerner på
så du kan rose dig selv for;
at kæmpe hver evig eneste dag

Og du kan hænge det op i en ramme
så du kan minde dig selv om
at du stadig står her
og du er flyttet i lejlighed
og du har job
og at han nok stadig bor i sin mors kælder
og er arbejdsløs

Og du kan hænge diagnosen op i en ramme
så du kan minde dig selv om
at det var ham
der gav dig den fucking diagnose
du kan sågar skrive et til og fra kort
på diagnosen
Så DU kan huske på
at DU intet gjorde galt
og at DU ingen skyld har i
at HAN rørte ved dig

For ja,
jeg malede blodpletter på hans lagen
men han satte pletter på mit liv

Og det er hans fucking skyld.

Om skribenten

Lara Søndergaard

Lara Søndergaard

Forfatter til digtsamlingen Krop Før Menneske.

Lara bruger sin stemme til at snakke højt og aftabuisere hårde emner, især skyld og skam er hovedtema efter at have oplevet et seksuelt overgreb på egen hånd. Hun ønsker at starte samtaler og ændre den måde vi som samfund opfatter det at være overgrebsoffer på. Derudover handler hendes digtsamling om det at vokse op som kvinde i nutidens samfund og dets problematikker.

Instagram: @digterlara

Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER