Palestine Action: Aktivister jubler over at blive frikendt for terrorstempling – men foreløbig er gruppen stadig forbudt

Fredag 13. februar underkendte High Court i London (svarende til landsretten i Danmark, red.), at den britiske aktivistgruppe Palestine Action skulle være en terrororganisation. Regeringens beslutning om at kalde Palestine Action for en terrororganisation blev kaldt både ”uproportionel og ulovlig”. Storbritanniens indenrigsminister Shabana Mahmood har udtalt, at den britiske regering vil anke kendelsen.

De tre dommere ved High Court vurderede, at forbuddet mod Palestine Action indebar et betydeligt indgreb i ytrings- og forsamlingsfriheden, ligesom organisationens aktiviteter ikke er af en sådan karakter, at gruppen kan betegnes som terrororganisation. Retten understregede dog, at gruppen anvender kriminelle handlinger for at fremme sine politiske mål, og at enkelte aktiviteter kan falde ind under terrorlovens definition.

Selv om domstolen principielt underkendte forbuddet, er Palestine Action formelt set stadig ulovlig, mens regeringens varslede ankesag behandles. Indtil da er medlemskab af eller støtte til Palestine Action altså stadig strafbart efter terrorlovgivningen.

Tusinder anholdt – fremtiden uklar

Siden Palestine Action blev forbudt i juli 2025, er op mod 2.800 personer blevet anholdt i Storbritannien for at vise støtte til Palestine Action, oplyser organisationen Defend Our Juries. For de mange personer, som fortsat har udestående sigtelser, er fremtiden usikker. Mens retssystemet fortsætter sagsbehandlingen, er det uklart, om de udestående sager vil blive gennemført.

Efter dommen har Londons politi meddelt, at politiet foreløbig ikke vil foretage nye anholdelser alene for støtteerklæringer. Politiet vil dog fortsat indsamle bevismateriale ved protestaktioner og demonstrationer. Myndighederne understreger samtidig, at støtte til Palestine Action er en strafbar handling, så længe forbuddet formelt består.

Aktivister: “En monumental sejr”

Huda Ammori, medstifter af Palestine Action og initiativtager til retssagen, kalder afgørelsen en “monumental sejr”. Hun mener, at forbuddet især skyldtes gruppens aktioner mod våbenproducenten Elbit Systems, som ifølge hende kostede virksomheden betydelige økonomiske tab.

Ammori har kritiseret regeringens plan om at anke dommen. Hun kalder det dybt uretfærdigt over for de tusinder, der allerede er blevet anholdt, siden forbuddet trådte i kraft.

Afgørelsen er første gang, at en organisation, der er blevet forbudt efter britisk antiterrorlovgivning, har fået beslutningen underkendt ved domstolene.

Flere af de anholdte støtter – herunder pensionister og tidligere militærfolk – siger, at dommen giver dem en følelse af at være blevet bekræftet i, at forbuddet var forkert. Samtidig er mange bekymrede for, hvad en mulig appel kan føre til.

Det gælder fx den 75-årige pensionerede lærer, Trisha Fine, som blev arresteret i den walisiske hovedstad Cardiff for at vise støtte til Palestine Action, hvorefter hun tilbragte 27 timer i detentionen. Hun udtaler i The Guardian:

”En del af mine venner har kontaktet mig og sagt: ’Du er da heldig, at det hele er overstået nu.’ Gu’ er det ej overstået. For mig at se lader det til, at vores skønne regering stadig sidder med alle kort på hånden.”

Politisk uenighed om dommen

FN’s specielle rapportør for menneskerettigheder og terrorbekæmpelse, Ben Saul har – ligesom Amnesty International og civilsamfunds-organisationen Liberty – opfordret indenrigsminister Mahmood til at respektere domstolens afgørelse og undlade at anke dommen.

De bakkes op af lederen af Storbritanniens Green Party, Zack Polanski, som udtalte: ”Det er på høje tid, at regeringen stopper med at kriminalisere folk, der protesterer mod et folkemord.” Ligeledes mener Liberal Democrats’ indenrigsordfører, Max Wilkinson, at: ”Det var uden for proportioner at sætte Palestine Action i samme juridiske kategori som Islamisk Stat.”.

Omvendt mener konservative politikere, at terrorstemplingen af Palestine Action skal stå ved magt. Det Konservative Partis skygge-indenrigsminister, Chris Philp har udtalt, at: ”Der er ikke plads til at tøve, når den offentlige og nationale sikkerhed er på spil.”

Den konservative skyggeminister bakkes op af Labour-ministeren Shabana Mahmood, som har udtalt: ”Som tidligere justitsminister har jeg den dybeste respekt for vores retsvæsen. Indenrigsministeren er dog nødt til at bevare muligheden for at beskytte vores nationale sikkerhed og den offentlige tryghed. Jeg har derfor tænkt mig at anke dommen til næste instans.”