Pasning af syge børn: Forhåbentlig stemmer Socialdemokratiet ikke imod denne gang

FOA var blandt de organisationer, der tog emnet om pasning af syge børn op i 2014. Dengang oplevede hver tredje forælder, at de var nødt til at sende syge børn i institution eller skole – og hver femte meldte sig selv syg for at kunne passe barnet derhjemme. FOA rejste debatten internt i den offentlige sektor som forberedelse til overenskomstforhandlingerne året efter.

“Det er helt vildt, at børn bliver afleveret syge, og det er helt urimeligt over for børnene, for forældrene og for dem, der skal passe børnene.”

Derfor ville vi have både overenskomstparterne og Folketinget på banen. Socialdemokraterne afviste dog, at politikerne skulle blande sig i frihed til pasning af syge børn.

Syge børn i institutionerne

Vi blev dengang inspireret af den daværende svenske ordning, som gav forældre ret til at blive hjemme med sygt barn 60 dage om året – til 80 procent af deres løn betalt med bidrag fra både arbejdsgivere og lønmodtagere.

I 2017 var andelen af forældre, der havde afleveret et sygt barn, steget til knap halvdelen, og 42 procent havde selv måttet melde sig syge på grund af et sygt barn.

På det private arbejdsmarked havde FOA fået ændret bestemmelserne om frihed ved barns sygdom fra en mulighed under hensyn til “tjenestens tarv” til en egentlig rettighed.

De øvrige organisationer var enige i at rejse krav om bedre rettigheder ved barns sygdom ved den efterfølgende overenskomstforhandling.

På det tidspunkt var de svenske forældre blevet udstyret med ret til fravær i samlet 120 dage om året med 80 procent af lønnen.

Barn syg – en rettighed

I mellemtiden havde LO besluttet at arbejde for at gøre muligheden for fravær til en rettighed og fastlægge et antal dage om året og udstyre forældrene med en ydelse på niveau med dagpenge under fraværet:

“Jeg synes, man fra lovgivers side skal føle et stort ansvar for syge børn, for i Danmark har vi førertrøjen på som et af de lande, hvor mødre og fædre tilsammen arbejder mest, det har nogle konsekvenser, når familie og arbejdsliv skal hænge sammen,” forklarede LO-næstformand Nanna Højlund.

FOA bakkede op om LO’s forslag, og jeg sagde på FOA’s vegne:

“Hvis man i loven giver forældre mulighed for at blive hjemme med syge børn, og vi med overenskomsterne sikrer, at man mister mindst mulig indtjening eller får fuld dækning, er det i mine øjne en win-sin-situation for forældre og daginstitutioner.”

På dette tidspunkt havde tre ud af fire ansatte i dagtilbud taget imod syge børn.

Borgerlig og socialdemokratisk modstand

Aktive forældre har også været på banen og samlet underskrifter på borgerforslag om bedre vilkår for forældre med syge børn.

I 2021 kom underskrifterne i hus, men et flertal i Folketinget stemte imod.

Til min overraskelse gik Socialdemokratiet sammen med Venstre, Radikale Venstre, Konservativt Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og løsgængeren Inger Støjberg om at nedstemme forslaget.

Beskæftigelsesministeren Peter Hummelgaard begrundede blandt andet regeringens afvisning af forslaget med hensynet til den danske model på arbejdsmarkedet:

“Jeg har den allerstørste respekt for den danske model … hele vores arbejdsmarkedsmodel, mener jeg i hvert fald, er bedst tjent med, at vi politikere ikke i tide og utide blander os i løn- og arbejdsvilkår.

Jo flere gange et flertal i Folketinget vurderer, at den danske model ikke kan løse de udfordringer, der løbende opstår, jo sværere bliver det for den til enhver tid siddende regering at forsvare modellen.

Hvis vi skaber usikkerhed om vores egen opbakning til hele det princip om, at det er op til parterne, altså lønmodtagere og arbejdsgivere, at forhandle løn- og arbejdsvilkår, er vi stille og roligt i gang med også at afvikle modellen frem for at udvikle den.”

Hummelgaard havde naturligvis grundlæggende ret i behovet for respekt for den danske model. Men i mine øjne handler det i en tid, hvor EU i stigende grad overtager reguleringen af arbejdsmarkedet, om at finde en balance, hvor lovgiverne – hvad enten det er Folketinget eller EU – kan fastlægge grundlæggende beskyttelse af lønmodtagere, mens de faglige organisationer bygger egentlige rettigheder ovenpå.

Lovbestemte rettigheder truer ikke den danske model

Den deling kender vi ganske godt i forhold til fravær af familiemæssige årsager; nemlig når det gælder barselsfravær.

Her fastlægger lovgiverne længden af fraværet på dagpenge, mens arbejdsmarkedets parter aftaler at bygge oven på til fuld løn.

Det blev tydeligt demonstreret, da vi med de offentlige arbejdsgivere i 1989 aftalte fuld løn i hele barselsorloven på 32 uger, hvorefter regeringen i 2001 udvidede den dagpengeberettigede periode til 52 uger.

Og det er præcist den metode, som på samme tid kan skabe forbedringer for lønmodtagerne og fastholde respekten for den danske model.

Aktive forældre gav ikke op, efter Folketingets nedslående afvisning af 2021-borgerforslaget, men hverken i 2018 eller 2023 kom forslagene op på de nødvendige 50.000 støtter.

Det er forslaget i 2025 derimod kommet op på. Endda på rekordtid.

På nuværende tidspunkt udstyrer de svenske regler forældre med ret til fravær med 80 procent af lønnen ved sygdom hos børn under 12 år, indtil barnet er raskt.

Det vil være stærkt skuffende, hvis Socialdemokratiet også denne gang stemmer imod forbedring af de danske regler. Det vil i hvert tilfælde ikke matche statsministerens ønske om at være børnenes statsminister.

Vi har som samfund og arbejdsmarked brug for bedre vilkår for børnefamilierne – så held og lykke til initiativtagerne til borgerforslaget.

Og held og lykke til Socialdemokratiet med at finde frem til den rigtige stillingtagen denne gang.