Pensionsalder – Lyt nu til de unge faglærte

Forleden sad jeg over en øl med en ung taglægger på 25 år. Jeg spurgte ham, hvad der var vigtigt for ham ved det kommende folketingsvalg. Han svarede med det samme: pensionsalderen.

Han fortalte, at han allerede som 19-årig havde været igennem en større knæoperation. Jeg er selv faglært, så jeg kender godt den bekymring, men jeg spurgte alligevel lidt ind til hans arbejde. Han fortalte, at de ofte løfter 25 kilo tunge ruller med tagpap – især ved små opgaver, hvor det er for dyrt at få en kranvogn ud. Så bliver rullerne i stedet løftet på skulderen op ad en stige.

Det gjorde indtryk på mig. For det er ikke en enestående historie. Det er noget, jeg hører igen og igen, når jeg møder unge på teknisk skole eller unge faglærte. Uanset om de er tømrere, frisører, landmænd eller taglæggere, så fylder den samme bekymring: Kan kroppen holde?

Ikke fordi unge faglærte ikke vil arbejde. Ikke fordi de er bange for at tage fat. Men fordi mange allerede tidligt mærker, hvad et fysisk arbejde gør ved ryg, skuldre, knæ og hofter.

Jeg kender den bekymring fra mig selv. Da jeg gik på landbrugsskole, tænkte jeg også over det. Det gør jeg sådan set stadig. For hvad er det værd at have et arbejde, man er stolt af, hvis man samtidig skal gå rundt med en nagende frygt for, om kroppen kan holde helt til pensionsalderen?

Det er grundlæggende et spørgsmål om retfærdighed.

Forskel på folks arbejdsliv

For vi har ikke de samme arbejdsliv. Nogle sidder ved et skrivebord. Andre står op hele dagen, løfter tungt, arbejder på skæve tider og bruger kroppen som deres vigtigste arbejdsredskab. Derfor giver det heller ikke mening at behandle alle ens, når vi taler pension og tilbagetrækning.

Derfor må der også være en grænse. De evige stigninger i pensionsalderen skal stoppe. Folkepensionsalderen kan ikke blive ved med at stige, bare fordi den gennemsnitlige levealder gør det. Det lyder måske rimeligt i et regneark, men det giver altså ikke mening ude i virkeligheden hos os andre. Slet ikke for dem, der har de hårdeste og mest nedslidende jobs.

I Danmark står vi til at mangle 100.000 faglærte i 2030. Det er håndværkere, som skal bygge vores land og skabe den grønne omstilling. Hvis det skal lykkes, bliver vi nødt til at lytte til de unge og deres bekymringer om pensionsalder, nedslidende arbejdsmiljø og manglende praktikpladser.

Et rigt samfund skal ikke måles på, hvor længe vi kan presse mennesker til at blive på arbejdsmarkedet. Det skal måles på, om mennesker kan have et værdigt arbejdsliv og en værdig alderdom.

Det burde være helt enkelt. Hvis du har brugt et langt liv på at få samfundet til at hænge sammen, så skal du også have ret til at trække dig tilbage, inden kroppen er slidt ned og du ikke kan lege med børnebørnene.

Det er den pensionspolitik, jeg kæmper for.