Pernille Frahm: Dobbeltmoral, lefleri og glemte katastrofer er en bekymrende optakt til valget

For mange – mange – år siden deltog jeg i et medietræningsforløb. Vi skulle forberede os på kampagnen op til en eller anden EU/EF-afstemning i SF, og en meget ung medarbejder mente, vi havde godt af medietræning. Det havde hun med garanti ret i. Og en del af det har i hvert fald sat sig i min hukommelse. Blandt andet spørgsmålet: Hvad undrer dig mest?!

Lige nu undrer det mig kolossalt, at man kan føre kampagne på lov og orden i statsadministrationen og samtidigt promovere en politiker, som har brudt loven, er blevet dømt for det og – ikke mindst – fastholder, at hun vil gøre det igen.

Det undrer mig, at svindleren Morten Messerschmidt kan stille sig op som vogter af danske værdier og udstede bandbuller mod Barbara Bertelsen, når han selv har haft fingrene langt nede i den EU-kasse, vi alle sammen betaler til.

“Det populistiske angreb på statens institutioner boner så godt ud i vælgerhavet, at alle diger er borte. Foran os er syndfloden.”

Bevares, jeg mener regeringen fra første dag taklede den såkaldte Mink-skandale ekstremt dårligt. På sædvanlig socialdemokratisk stil nægtede de at modtage kritik – endsige lade sig undersøge. Man kan jo lege den lille kontrafaktiske leg, at Mette Frederiksen fra første øjeblik havde sagt til de borgerlige: Der er godt nok ikke noget at komme efter, men hvad vil I have? Hvilken slags undersøgelse, synes I, der skal til? Bare sig til, så får I det! Alle de besværlige og dyre kulegravninger, de alligevel blev pålagt, kunne være overstået på et tidspunkt, hvor Mette Frederiksen stadig så ud til at kunne gå på vandet, og en masse mytedannelser og alternative nyheder, kunne være undgået.

Det undrer mig, at Både Søren Pape og Jacob Ellemann er villige til at give en ministerpost til Inger Støjberg, fordi hun har udsonet sin straf. Og som Søren Pape siger – man er jo renset når man har udsonet sin straf. Et synspunkt, han fint kan kombinere med det stik modsatte synspunkt, når det gælder for mennesker, der søger om dansk statsborgerskab.

Hvis man ser på meningsmålingerne, har det ingen som helst betydning, at stort set hele den borgerlige fløj har besluttet sig for, at dobbeltmoral virkelig er dobbelt så godt. Det populistiske angreb på statens institutioner boner så godt ud i vælgerhavet, at alle diger er borte. Foran os er syndfloden.

Trump er et ilde forvarsel

De vestlige værdier omkring magtens tredeling og de europæiske omkring opbygning af demokratier for borgernes og andre menneskers skyld med retssikkerhed og menneskerettigheder er under angreb. Hvis vi ikke vil anerkende, at demokrati er andet og mere end flertallets ret, og hvis vi ikke anerkender de institutioner, der skal sikre en kontrol med statens administration og politikernes lyst til at regere os, så mister vi det værn, der sikrer den enkelte ret til liv og tilværelse.

Vi har set en forsmag på, hvad vi kan vente i USA, hvor Trump insisterer på, at det, der ikke passer i hans planer, ikke eksisterer – som fx et tabt præsidentvalg, eller tyveri af fortrolige dokumenter fra Det Hvide Hus. En model, hvor magten kan bestemme, at der er forskellige spilleregler – afhængigt af, om du er tæt på penge og magt eller det modsatte.

Så hvad undrer mig mest? Udenfor rigets dør er der krig og klimakatastrofer. Indenfor er et offentligt velfærdssystem nu for alvor ved at give efter for årtiers besparelser og såkaldte effektiviseringer. Og alligevel tegner det til en valgkamp, der skal handle om et voldsomt had mod en kvindelig statsminister og hendes kvindelige topembedsmand. Og her undrer det mig, at der ikke er en meget stærkere kampagne i gang for at sikre det vigtigste vi har: vore demokrati, vores velfærd, vores fremtid og vores sikkerhed.