Peru: Hvornår er et demokrati ikke længere et demokrati?
Siden afsættelsen af den demokratisk valgte præsident Pedro Castillo i 2022 har Peru set en gradvis underminering af demokratiske rettigheder samt en øget statslig undertrykkelse og vold. Hvornår rejser det politiske Danmark en kritik af denne udvikling?
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Det er påskeferie i Danmark. Jeg er taget sydpå for at få sol, men det regner. Så jeg tjekker nyheder i WhatsApp, som er det medie, vi peruanere i udlandet har brugt for at holde os opdateret siden 7. december 2022, hvor kongressen i Peru afsatte den demokratisk valgte præsident Castillo.
En afsættelse, der skete i strid med kongressens egen forretningsorden, og med fem stemmer mindre end krævet ved lov. Det erkendte kongressens ombudsmand i et retsmøde.
Sidenhen er der blevet etableret et civil-militært regime med Castillos vicepræsident, Dina Boluarte i spidsen. Befolkningens massive demonstrationer og den brutale statslige repression fra dag et er ikke blevet dokumenteret af medierne. Derfor bruger vi alternative medier og kilder for at følge med i, hvad der foregår i vores land.
Boluarte-regimets forfølgelse og drab af politiske demonstranter
Det er kun via alternative kilder, at vi hørte om de 70 demonstranter, der er blevet dræbt blot for at deltage i fredelige demonstrationer med krav om at få Castillo tilbage, lukke kongressen, og indkalde til grundlovgivende forsamling.
I lidt over et år, hvor Boluarte har siddet ved magten, har der været utallige vilkårlige tilbageholdelser og politisk forfølgelse af demonstranter, deres familiemedlemmer, lokale ledere, fagforeningsfolk, studerende og journalister. Alle de, der rejser kritik mod Boluartes regime, bliver frataget deres civile rettigheder til forsamling og ytringsfrihed.
Disse krænkelser er senere blevet dokumenteret af internationale menneskerettighedsorganisationer og delegationer, der har besøgt Peru i løbet af 2023. Fra FN-kommissioner til EU-parlamentarikere, Amnesty International og Human Right Watch. Ja, selv New York Times fik adgang til videoer, vidnesbyrd, obduktioner og ballistiske beviser, der bekræfter de væbnede styrkers undertrykkelse af demonstranterne.
Alligevel fortæller medierne i Peru – og i Danmark – noget helt andet. Nemlig at Pedro Castillo er lovligt afsat, fordi han begik et kup, og at Dina Boluartes udnævnelse til præsident er lovlig og hendes regime legitimt. Men det er det ikke.
Hvorfor Boluarte-regimet er illegitimt
Først og fremmest er regimet illegitimt, fordi Boluarte indgik en pagt med taberne af valget i 2021, hvilket betyder, at der ikke var tale om en politisk arvefølge, men et statskup.
For det andet fordi hun i sin edsaflæggelsestale var eksplicit om aftalen og pagten på trods af den folkelige vilje, der var lige modsat.
Og for det tredje fordi Boluarte-regimet aldrig har haft legitimitet. Perus befolkning, som har været mobiliseret siden 7. december 2022, bekræfter det.
Lad os huske på, at Boluartes regime er blevet oprettet på peruanernes blod, udenretslige henrettelser, vilkårlige tilbageholdelser, forebyggende fængsler, razziaer på studenterboliger og fagforeninger, censur, ’terruqueo’ (at tiltale politiske modstander for terrorister), osv. Nul legitimitet.
Derfor synger peruaner i kor, i enhver demonstration, lokal fest og karneval, også nu i påsken: “Esta democracia ya no es democracia, Dina asesina, el pueblo te repudia. Cuantos muertos quieres para que renuncies, Dina asesina el pueblo te repudia.”
Oversat til dansk lyder det: “Dette demokrati er ikke længere demokrati, Dina morder, folket afviser dig. Hvor mange døde ønsker du, før du træder tilbage, Dina morder, folket afviser dig.”
Sangen fortsætter, men disse første verselinjer er værd at reflektere over, når vi nu bor i et demokratisk land, der har sit fundament i respekten for rettergang, borgerrettigheder og retten til livet.
Hver gang jeg lytter til sangen, spørger jeg, hvor mange forbrydelser skal der til, før vi i Danmark kan erkende, at Peru ikke længere er et demokrati?
Hvor mange universelle rettigheder – som retten til livet – skal krænkes?
Hvor mange civile rettigheder skal bringes i fare gennem nye love?
Hvor mange institutioner skal der nedlægges?
Hvor mange ændringer i grundloven uden folkets samtykke skal der til?
Magten ligger i kongressen
I dag vågnede jeg til nyheden om, at præsident Boluartes hus er blevet ransaget, fordi hun er mistænkt for ulovlig berigelse. I tilfældet af at hun bliver afsat, skal der indkaldes til nyvalg. Det kunne lyde som om en tilbagevenden til demokratiet. Men her skal vi lige stoppe op og huske tre ting:
- Perus regime er ikke afhængigt af, at Dina Boluarte fortsætter som præsident. I praksis er det kongressen, der allerede har vedtaget både et tokammersystem og automatisk ret til genvalg – og vedtaget ændringer i grundloven uden en folkeafstemning – der regerer landet. Alt dette uden at have mere end 60 procent opbakning i befolkningen. Det vil sige, at det ikke er en legitim regering.
- Der er stadig ikke faldet dom over de 70 henrettelser af demonstranter. Ej heller er der givet erstatning til deres familier. Som Perus præsident er Dina Boluarte den øverste leder af de væbnede styrker, og skal derfor stilles for retten. Hvis ikke i landsretten så i de internationale retsinstanser.
- Mange peruanere er fortsat varetægtsfængslet for at demonstrere. Og der sidder stadig en præsident, som er blevet afsat på ulovlig vis, i varetægtsfængsling – nu i mere end 18 måneder.
Mens præsident Castillo og mange andre peruanere sidder varetægtsfængslet for at forsvare deres ytringsfrihed, er den tidligere præsident Alberto Fujimori blevet løsladt. Fujimori blev dømt for forbrydelser mod menneskeheden og fik en straf på 25 års fængsel. Hans dom er en af de mest symbolske i det interamerikanske retssystem og dannede vejen for forsvar af menneskerettigheder i hele regionen.
Fujimoris benådning af humanitære grunde er tvivlsom og gennemført imod Den Interamerikanske Domstols kendelse. Han har allerede vist sig på sine nyoprettede YouTube og TikTok-kanaler.
Hvad kan Danmark gøre?
Jeg spørger mig selv, hvad den danske regering og de danske politikere kan gøre for at gøre opmærksom på de massive krænkelser af menneskerettighederne, den peruanske befolkning oplever.
Jeg åbner Facebook. I Danmark er alle øjne rettet mod Gaza lige nu. Det er også nødvendigt at stoppe et folkemord. Jeg ser en underskriftindsamling med overskriften “Danmark har pligt til at stoppe et folkemord.” Jeg er enig.
Jeg håber også, at den danske befolkning, journalister og politikere, vil tage sig tid til at læse med her, og være med til at spørge den danske regering – om ikke det er på tide, at Danmark gør sit til at forsvare universelle rettigheder og stoppe et diktatur, der har frarøvet peruanerne de mest basale civile rettigheder.
Det, der foregår i Peru, handler ikke alene om en ulovlig afsættelse af en præsident, men om underminering af hele demokratiet i Peru. Fujimoris benådning viser, at fujimorismen* regerer landet. Men fujimorismen tabte valget. Og det er problematisk for demokratiet. I dag er der en regering i alliance med dem, der tabte valget. Der er en præsident, som på ulovlig vis er blevet afsat, og 70 demonstranter der er blevet dræbt på åben gade.
Enhver regering – som lægger vægt på retsstaten, menneskerettighederne og demokratiet – burde rejse en direkte kritik af Boluarte-regimet, ligesom Colombia og Mexicos præsidenter har gjort. Eller indirekte kritik, f.eks. gennem internationale institutioner. Det håber vi også, at den danske regering vil gøre.
Tak, fordi du læste med. Vil du vise din støtte og følge med i situationen i Peru? Del dette indslag, send et læserbrev til din avis, skriv til politikere og følg Peru Solidaritets arbejde på FB og IG: @PeruSolidaritet
* Fujimorismen= udtryk, som refererer til Perus tidligere autokratiske præsident Alberto Fujimori og datteren Keiko Fujimori.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER