Peter Westermann: Mistrivslen blandt unge er et samfundsproblem, ikke et sundhedsproblem

Vi har et alvorligt problem med trivslen blandt børn og unge. Vi står midt i en mistrivsels-epidemi. Selvom jeg og SF kæmper hårdt for et milliardløft af psykiatrien og en reel 10-årsplan, så er det vigtigt at påpege, at mistrivslen ikke kun er en psykiatrisk problemstilling. Nogle børn og unge mistrives, fordi de har psykiatriske problemer, og de skal sikres en god hjælp og behandling. Men at parkere årsagen til alle børn og unges mistrivsel hos den enkeltes manglende robusthed er i mine øjne dybt forkert.

Mere ro på allerede i folkeskolen

Hver femte unge mand og hver tredje unge kvinde i alderen 16-24 år har ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2021 et dårligt mentalt helbred. Det er et ufatteligt højt tal, og det er mere end dobbelt så mange som for ti år siden. I de ti år er der sket nogle fundamentale ændringer i den måde, vores børn og unge vokser op på. Jeg mener, at en stor del af problemet kan tilskrives denne udvikling.

Alle uddannelser er som led i etableringen af konkurrencestaten blevet underlagt et omfattende test- og måleregime. Enkelte karakterer kan være altafgørende for ens fremtidige uddannelsesmuligheder; Det er ganske logisk, at det konstante pres, der kommer af hele tiden at blive målt, vejet og fundet for let, ikke er særlig sundt. Især ikke når man står foran overgangen fra barn til ung eller ung til voksen, hvor man i forvejen skal lære så meget mere om livet, end man kan på nogen uddannelse. Vi skal derfor ganske enkelt have mere ro på, og det starter allerede i folkeskolen, hvor der skal være bedre tid, mulighed for lokalt at afkorte skoledagen, og flere timer med to voksne.

“Mange bruger nok i høj grad sociale medier til at koble af med, når der er brug for en pause fra det hele. Og hvad ser vi så dér, hvor vi har paraderne nede? Det perfekte. Det skal børn og unge have hjælp til at navigere i.”

Det stigende fokus på individet er også problematisk. Hvis vi fortæller vores børn, at deres problemer altid kan løses af dem selv, så påfører vi dem et helt urimeligt ansvar og forventningspres. Vi skal erkende, at det er ikke alle, der kan få opfyldt deres vildeste drømme. At det er helt almindeligt ikke altid at gå og føle sig lykkelig. Og at der er perioder i livet, som er rigtig svære, uanset hvad vi gør.

Jeg har selv været nede at bide i græsset med stress og depression. Det er en del af det at være menneske, at man i perioder ikke trives så godt. Det skal vi blive meget bedre til at rumme i gode fællesskaber i stedet for at problematisere naturlige reaktioner og lægge ansvaret for at ”løse” dem over på individet.

De sociale medier har også været med til at give børn og unge nogle urealistiske forventninger til ”det perfekte liv”. Det burde være nemt at sige til sig selv, at selv de ellers tilsyneladende perfekte mennesker på Instagram nok også har helt almindelige problemer, selvom det ikke ser sådan ud. Men det kræver træning, og vi – og vores børn – bruger jo heller ikke kun sociale medier, når vi har overskud og nemt kan skelne mellem virkelighed og fiktion. Tværtimod.

Mange bruger nok i høj grad sociale medier til at koble af med, når der er brug for en pause fra det hele. Og hvad ser vi så dér, hvor vi har paraderne nede? Det perfekte. Det skal børn og unge have hjælp til at navigere i. Det er der heldigvis mere og mere fokus på, og det er ikke et sekund for tidligt. For de sociale medier giver jo også nogle fantastiske muligheder for at skabe gode og givende relationer. Vi skal sørge for, at der er en balance, så alt ikke bliver ren overflade.

Endelig står de unge i dag med udsigt til et liv, hvor det sociale sikkerhedsnet er blevet svagere. Vi har historisk kort tid på dagpenge, og de dagpenge vi får, udgør en langt mindre del af lønnen end tidligere, ligesom det offentlige pensionssystem først griber dig, når du er på den anden side af de 70.

Jeg er overbevist om, at mistrivslen hænger sammen med, hvordan vi indretter samfundet. Derfor må og skal vi have ro og tryghed tilbage både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Vi skal give vores unge gode redskaber til at navigere på sociale medier. Og så skal vi blive bedre til at rumme hinanden i gode fællesskaber, særligt i de svære perioder, som vi alle går igennem af og til. Det, tror jeg, vil gøre rigtig meget for at komme mistrivslen til livs. Det skylder vi os selv og hinanden.

Læs også: Aldrig mere en Krystalnat