Politisk opgør i Polens præsidentvalg

Første runde af det polske præsidentvalg har efterladt landet i politisk spænding. Valget blev næsten dødt løb mellem den liberale Rafał Trzaskowski fra Borgerkoalitionen – 31,4 procent – og Karol Nawrocki, støttet af det nationalkonservative Lov- og Retfærdighedsparti (PiS), som sad på regeringsmagten fra 2015 til 2023. Han fik 29,5 procent.

Polsk politik har i årevis været domineret af opgøret mellem liberale og højrenationale, men særligt unge vælgere følger i stigende grad ikke denne skillelinje. Kun 13 procent af de 18–29-årige stemte på Trzaskowski.

Højrekandidaten Sławomir Mentzen fik i stedet 14,8 procent, mens venstrefløjens Adrian Zandberg fra Razem opnåede 4,9 procent. Omkring 40 procent af vælgerne stemte uden for de to hovedlejre. Det er disse stemmer, der den 1. juni afgør, hvem der bliver Polens næste præsident.

Et valg med konsekvenser

Nawrocki har fået et momentum, som ikke var forudset i målingerne. Som tidligere leder af både Gdańsks museum for Anden Verdenskrig og det nationale mindeinstitut (IPN) har han gjort sig bemærket som konservativ kulturpolitiker. Trzaskowski, borgmester i Warszawa, tabte knebent til Andrzej Duda i 2020 og er nu igen udfordret.

Flere kandidater fra første runde tilhører partier i Donald Tusks regeringskoalition, herunder Szymon Hołownia og Magdalena Biejat. Men det er langt fra sikkert, at deres vælgere vil støtte Trzaskowski i anden runde. En sejr eller et nederlag til ham kan få store konsekvenser for regeringssamarbejdet, der i forvejen er præget af utilfredshed med manglende opfyldelse af valgløfter.

Økonomisk vækst – og stigende ulighed

Siden 1990 har Polen haft en imponerende økonomisk vækst på 857 procent – næsthøjest i verden efter Kina. Men velstanden er skævt fordelt. Ifølge ugeskriftet Przegląd sidder de 100 rigeste polakker på værdier svarende til ca. 500 milliarder danske kroner, mens millioner lever i fattigdom.

Samtidig halter sundhedssystemet. Over 70 procent af befolkningen er utilfredse med ventetider og adgang til speciallæger. Mangel på læger og sygeplejersker forværres af politisk prioritering af militærudgifter, som ifølge regeringen er nødvendige på grund af frygten for Rusland.

“Kæmpende demokrati”

En sejr til Nawrocki kan føre til nyvalg. Den polske præsident har vetoret over lovgivning, som kun kan ophæves med 60 procents flertal – noget Tusk-regeringen ikke har. Dermed kan Nawrocki blokere centrale reformer.

Polen befinder sig i det, flere kalder et “kæmpende demokrati”, hvor politiske nederlag sjældent accepteres uden kamp, og sejrherrerne ofte går efter deres modstandere med anklager og retssager. Eksempler fra både Polen, Rumænien og Frankrig rejser spørgsmålet: Går Østeuropa mod mere konfrontatorisk og ustabilt demokrati?

Svaret kan begynde at tegne sig den 1. juni, når polakkerne vender tilbage til stemmeurnerne.