Portugal: Absolut flertal til Socialdemokraterne ved parlamentsvalget

Under ledelse af premierminister Antonio Costa, vandt det socialdemokratiske regeringsparti, Partido Socialista, det absolutte flertal i parlamentet ved valget søndag 30. januar. Partiet har længe arbejdet for at vinde flertal, og fik 41,7 % af stemmerne. De vandt dermed 117 mandater ud af de 230 pladser i parlamentet. Venstrefløjens partier, Bloco de Esquerda og Kommunistpartiet blev halveret, og er nu ikke længere nødvendigt som et indflydelsesrigt støtteparti for S-regeringen.

Forkerte meningsmålinger gav socialdemokrater vind i ryggen

Det reelt socialdemokratiske Socialistparti fik en stor del af stemmerne fra venstrepartierne gennem en falsk fortælling om, at højrefløjen og det yderste højre sammen var ganske tæt på at erobre magten.

Socialistpartiets kampagne var tiden baseret på behovet for et absolut flertal, så man kunne blive uafhængig af venstrepartierne Venstreblokken (Bloco Esquerda, red.) og Portugals Kommunistparti, som begge blev betegnet som ”ustabile”. Næsten daglige opinionsundersøgelser viste, at der var dødt løb mellem Socialistpartiet og det konservative PSD, men reelt var det forkerte målinger.  Det socialdemokratiske PS gik 3 procent frem fra 38,5 % ved sidst til 41,7 %. PSD fik ca. det samme resultat som sidst, og opnåede 81 mandater og 30,4 % af stemmerne, hvilket omfattede deres allierede fra øerne.

Venstreblokken tabte 14 mandater, og Kommunistpartiet tabte 6 mandater. Enhedslistens søsterparti Venstreblokken har nu 5 mandater med 4,5 % af stemmerne, og Kommunistpartiet har 6 mandater med 4,4 % af stemmerne.

Farvel til de Grønne og Kristendemokraterne

Det lykkedes ikke for de Grønne at blive genvalgt, mens også Kristendemokraterne røg ud af parlamentet. Dyrepartiet overlevede med et enkelt mandat, efter at have tabt tre mandater. Livre-partiet, som er inspireret af den tidligere græske finansminister Varoufakis, beholdt deres ene mandat.

Det fascistiske højreparti Chega gik på skammelig vis frem fra 1 til 12 mandater, mens De Liberale fik 8 mandater, og dermed målte en fremgang på 7 mandater. Midterblokken bestående af PS og PSD er nu større end nogensinde før, og højrefløjen er mere splittet, idet det yderste højre er vokset dramatisk.

Det største nederlag ramte Kristendemokraterne, som for første gang siden det fascistiske Salazar-diktaturs fald i 1974 er uden parlamentarisk repræsentation. Men også Venstreblokken og Dyrepartiet tabte store dele af deres repræsentation, og Kommunistpartiet havde et markant tab på næsten halvdelen af deres pladser.

Fabrikeret krise

Valget var resultatet af en fabrikeret politisk krise, efter venstrefløjen stemte imod den finanslov, som PS-premierminister Antonio Costa og republikkens præsident, Marcelo Rebelo de Sousa var blevet enige om. Der var ikke nogen mulighed for at præsentere ændringsforslag til budgettet, som parlamentet kunne stemme om, da præsidenten øjeblikkeligt udskrev valg efter den første afstemning for tre måneder siden.

“Valget blev en direkte overførsel af stemmer fra Venstreblokken og Kommunistpartiet til Socialistpartiet.”

Socialistpartiets strategi viste sig at være effektiv. De benyttede det tidspunkt, hvor de var stærkest til at skabe en politisk krise, og at skabe en historie om nødvendigheden af et absolut flertal, for på den måde at kunne ‘slippe for’ venstrefløjens partier. For præsidenten var sammenstødet mellem Socialistpartiet og venstrepartierne en mulighed for at etablere en regering bestående af midterpartierne, såfremt Socialistpartiet ikke fik sin majoritet.

Centrum-venstrefløjens samlede stemmer blev imidlertid ikke formindsket. I stedet blev valget en direkte overførsel af stemmer fra Venstreblokken og Kommunistpartiet til Socialistpartiet. For Bloco er det et større nederlag, end vi forventede. Vi vil nu udvikle en folkelig opposition.

Socialistpartiet vil igen følge EU’s budget-kriterier til punkt og prikke, hvilket vil medføre en social krise på sigt. I øjeblikket vil de dog nyde godt af EU-midler til genopretnings- og modstandsdygtigheds-programmet.

Oversat af Mikael Hertoft.