Revolutioner er de udbyttedes og undertryktes festival

Udbytningen af arbejderklassen under kapitalismen – det være sig generelle angreb som Bededagstyveriet eller lokale angreb på løn og arbejdsvilkår som det bl.a. Brd. Price har gang i lige nu – er centrale kampzoner for socialister.

Lige så vigtigt er, at socialister også bekæmper de mange splittende og undertrykkende mekanismer, som kapitalismen har udviklet gennem tiden. Måske overraskende for mange, men Lenin satte allerede i 1905 ord på dette, nemlig at Revolutioner er de udbyttedes og undertryktes festival. Han er godt nok gammel, men holder stadig vand.

Jeg vil her give eksempler fra det antiracistiske arbejde, jeg deltager i gennem Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination. 

Racismen er kapitalismens og magthavernes ældste og mest brugte splittelsesredskab

Racismen er den rene gift for solidaritet og sammenhold i arbejderklassen. Samtidig er arbejderklassen som vi ser multietnisk og multikulturel. Derfor er det helt afgørende at stå op mod racisme og diskrimination på sin arbejdsplads og i sin fagforening. Det er fagforeningernes opgave at tage initiativer, skabe rammer og organisere dette, ligesom det er antiracistiske netværks opgave at forbinde sig med dette arbejde.

Fagforeningerne her i landet er i gang med at organisere og mobilisere kollegaer fra hele EU og resten af verden. 3F er længst fremme. Der arbejdes både centralt og i de enkelte afdelinger, fortrinsvis byggeriet, rengøringsbranchen og hotel- og restaurations-branchen. 3F støtter deres syriske medlemmer, når de mister opholdstilladelsen, og kritiserer loven om arbejdspligt, som vil gøre 30.000 kontanthjælpsmodtagere til løntrykkere. Også FOA står op for deres etniske minoritets-medlemmer, som er i fare for at miste opholdstilladelsen og er imod loven om arbejdspligt.

Endelig har en række fagforbund i flere år arrangeret en konference den 21. marts, som er FN´s internationale dag mod racisme og diskrimination. Her deltager både SOS Racisme og Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination.

På Fællesinitiativet landskonference i september var ét af temaerne, “hvordan bekæmper vi racisme og diskrimination på jobbet og i samfundet?” Der lyttede vi til fire faglige kvinder – Tina Christensen, næstformand i 3F, Randi Smitsdorf, gruppeformand for 3F Rymarken, Nijole Franck, faglig sekretær for 3F Bjerringbro/Silkeborg og Nana Højlund, FOA Randers. Deres stærke ord satte sig i mig – og jeg tror også resten af forsamlingen. Læs også rapporten fra landskonferencen.

Det er chokerende, hvad grådige arbejdsgivere byder “udenlandske” arbejdere. Men det er lige så opløftende at se FOA og 3F’s indsatser.

Gode udviklinger i udlandet

I Frankrig støttede nogle fagforeninger protesterne mod racisme og politivold, efter at politiet skød og dræbte den unge Nahel i sommers.

“Les sans papier” organiserer illegale arbejdere, som kræver papirer og anerkendelse. De enorme byggerier i forbindelse med OL i Paris i 2024 gør i den grad brug af “les sans papier” gennem det samme system af underleverandører, som vi kender alt for godt i den danske byggeindustri. I sidste uge organiserede fagforeningen CGT sammen med antiracistiske netværk en omfattende strejke og blokade med krav om faglige og politiske rettigheder. 

I Storbritannien er den konservative regering endnu ikke lykkedes med at deportere én eneste flygtning til Rwanda, selvom der er indgået en aftale med Rwanda. Det er fagforeningen PCS, hvis medlemmer arbejder med grænsekontrol, asyl behandling m.v., som har stillet sig i spidsen for både protester på gaden og rejst sagen ved domstolene.

I Grækenland har de faglige organisationer længe været en del af den antiracistiske og flygtningevenlige kamp. Lærernes fagforening har støttet flygtninges ret til at gå i skole, og lægernes fagforeninger har kæmpet for, at flygtningene kunne behandles på hospitalerne. Men også i kampen mod det fascistiske Gyldent Daggry, som har flere mord på samvittigheden. Det lykkedes gennem en lang, aktiv og fælles kampagne at få Gyldent Daggrys ledere dømt skyldige i mord og fængslet, hvorefter Gyldent Daggry gik i opløsning.

Fagbevægelsen og kampen mod fascismen

I Danmark er det ikke den yderste højrefløj og fascismen, som fylder mest. Det gør mainstream-racismen i regeringen og folketinget. Men de mange koran-afbrændinger i sommers viser tydeligt, at den yderste højrefløjs fremgang i resten af Europa giver de hjemlige af slagsen blod på tanden.

Farligst er det, når nyfascister som Generation Identitær bliver gjort “stuerene” af Konservativ og Liberal Alliances Ungdom og inviteret på Christiansborg for at præsentere sig selv. Det fik heldigvis de mange forskellige antifascistiske miljøer til at danne en Fælles Front mod Fascismen, som tog skarpt afstand fra denne normalisering af den yderste højrefløj og fascismen. Her var de faglige organisationer desværre fraværende, og det bliver en vigtig opgave at få dem med i en enhedsfront mod fascismen.

Fakkeloptog torsdag 9. november

Nu planlægges der fakkeloptog mod normaliseringen af den yderste højrefløj og nazismen i flere byer i landet. Anledningen er nazisternes Krystalnat og November-pogromerne mod jøderne i Tyskland den 9. november 1938.

Her blev synagoger sat i brand og jødiske butikker smadret. Senere fulgte Wannsee-konferencen, hvor Holocaust blev organiseret.

Inden Holocaust kunne lade sig gøre, måtte nazisterne smadre fagforeningerne, kommunisternes og socialdemokraternes organisationer og sætte det borgerlige demokrati ud af kraft. 

Det må aldrig ske igen, vi må stoppe den yderste højrefløj og nazismen inden de kommer til magten.